Med jævne mellemrum dukker det op i både GT og NT, det med, at vi ikke skal bekymre os -: vi kan tænke på fortællingen om mannaunderet i ørkenen, hvordan det går galt, da isralitterne

hamstrer og ikke vil nøjes med at samle manna til en dag af gangen, som de havde fået besked på – eller fortællingen om den rige mand og Lazarus, hvor den rige mand bliver kaldt en

nar, for nu skal han dø og nu havde han ellers lige besluttet sig for at ville tage den mere med ro og til at leve, eller vi kan tænke på historien om den rige unge mand. Han kommer til Jesus og spørger efter et meningsfyldt liv, men når det kommer til stykket kan han ikke give slip på sit materielle overflodsliv.

Og nu her i den del af Jesu bjergprædiken, der er evangelietekst i dag: Vær ikke bekymrede for Jeres liv. Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.

I de bibelske fortællinger fremhæves altså påfaldende ofte den nære forbindelse mellem ejendomsbesiddelse og ufrihed. Trangen til at besidde noget og til at sikre sig bliver hurtigt til en

dæmonisk og tyrannisk begærlighed, der binder os og gør os ufri og bekymrede. Måske er det også de tekster, der blevet læst mest forskelligt, for alt efter tolkning er der kommet fantaster og drømmere ud af det, der er kommet verdensfjerne asketer ud af det. Mennesker har hørt teksten her og brugt den som begrundelse for at lægge afstand til alt verdsligt og for at dele tilværelsen op i en åndelig og en sanselig verden, hvor man måtte foragte den sidste. De havde jo hørt, at de ikke skulle bekymre sig, men "først søge Guds rige".

Det kunne der så også komme religiøs og kirkelig dovenskab og uansvarlighed ud af. Uansvarlighed overfor det samfund og den politiske verden, vi lever i.

Men ikke mindst bliver teksten her nok hørt - måske nok som en smuk tekst og et bevægende billede, men så fjernt fra den virkelighed, vi lever i, så den er svær at tage alvorligt. Ja, det er ret let at vende teksten rundt ved at kritisere den og sige, at det er den, der ikke tager vores virkelighed og dagligdag alvorligt, for hvor kom vi hen, hvis ikke vi bekymrede os ? Hvordan ville verden se ud, hvis vi ikke så ud over dagen i dag?

Vi har jo for længst kapituleret og givet efter for ejendomsret og besiddelsestrang, og vi har derfor et meget langt stykke accepteret, at begærlighed og dens følgesvend

misundelse er det, der bestemmer vores vaner og den måde vi indretter tilværelsen på. Og så må man nødvendigvis bekymre sig og ryste lidt overbærende på hovedet af et evangelium, der siger noget andet om virkeligheden.

Eller... der er endnu en mulighed: i stedet for selv at vende teksten rundt - selv at lade os vende rundt af teksten.

For begynder vi for alvor at lytte efter, så rokker ordene om ikke at bekymre sig ret afgørende ved det vi almindeligvis kalder virkelighed.

For hvor den bekymrede egentlig henne - i virkeligheden ?

Ja, den bekymrede er sjældent virkelig til stede, for enten hænger han fast i dagen i går - i bekymring - eller han er fremme ved dagen i morgen - i bekymring.

I dagen i dag - der er virkelig - der er den bekymrede kun tilsyneladende.

Det er ind i dette skin-liv Jesus kommer med sin hjælp - med ord, der på en gang er skarpe og trøstende:

I Lidettroende: Det er karakteristikken af vores liv - at vi ikke har tillid til andre end os selv, at vi ikke har tro på anden sikkerhed end den vi selv kan bygge op, at vi ikke regner med Guds rige, men regner med vores eget rige og at vi derfor med vores bekymrede sikren os fjerner os fra livet og fra hinanden. Men så holder Jesus til gengæld det lysende og stærke billede op for os:

Se himlens fugle. Læg mærke til, hvordan markens liljer gror, for at sige:

Prøv at være opmærksomme på, at det som I i inderligere forstand lever af det, som I ikke selv har sørget for – livet er i den forstand ikke vores, men Guds. Vi skal udfolde det ja, og mærk igen, hvordan den form for afhængighed rummer uendelig megen befrielse.

Fuglen lever sit fugleliv ud: synger af glæde over lyset, alt imens den tager sig af dagen i dag: sørger for reden og siden for ungerne.

Blomsterne lever deres blomsterliv ud: strækker sig mod solen med dens varme og lys, åbner sig for regnen, folder sig ud så længe det er dag.

De kan faktisk være vore læremestre - og derfor skal vi nu synge:

Min sjæl du Herren love, hans navn mit hjerte frydes ved, i kor med fugl i skove lovsyng med tak hans miskundhed. Amen.

Pfarrerin Hanne Sander
Prins Valdemarsvej 62
DK-2820 Gentofte
Tel.: 39 65 52 72
e-mail: sa@km.dk