Johannes 13,1-15

Skærtorsdag | 14.04.2022 | Johannes 13,1-15 | Af Anna Jensen |

Judas, -navnet er kendt som forræderens navn. ”Sådan en Judas”, siger vi, når man bliver forrådt af en fra inderkredsen. Af blive forrådt af en af sine nærmeste er meget værre, end hvis en kendt fjende tilføjer en et slag. For en fjende kan man se komme imod sig, og måske kan man gardere sig mod ham, men en forræder kommer snigende, med et falsk smil på læben, og pludselig slår han til.

Fortællingen om Judas er en trist historie, for hvordan kunne han få sig selv til at gøre det? Var det de 30 sølvpenge han blev belønnet med, eller var det fordi han ikke længere troede på Jesus som herre og mester? I følge traditionerne fortrød Judas senere og hængte sig selv.

I dag fejrer vi skærtorsdag. Vi fejrer at Jesus satte sig til bords med sine disciple og indstiftede nadveren. Men Skærtorsdag betyder ikke nadver, det betyder renselse. I dag læste jeg fra Johannesevangeliet, hvor nadverberetningen er anderledes end i de andre evangelier. Johannes evangeliet berettet detaljeret om hvad Jesus sagde, da han sad til bords med disciplene- men nadveren indstiftes ikke! Der er ingen tegnhandling, hvor Jesus tog brødet, takkede, brød det, og ligeså med vinen. Centralt står en anden tegnhandling. Jesus rejste sig fra bordet, tog et vandfad, og gav sig til at vaske disciplenes fødder.

Det var aldeles ydmygende og grænseoverskridende, både for Jesus og for dem han vaskede fødder på. Hvem vaskede fødderne på Jesu tid? Fodvaskning var slave- eller kvindearbejde. Peter, den vakse discipel gjorde indvendinger, da turen kom til ham, men Jesus svarede: ”Det jeg gør, fatter du ikke nu, men senere vil du forstå”. Peter udbrød: ”Så ikke kun fødderne men også hovedet og hænderne.” Peter har ikke forstået tegnhandlingens betydning: ”I er allerede rene!” Jesus nærhed har gjort dem rene. Fodvaskningen er kun en tegnhandling, på samme måde med vores dåb. Her nøjes vi med tre håndfulde vand, som tegn på dåbens nådegave, at vi er rene for vor Herre!

Da Jesus knælede ned ved hver enkelt discipel, skete der en rolleomfordeling eller en værdiomvæltning. Jesus er ikke længere kun lærer og mester, nu bliver han også deres tjener. Ligesom Jesus tjener disciplene, sådan skal de også tjene hinanden. Nu er det tjenerens rolle, der er den store, vi alle bør stræbe mod at være.

Det kan være ydmygende og skamfuld at modtage en tjeneste. Nogle menigheder har på Skærtorsdag eksperimenteret med at vaske hinandens fødder, til stor forlegenhed for nogle. Det er ydmygende at have et andet menneske til at krybe for sig, ligesom det kan være ydmygende at være tjeneren, der må bukke sig ned og vaske fødder på andre. Tjenestebegrebet kan altså medføre en dobbelt forlegenhed, både for den der tjener og den der lader sig tjene. Det hænger sammen med vores begreb om frihed og selvbestemmelse. Vi gruer for den dag, hvor vi ikke længere er i stand til at tage vare på os selv, men må have hjælp til selv de mest almindelige situationer som at spise og gå på toilettet. Men Kristus viser ved fodvaskningen en vej ud af vores forlegenhed og skam. Ligesom Kristus tjente sine disciple, sådan skal vi tjene hinanden. Når både den der tjener og den der bliver (be)tjent, er opmærksomme, kan tjenesten altså udføres på værdig vis for begge parter. Vi skiftes til at være tjener og den der skal tjenes, begge roller har den værdighed Kristus giver.

Ved at ydmyge sig selv, både ved fodvaskningen og senere selve korsfæstelsen ophøjer Kristus menneske. ”Du tog vor skyld og bar vor skam” som vi sang det i salmen ”Aleneste Gud i Himmerig”

Nadverbordet giver mennesket værdighed. Vi knæler ydmygt ned, i erkendelse af at vi er i underskud, at Kristus kan give os det, vi længes efter. Og så sker det forunderlige: Kristus giver os sig selv! Han ydmyger sig, han lader sig sønderrive, han lader sig bryde som brødet, for at vi alle kan få en stump af ham. Derved sker en værdiomvæltning, og vi kan oprejste gå derfra. I nadveren får mennesket oprejsning, dette er pagten: At I Jesu blod grundlægges et nyt forhold mellem Gud og mennesker, hvor alle kan få tilgivelse for det, de har gjort forkert.

Men hvad med Judas, forræderen, er der også tilgivelse for ham? Johannesevangeliet har en klar pointe med Judas. Han er nødt til at forråde Jesus, hvis frelseshistorien skal gå sin gang. Og det skal den jo for vores alles skyld. Altså må Judas forråde, selvom det er synd for mennesket Judas. Men netop her har Johannesevangeliet en trøsterig pointe: Judas forlader nadveren med brødet i hånden!

Da Jesus havde fortalt af én skulle forråde ham, så disciplene på hinanden og blev usikre, hvem talte Jesus om? Til sidst tog Peter mod til sig og spurgte ”Hvem er det?” Jesus svarede: ”Det er ham, jeg giver dette stykke brød, som jeg nu dypper”. Så brækkede Jesus et stykke af brødet, dyppede det i olien, rakte det til Judas og sagde: ”Hvad du gør, gør det snart”. Da Judas havde fået brødet, gik han straks ud. Det var nat.

Det var nat, ja, for en mørkets gerning er det at forråde Jesus. Men trøsterigt er det, at Judas gik derfra med brødet i hånden, det brød Jesus selv havde rakt ham. Det er for langt at strække den, at sige at Judas gik med Jesu velsignelse, men han gik med Jesu viden om det forestående, og han gik med Jesu milde og tilgivende blik, ja han gik med brødet i hånden, han gik med ham, der er livets brød.

Det er en trøsterig pointe for Judas, at også for ham er det tilgivelse, han går med nådens brød i hånden. Og det er trøsterigt for alle os, der indimellem fortryder vores handlinger: Når vi går fra nadveren, så går vi med brødet i maven, vi bærer Jesus med ud i vores liv, at han må virke i os, give os sin næring, så vi får mod til ikke at tjene os selv, som en Judas, men at tjene ham, som er vores herre og hinanden.

Jeg ved ikke, om Judas havde et valg. Om han kunne have handlet anderledes. Da han fik brødet i hånden af Jesus, fortælles det, at Satan fór i ham. Derfor er sidste vers i salmen Aleneste Gud vigtig, for her anråber vi Helligånden, vores trøstermand; ”Beskærm os fra Djævelens falske list og hjælp os at tro på Jesus Krist”.

Judas-fortællingen viser os, at selv hvis det værste sker, at vi bliver dem, der forråder Jesus, så er det også håb for os, for Judas fik brødet i hånden. I morgen er det langfredag. Judas gjorde sine forberedelser, han forlod Jesus og disciplene.

Det var nat.

Amen.

___

Salmer:

435 Aleneste Gud i Himmerig

192 Hil dig frelser

848 Du har åbnet din lysende bue

Ved udgangen, når præsten hilser på kirkegængerne, uddeles en lun bolle med et ”Fred være med dig”.

___

Sognepræst Anna Jensen

5230 Odense M

E-mail: ansj(at)km.dk