Storm P citater

Storm P’s billede af den balancerende klovn
Storm P. har tegnet en klovn, der går på line. Linen er udspændt mellem de master. Ved hver mast er der rejst en stige. Ved den ene mast ser vi en vugge. Derfra har klovnen i sin tid rejst sig,før han kravlede op på linen. Ved den anden mast finder vi en åben grav. Den venter på klovnen. Som det siges: Der findes to havne, bekendte af navne, den ene vor vugge, den anden vor grav

Efter fødselen den første vanskelige tid, hvor stigen giver støtte og hjælp
Ved slutningen giver stigen igen hjælp til at komme i graven. Men imellem barndommen og alderdommen balancerer vi. Hele tiden på nippet til at miste balancen og falde ned.

Et billede på os og vores måde at leve på
Det er et billede af os og vores liv. Vi vil klare os selv – og vi har muligheder som aldrig før. Vi vil gerne være frie og selvstændige. Ingen skal gøre sig til herrer over os. Det gælder om ikke at miste balancen. Der er nogle, der falder ned, og skal hjælpes op på linen igen. Derfor gælder det også om at blive vellykket og klare sig godt i livet.

Den gamle kristendom
Kristendommen er næsten 2.000 år gammel, og kirkerne nogle af de ældste bygninger overhovedet i Danmark. Men kirken er ikke et museum over gamle dage. Over den tid, hvor Danmark var et kristent land.
Kirken er et levende hus. Et hus bygget til gudstjeneste. Et rum, hvor levende mennesker fra 2002 skal kunne samles. Et rum, hvor vi kan komme med alt der rører og bevæger os. Alle vore bekymringer og al vor glæde. Og hvor vi får en hjælp til at leve med begge dele.

Jesu tid og vores tid: Vi mener at være frie
Selv om det er 2000 år siden, Jesus gik på jorden, og selvom vi taler sammen på en anden måde end man gjorde dengang, så rammer hans ord i evangeliet til i dag os lige midt i vort liv. De er mere aktuelle end avisen fra i morges.

Af og til kan man forundres over, hvor stor lighed, der er imellem Jesu tid og vores tid. Vi balancerer på linen mellem vugge og grav. Og vi vil selv. Det er vores liv. Jeg er ikke underlagt nogen. Og måske vi også tilføjer: Jeg behøver ikke nogen religion eller nogen frelser. Jeg kan klare mig selv.

Da Jesus fortalte folkene omkring sig, at han er sendt af Gud, og at hans ord er Guds ord, kom mange til tro på ham. Men da han derefter sagde, at sandheden, troen på ham, ville gøre dem frie, da reagerer de voldsomt. Da kommer det fribårne op i dem. Hvad skal de med frihed? Den har de jo allerede. »Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?«. Og da svarer Jesus med ord der synes hårde og brutale. Han fortæller dem at de er syndere. De er trælle under synden. Og de kan først blive virkelig frie, hvis Sønnen får gjort dem fri.

Religion og frihed
I Nordirland kæmper protestanter og katolikker imod hinanden. Begge parter er kristne, men religionen bruges til at sætte dem op imod hinanden. I Nigeria står kristendom og Islam nogle steder hårdt og stejlt over for hinanden. Nogle af de muslimske delstater i Nigeria har indført sharia, muslimsk lov. Denne lov gør det muligt at stene kvinder til døde i religionens navn. Og I Indien kæmper muslimer og hinduer så hårdt imod hinanden, at det koster mange menneskeliv

Verden har endnu ikke forvundet sårene efter den 11. september, hvor muslimske fanatikere i deres kamp imod USA tog tusinder af uskyldige borgere med sig i døden. Og i går skrev en sognepræst et læserbrev imod et menneske, som havde udtrykt sig meget firkantet: ”Det lyder som om manden er vokset op i et missionshus”. Jo, vi kender også til fordomme mod hinanden her hjemme.

Sæt religionen på porten, og du får frihed
Det synes som om religion og frihed er modsætninger. Det synes som om religion sætter sig på et menneske, overtager et menneske, og gør dette menneske til en træl, en slave af religionen.

