»Når man bor så minimalistisk, må man have det svært med, at andre forgylder sig«

Mon ikke de fleste af os kender typen ?!

Ham, der ikke helmer, før han kommer igennem med det han er
overbevist om er rigtigt. Som vil have sin ret og det, der tilkommer
ham og som ikke giver op før han har fået den, selvom det
både tager megen tid og måske har store omkostninger.

I Det ny Testamente er det faktisk næsten altid kvinder, der
fremstilles som dem, der insisterer på at få ret eller hjælp
– og som her i Lukasevangeliet en enke, der fremstår som direkte
plagsom. Og så overfor en lidt veg dommer, der er bange for, at
kvinden kan gå over til nærmest at blive voldelig og slå
ham i ansigtet.

Det er jo egentligt et pudsigt billede når det bliver overført
på mennesker og Gud – og som billede skal det vist ikke presses
for meget.

Det vi kan hefte os ved er enkens udholdenhed. Vi kan forestille os,
at hun ikke har nogen forsvarer, der er ingen andre, der fører
hendes sag, men det får hende ikke til at give op. Hun bliver
ved med at mase på og henvende sig til dommeren indtil han til
sidst hører på hende.

Skal sådan en anmassende og ret besværlig kvinde virkelig
være vores forbillede ? Åbenbart !

I hvert fald bliver hun et modbillede til forestillingen om, at der
til det at være en ordentlig kristen hører ydmyghed. Forstået
på den måde, at nogle (mest i fordom, måske) mener,
at det skulle være særlig fromt at se alt, hvad der sker,
som Guds vilje, som vi – fromt – skal finde os i.

Hvor bliver nemlig så protesten af ? – hvordan undgår vi
så at blive ufølsomme overfor den uretfærdighed,
som helt åbenbart overgår mennesker: Et aktuelt eksempel:
Der er klimatologer, der mener, at drivhusgasser (= vores overforbrug)
og øgede temperaturer på den nordlige del af kloden medvirker
til de klimaforandringer – der nu især rammer Asien ( altså
den fattigste del af verden) – som voldsommere regn end tidligere –
og som igen betyder, at livet bliver endnu vanskeligere for halvdelen
af jordens befolkning.

Jeg mener derfor ikke, at vi skal blive for hurtigt færdige med
den insisterende enke. Indimellem synes jeg i hvert fald, at jeg må
tage mig selv i at læse om naturkatastrofer og nød og ulykke
rundt om i verden uden at føle, at det rigtig angår os.
Så godt som vi har det i vores del af verden – kan vi blive ufølsomme
overfor den uretfærdighed, der rammer mennesker i andre dele af
verden.

–

For nylig fik jeg en bog i hånden af en norsk professor i teologi,
NottoR.Thelle. Bogen har fået titel efter et kapitel, der hedder:
Hvor højt kan et menneske spørge ?

Thelle har levet og arbejdet mange år i Japan – og det eksempel
han fortæller om, har han da også fra Østen:

“ Hun ledte efter mening, søgte efter livet. Gennem stilhed
og meditation ville hun få fat i ordenes skjulte mening, sanse
sandheden bagved formerne. En dag udfordrede hun sin mester: Lær
mig at høre lyden af en harpe uden strenge. Mesteren gjorde en
bevægelse i luften, som om han slog på usynlige strenge
og sagde: Der – hørte du den ? Nej, jeg hørte ingenting,
sagde kvinden. Og mesteren svarede: Hvorfor spørger du ikke højere
?“ – Og Notto Thelle lægger selv til: Hvor højt må
et menneske spørge for at få svar ? Hvor intenst må
man søge for at finde vejen ? –

Som jeg hører teksten i dag- og andre tekster i Ny Testamente,
så mener jeg ikke at vi kan spørge for højt.

Det er vigtigt, at vi ikke affinder os med den åbenbare uretfærdighed,
der er i verden.

Det er vigtigt, at vi ikke bare dukker os og tier stille, når
der er grund til at protestere over sociale uretfærdigheder og
politiske overgreb.

Det er vigtigt, at vi ikke bliver trætte og holder op med at
bede for fred og retfærdighed både i det lokale og i det
globale.

Kvindens frygtløshed og stædighed kan næsten ikke
undgå at gøre indtryk og opfordringen til at bede og ikke
blive trætte vil altid være en opfordring til os om at se
de profetiske og samfundskritiske kræfter, der ligger i kristendommen
og som blev synlige i Jesu liv.

Jesus tager i en situation en prostitueret i forsvar og redder hende
fra stening.

Han giver kvinder og børn plads i et samfund hvor de ellers
ingen status havde.

Han protesterer mod en kommercialisering af Gudsdyrkelsen i templet.

Han priser dem salige, der hungrer og tørster efter retfærdighed
og lover, at de skal mættes.

Han lader sig påvirke og ændrer holdning i sit syn på
dem, der levede som fremmede i det jødiske samfund.

Men kan vi undgå at blive trætte ? – Hvordan kan vi blive
ved at bede om retfærdighed samtidig med at det ser ud som om
uretfærdigheden/ skævheden tager til i verden ?

Flygtninge rundt om i verden venter på retfærdighed.

Sultne i hele verden venter på en retfærdig fordeling.

„Verdens mishandlede børn venter

Mennesker har ventet i generationer og håbet og bedt om at deres
børn og børnebørn i hvert fald kunne få det
bedre.

Mange har bedt forgæves og fik aldrig deres ret.

Nogen beder bare om at døden skal befri dem.“ (Thelle)

Jesus kunne heller ikke redde hele verden – han kunne ikke skabe en
retfærdig verden. Men han tog sig af de konkrete mennesker, han
mødte. Og deres nye liv lyste op i verden, så andre fik
mod til deres liv.

Han viste os en vej at gå og et liv at leve for at vi ikke skal
fare vild i modløshed og opgivenhed.

Amen.

Sognepræst Hanne Sander
Prins Valdemarsvej 62
DK-2820 Gentofte
Tel.: 39 65 52 72
e-mail: sa@km.dk