Du er mere end dine tanker …

Du er mere end dine tanker om dig selv | Første søndag i fasten | Matthæus 4,1-11 | af Lasse Rødsgaard Lauesen |

Ørkener er uden al den kultur, der kalder os ud af os selv ind i en menneskeskabt verden. Ørkener er øde og tomme, de er som Gud har skabt dem. Derfor er de gode steder til at opsøge det, der har skabt os. Det er dog ikke Gud Jesus finder i ørkenen efter 40 dage, det er i stedet djævlen der frister. Han frister ham til at bruge sin Guddommelig natur til egen nytte.

Djævlen siger: hvis du er Guds søn, så gør stenen til brød og alle vi andre råber, hvis du er så gøre det ikke. Jesus gør det ikke og må derfor klare sig med de samme menneskelige forudsætninger som os andre. Havde Jesus gjort det var han, så blevet til ham, der faldt for fristelsen i stedet for Guds søn.

Har du været dér, hvor du begyndte, at give efter eller bare op. Dér, hvor tankerne kredser om at gøre det. Dér, hvor du næsten ikke kan lade være med at falde over fristelsen. Fristelsen er dér, den forsvinder kun ved at falde for den. Bliver stenen til brød er fristelsen væk, men det er moralen også. For hvem er man egentligt, når man er faldet for fristelsen? Når man gør lige præcis det, man ikke ville gøre?

Hvad ville du fristes af efter 40 dage i en ørkenen, vand, brød eller noget andet. 40 dage er lang tid, at vente på Gud. Jeg tror jeg vil råbe, hvis du er Guds søn, så kom til mig vis mig din kærlighed. En tanke der leder til den næste, at hvis ikke han kommer til mig er Jesus ikke Guds søn. På den måde skaber jeg Jesus i mit eget billede og måske er det jeg kan høre ham sige i dag, at han nok selv skal vise mig hvem han er.

I min mund bliver Djævlens ord til et krav om bevis, som jeg ikke tror Jesus vil være med til. Lader jeg derimod ordene om, hvis du er Guds søn tale til mig, høre jeg ordene som en dom over det liv jeg lever. Hvis Jeg var et Guds barn, ville jeg så falde for fristelsen? Ville jeg spise mig mæt i brød, mens jeg ved at andre sulter?  Hvis jeg var et Guds barn, ville jeg så for bare morskab skyld rejse om på den anden side af Jorden, mens verden får hedeslag? Hvis jeg var et Guds barn, ville jeg så blive ved med, at falde over alle de fristelser, så jeg aldrig når ud i ørkenen til Gud?

Svaret kirken giver mig er, at jeg ikke er et Guds barn i kraft af mine handlinger, men i kraft af det Jesus gjorde. For der er heldigvis mere, at sige om os mennesker end vores handlinger. Vi er rent faktisk mere end det vi vælter og snubler over. Du er mere end det dine egne gode og dårlige valg har gjort dig til. Mere end de statussymboler vi forsøger, at få verden til at ligge for vores fødder med. Du er selv mere end dine tanker om dig selv og det liv der falder over fristelsen i stedet for, at række ud efter himlen.

Du er nemlig ikke et Guds barn ved dine valg, men ved at Jesus har valgt dig. Jesus gav afkald på alt hvad denne verden kunne give ham. Og Han valgte dig og alle jer andre til at blive et Guds barn. Jesus der med sine ord ikke kalder mig en satan, for det jeg går og gør, men befaler det onde at forsvinde. Jesus der er med os ikke bare indtil troens ende eller til vi kaster ham bort, men med os alle dage indtil verdens ende. Også på de dage, hvor vi falder for fristelsen til at tro, at vi ikke er et Guds barn. Eller på den dag du forsøgte, at få ham til at komme ind i dit liv på din måde. Amen

Sognepræst Lasse Rødsgaard Lauesen

DK-5000 Odense

E-Mail: lrl(at)km.dk