Eller sagt på en anden måde. Hvis vi gerne vil være frie, hvis vi vil undgår fordomme mellem mennesker. Så skal vi sætte religionen på porten og leve på vore egne betingelser. Så kan vi uforstyrret hver især danske på vores line og bedre holde balancen i tiden mellem vor vugge og vor grav. Gør dig fri af Gud. Så skal du blive virkelig fri. Det synes at være den uudtalte grundtone i disse år. Og når vi tænker på de grufulde handlinger og de umenneskelige holdninger, religion kan frembringe i et menneske, forstår vi måske godt at man siger sådan.

Frihed og synd
Men frihed er ikke blot frihed til at gøre hvad man vil. Så viser det sig nemlig gang på gang, at vi blot bliver en slave af os selv. Det menneske, der ikke kan se sig selv i øjnene. Det menneske, der ikke kan have et andet frit menneske ved siden af sig, er ikke frit. Hvor meget det menneske end taler om frihed og mener at have det, så er det dog bundet på hænder og fødder. Bundet af det, Jesus kalder synd. Synd er at vi vil os selv. At vi sætter os selv i centrum. At vi om andre menneske siger, at de ligger som de har redt, for enhver er sin egen lykkes smed.

Bisp Gunner
For mange år siden skrev biskop Gunner af Viborg sin berømte fortale til Jyske Lov. Her siger han, hvorfor det er nødvendigt med en lov i samfundet:

”Med Lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er jævngod at følge som Sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven visse sandheden. Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den ondskab, de har i sinde.”

Sådan er mennesket. Vi vil ikke nøjes med vort eget. Vi vil ikke lade andre nyde samme ret. Fordi vi træller under synden. Vi vil os selv og vort eget. Og mest alvorligt: Vi vil være vore egne guder. Sådan kom synden ind i verden, dengang slangen fik bragt Adam og Eva til fald fordi han sagde: ”Gud ved, at hvis I spiser af træet til kundskab om godt og ondt, bliver I som Gud til at kende og godt og ondt.”

Befrielsen i Kristus
Men der er noget, der hedder samvittighed. Når vi er alene. Når mørket sænker sig og vi skal sove, kommer tankerne til os. Da taler samvittigheden. Samvittighed betyder egentlig ”sam-viden”. Det, som jeg tror er skjult for alle, er ikke skjult for Gud. Han ved det også. Derfor lader samvittigheden os ikke i ro. Gud lagde en stump af sig selv ned i os på skabelsens morgen. Derfor taler samvittigheden sit sprog i vort sind.

Og derfor er det så svært at se sig selv i øjnene, at åbne sig imod hverdagen og medmennesket. Hvis vi var overladt til os selv, og ikke kunne tro på Gud og Kristus, da ville være bundet på hænder og fødder af os selv. Af det, kirken kalder synd. Og samvittigheden ville ikke give os fred.

Tilgivelse
Friheden i Kristus betyder, at samvittigheden ikke giver uro og ufred i sindet, men derimod tryghed og frigørelse. Fordi Gud siger til os: Jeg kender dig måske bedre end du kender dig selv. Jeg ved ikke blot alt det du gjorde og sagde, men også alt det, du tænkte. Men du er mit barn. Og som en fader elsker sine børn –sådan elsker jeg dig.

Derfor kan du se dig selv i øjnene. Der er en, som har båret dig og dine gerninger og ord fra dengang du kom til verden og blev døbt. Du er ikke overladt til dig selv på den usikre line imellem vugge og grav. Jeg er med dig hele vejen. Du er mit barn.

Om blot du ville se det i øjnene. Om blot du ville holde op med at bilde dig selv ind, at du er fri, at du kan klare dig selv uden mig. Det er befrielsen, det er frelsen for et menneske, at lægge sit liv i Guds hånd. Da kan vi åbne os imod vort medmenneske.

Og det er samtidig forskellen på kristendommen og langt de fleste andre religioner: At som kristen afhænger din frelse ikke af dine gerninger, men din frelse er Guds sag. Blot du har tillid til at Jesus Kristus har gjort det alt sammen. Amen.

Biskop Karsten Nissen
Domkirkestræde 1
DK-8800 Viborg
Tel.: ++ 45 – 86 62 09 11
E-mail: kn@km.dk