Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
Nytårsdag, 01.01.2020
Predigt zu Matthæus 6:5-13, verfasst von Lasse Rødsgaard Lauesen
Han lå i sin seng og gjorde dagen færdig ved at bede fadervor inde i sig selv. Det havde han lært som barn, at med de ord fadervor afsluttes dagen. En fast rutine, der i få sekunder kalder himlen ned til hans seng inden søvnen tager over. En gang imellem talte hans kone til ham, mens han lå der: Sover du? Hvorfor svarer du ikke? Han kunne ikke så godt sige, at han lige var ved at tale med Gud, så han sagde bare, at han var lige ved at sove. Så måtte han starte forfra for med de ord fadervor kom Gud ned til hans seng og dagen kunne finde sin afslutning.
Bagefter lå han og tænkte på juledagene og alle de ønsker der var fløjet gennem luften. Hans søn havde tre gange insisteret på, at de skulle forbi postkassen nede i byen med ønsker til Julemanden. For sønnen var kommet i tanke om noget han havde glemt at skrive på ønskesedlen. Juleaften viste det sig, at alle tre breve var kommet frem, for ønskerne blev opfyldt, relationen var intakt, og julemanden måtte findes.
Ønskesedler skal altid suppleres med noget, det er anderledes med fadervor, der på en måde tager det hele med for os.
Jesus siger jo: Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.
Fadervor er en helgardering, der sikrer vores omgang, sikrer at vi vender vore tanker til Gud og kalder ham hjem til os. Ordene sikrer at dagen, lige meget hvad den har bragt os, slutter med Gud og hans vilje.
Ordene fra fadervor skal ikke puste os op som hedningene eller gøre os selvoptagede ude på torvet. I stedet lærer Jesus os at bede i det skjulte, så bønnen ikke bliver for andre mennesker eller for at afpresse Gud, bønnen bliver vores eget rum, der hvor vi kalder Gud ned fra himlen og ind i vores liv.
Vi beder om simple ting som dagligt brød, og sådan må det være. Den Gud der vil være far for simple mennesker må lægge øre til vores simple bønner om mad og alt det andet der gør os trygge i verden.
Alle vores ønsker, længsler og drømme får plads hos Gud med ordene fadervor. Gud vil være far for dig der synes at tiden er gået i stå, for den der synes at enden nærmer sig, og for den der ligger i sin seng og beder fadervor, mens mørket sænker sig. Fadervor er ikke en ønskeseddel, men alligevel bringer den vores længsler og drømme tæt på Gud.
Jeg ønsker at Guds navn skal blive helligt og hans rige skal indfinde sig selvfølgeligt i fremtiden, men også i det sekund jeg beder fadervor, så skal sengen og mit sind blive dér hvor Gud er.
Jeg ønsker at Guds vilje må ske og ikke min vilje, selv om jeg nogle gange synes jeg kunne digte en bedre virkelighed.
Jeg ønsker at han vil give os noget at leve af og for. Vi starter med brødet og så regner jeg med, at han ved hvad der skal lægges til etc.
Jeg ønsker at den skyld vi bærer rundt på i forhold til andre mennesker og til Gud må blive glemt. Eller i hvert fald ikke tynge og fylde hele den virkelighed vi går rundt i, men at Gud i den må fylde det meste.
Jeg ønsker, at fristelsen ikke må få magten over os, selv om den verden vi har skabt, ofte kan friste os. Og jeg ønsker selvfølgelig, at vi må blive fri for det onde i vores liv. I sidste ende tror vi jo på, at magten er Guds, og at han er stærkere end alt andet og derfor skal blive alt i alle, i den evighed vi lige midt i livet måske ikke kan få øje på, men vi tror at den er målet for det hele, og den vi bevæger os mod.
Min ønskeseddel er længere end fadervor, også selv om det lige har været jul, - for slet ikke at tale om de ønsker jeg har til Gud i det nye år. Så måske er det godt, at Gud har helgarderet mig i fadervor og givet mig et sprog, som jeg kan kalde ham ind i min verden med.
Med ordene i fadervor skal vi følges ind i det nye år, for der bliver nok også i år brug for at kalde Gud ind i vores liv. Amen.