Luk. 18,31-43

Fastelavns søndag | Luk. 18,31-43 | Af Lasse Rødsgaard Lauesen |

Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade. Ordene vil være velkendte for de fleste af os, i hvert fald for alle os der har været børn engang, og det er der faktisk temmelig mange, der har. I et barns liv er der to store højtider, der er jul, og så er der fastelavn, den dag hele familien tager del i, at få børnene klædt ud, som lige præcis det, de gerne vil være.

Når barnet har bestemt sig, går turen ud for at finde de helt rigtige ting. Et besøg i legetøjsbutikken, stofbutikken, måske genbrugsbutikken og så tilbage og sidde foran symaskinen og næsten ikke kunne vente på at prøve tøjet. Endelig kommer dagen, hvor alle enkeltdelene bliver føjet sammen, og man er en Indianer, Ridder, Klovn eller en Ninja.

Jeg ved, at en af jer sikkert vil sige, at sådan er det ikke mere, at nu er det fastelavn hele året. Jeg tror, I har ret; for os voksne er det fastelavn hele året. For jager vi ikke de ting eller det udstyr, der kan give os den fornemmelse af, at nu er udstyret fuldendt? Det er den her ting, der vil give mig styrke, og som kan forandre min verden for mig. Det er selvfølgelig lidt meget at håbe på fra et duftlys til en tier. Men kender I ikke den fornemmelse, eller er det bare mig, der sætter min lid til det helt forkerte?

Da jeg var barn, var der engang, hvor jeg i mit kostume som Ninja begyndte at tro på, at jeg var en Ninja. Da et af de større børn drillede mig, tog jeg kampen op med ham, blot for at finde ud af, at jeg stadig på trods af alle anstrengelserne stadig bare var en snothvalp fra en af de små klasser, der kunne få bank. Siden dengang har jeg sat min lid til, at Guds retfærdighed ville ramme en af disse plageånder, som enhver folkeskole i min barndom, så ud til at have ansat.

Evangeliet i dag giver den tankegang problemer. For ikke bare mig og alle mennesker gennem vores lange historie skal opleve nederlag, hån og forfølgelser. Evangeliet siger faktisk at, Guds søn skal få bank, spyttes på og piskes og til sidst slås ihjel.

Der er dog håb i det, der i evangeliet fylder allermindst, når der står: og på den tredje dag skal han opstå. De, der kender de ord, ved, at det betyder, nok er nok. Nu får Guds søn og alle dem, der i hans navn har været forfulgt, og dem der har oplevet uretfærdighed, oprejsning eller i hvert fald løfte om oprejsning. For, at noget i verden skulle være blevet bedre, kan jo være svært at få øje på.

Vi er jo stadig nødt til at iklæde os beskyttelse for at gå ud i verden. Der er nogle derude, der vil spytte, nogle vil sikkert også håne, og længere væk vil de også slå dig ihjel, hvis ikke du beskytter dig. Verden er ikke endnu, som vi kunne drømme om. Og hvis du er uenig, så forklar mig, hvorfor du låste døren, inden du gik i kirke. Hvad, der dog har ændret sig, er troen på, at nok blev nok, og det er det håb, vi skal holde levende.

Den blinde mand ved vejen holder håbet levende, for han har en drøm om, at alt kunne være anderledes. Han ved ikke, hvor han skal kigge hen, men han ved, hvem han vil have fat i. Tænk, hvis det var dig eller mig, der oplevede det den blinde fik at se, at vores råb om hjælp pludselig blev hørt, og Jesus kom hen og stod foran os og sagde: »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?«

En mulighed for at bede om at blive den, vi måske altid har drømt om at være. Den Ninja, der altid har et es i ærmet, og som kan løse alle verdens problemer? Manden i evangeliet har et problem, og det er det, han beder om hjælp til. Han siger: »Herre, at jeg må kunne se.« Og nu kan han pludselig orientere sig i den fysiske verden og har mulighed for et andet liv end et liv, der bestod i at sidde ved vejen og vente på, at nogen forbarmede sig over ham.

Den afgørende pointe i dit og mit liv kommer nu. For det egentlige er ikke det, vi synes er vigtigt, at manden fik synet igen, eller at du og jeg i mødet med Jesus kunne have sådan en fastelavnsoplevelse, hvor vi kunne blive til alt det, vi kun kan drømme om at være. Det er ikke den der oplevelse af ny stil og nye muligheder, der er evangeliet.

Evangeliet er det håb, manden altid har levet på, at Jesus kan forandre verden og vil gøre det, når han kommer forbi.

Deres ordveksling sluttes nemlig med, at Jesus siger: »Bliv seende, din tro har frelst dig.« Troen på, at løsningen er Jesus, havde den blinde fået øje på længe før os andre. Den blinde havde set den hele tiden og ventede bare på, at Jesus skulle komme forbi og høre hans råb. 

Evangeliet siger til dig: Sæt din lid til Jesus, hvis du vil have et andet liv, måske du opdager som den blinde mand, at du hele tiden har været mere seende, end du regnede med. Amen.

Sognepræst Lasse Rødsgaard Lauesen

DK-5000 Odense

E-Mail: lrl(at)km.dk