Teorien over alt er…

Teorien over alt er kærligheden | Anden påskedag, 13.4.2020 | Johannes 20,1-18 | af Leise Christensen |

I påsken har vi hørt meget om Corona. Vi har bedt for folk og lande. I dag handler det ikke om Corona, det handler om alting. Forklaring følger! For efterhånden en del år siden, da jeg skrev min ph.d.afhandling, skrev jeg en del af den ved universitetet i Cambridge. Jeg havde læseplads på et bibliotek for eksegeter – og det var det, jeg var, som gammeltestamentler – og hver morgen tog jeg min cykel hjemmefra og cyklede hen til Newnham, hvor biblioteket lå – ret tæt på centrum af uendeligt smukke Cambridge. Jeg var det mindste lille bitte, utroligt lille bitte, tandhjul i videnskabens store maskineri på det sted, ingen tvivl om det! Men nogle morgener på min vej til Newnham mødte jeg et af de helt kæmpestore tandhjul i videnskabens tjeneste, nemlig fysikeren og matematikeren Stephen Hawking, som kom trillende uden for sit hus i Newnham i sin multifunktionelle kørestol. Denne professor Hawking er vist de fleste bekendt. Først og fremmest for sine storslåede resultater indenfor fysikken og astrofysikken og dernæst for de resultater, han har opnået, trods en invaliderende ALS-sygdom, der siden han var en 21-årig lovende student, gjorde ham stadig mere afhængig af tekniske hjælpemidler af forskellig art. Han blev spået et par års levetid, da han fik sin sygdom konstateret som ung, men blev dog 74 år, hvorefter han døde for godt to år siden i marts. Han blev begravet fra den smukke, gamle kirke, der ligger lige ved torvet i Cambridge og overfor hans elskede college, hvorfra hans mægtige virke udgik. Hawking var såvist ikke bekendende kristen; han sagde i sit lange liv lidt forskelligt om de dele. Slutteligt mente han vist, at fysikken ikke lod plads til tanken om Gud. Han blev dog begravet fra en kirke og bogstaveligt talt begravet i en anden kirke mellem gravene af en af sine kendteste forgængere i sit professorembede, nemlig Isaac Newton, ham med tyngdekraften og æbletræet, og en anden lige så kendt forsker, nemlig Charles Darwin, i den store katedral, Westminster Abby i London.

Hawking var formentligt videnskabeligt set mest kendt for at ville finde teorien om alting (derfor handler det om alting i dag!), dvs. at ville forene relativitetsteorien og kvantemekanikken, altså det største og det mindste eksisterende, som jeg har forstået det. Det lykkedes ikke for ham, men han er, så vidt jeg har forstået det, den, der kom tættest på dette ambitiøse mål. Teorien om alting: Ja, det lyder vildt. En ting er, hvad Hawking nåede frem til i sit lange fysikerliv med de store opdagelser og sine mange artikler og bøger. En anden ting er, hvad teologien eller kristentroen mener om teorien om alting. For man kan sige, teologisk set i hvert fald, at netop påskemorgen er virkeliggørelsen af teorien om alting – altså der, hvor alting falder på plads i det mønster, som var tiltænkt menneskene fra begyndelsen.

Maria Magdalene kommer ud til de dødes have for at mindes ham, som hun havde kær. Som mange andre før og efter hende havde hun behov for at få sine tanker til at falde på plads efter de seneste dages store begivenheder. Hun havde brug for ro, for tænkepause, for eftertanken, for sorgen. Der er jo ikke særlig stor forskel på et menneske for to tusind år siden og nu i den forstand, at når man går på kirkegården for at besøge en afdød og tænke lidt over dette og hint, over fortiden og den fremtid, som man godt kan frygte lidt efter, at man er blevet alene, jamen, så forventer man sandelig ikke andet, end at den døde forbliver død og i sin grav. Det ved vi, og det vidste Maria Magdalene. Når man er død, så er man død. Så derfor har hun ingen forestillinger om andet end, at ham, hun møder i ternet skjorte, må være havemanden – hvad skulle hun ellers tro? Og faktisk tror jeg, at det er meningen, at hun skal tro, at den opstandne Herre, som hun møder der uden at vide det, er netop havemand. Det er det korte øjeblik, hvor fortiden, nemlig selve skabelsen, møder hendes nutid, nemlig genskabelsen, hvor Jesus er opstanden – hvor alting er blevet nyt igen. For det var jo sådan, at Gud gik rundt i Edens Have i sin tid som en anden havemand. Det var ham, der fik det hele til at gro, det var ham, der sørgede for, at haven rent faktisk var en have i og med, at han havde anlagt den (kan man sige). Her mødes de to skabelseshistorier så hinanden – Gud som den opstandne Jesus og Maria som mennesket, der går i haven. Skabelsen blev i dette sekund genoprettet. Det blev godt igen. Man kan sige, at det er kristentroens teori om alting, der kommer til orde her. Det er her, hvor det største af alt, nemlig et menneskes opstandelse fra de døde, mødes med det mindste af alt, et almindeligt og formentligt foragtet menneske, en kvinde måske af tvivlsom karakter. Opstod Jesus så virkelig fra de døde? Ja, det gjorde han. Et kors for tanken, en trøst for sindet. Det må vi tro. Det er klart, at udsætter man Jesus’ opstandelse fra de døde for diverse ligninger, jamen, så kan det ikke ske. Ligninger, der måtte kunne påvise teorien om alting, duer ikke her. Sådan er det ikke. Men udsætter man hans liv og død for lignelser, ja, så må det være sådan. Så opstod han. Teorien om alting, ja, den er i kristen forstand kærligheden. Det er den, der rummer det hele – fra det mindste til det største. Det er den, der er meningen med livet. Det er en anden slags teori om alting, som Hawking søgte efter, men så alligevel ikke helt: Han sagde nemlig if. sine tre børn, at ”det ville ikke være noget særligt univers, hvis det ikke var hjemsted for de mennesker, du elsker”. Så dette menneske, der vidste snart sagt alting, selvom det ikke helt var alting om alting, men om utroligt meget i forhold til sorte huller, eksplosioner, relativitet og kvantemekanik, ja, han vidste også godt, at det, som bærer universets mening, ikke er viden om, hvordan det hænger sammen, men det er kærlighed. Det er det, der gør universet interessant. Og godt.

Jesu opstandelse vidner om denne kærlighed, der giver livet den ultimative mening. I den forstand er kærligheden teorien om alting, selvom den ikke er det i fysisk forstand. Påskemorgen blev alting nyskabt for at give os en chance mere. Det så Maria Magdalene, og det skal vi også se. Glædelig påske. Amen.

Sognepræst Leise Christensen

DK 8200 Aarhus N

Email: lec(at)km.dk