6. søndag efter påske | Joel 3,1-5; Romerbrev 8,31b-39; Johannes 17,20-26 | Anna Jensen |

Kærligheden består til evig tid!

Kærligheden består til evig tid. Det ærgerlige ved vores liv er jo, at det er forgængeligt. Vi lever kun en begrænset periode, så tages livet fra os, og det, der var engang, er ikke mere. Evighedens perspektiv kommer ind i vores liv med kærligheden, for kærligheden er tidløs, den rækker ud over tiden.  Kærligheden er evig og føjer derfor en ny dimension til vores liv. Kærligheden kan løfte os op og bevæge os til at række ud over os selv. Men selv om vi anstrenger os bliver vores kærlighed dog aldrig stærk nok til at være for evig. Men Guds kærlighed er evig. I Romerbrevet skriver Paulus at intet kan skille os fra den kærlighed, Gud viser os igennem Jesus Kristus.

Der findes mange gode film og romaner som omhandler den evige kærlighed. Ægte kærlighed er nemlig evig. Skal en roman eller film være succesfuld, må den have den evige kærlighed med. I 1997 kom James Camerons store Titanic film, som vandt 11 oscars. Egentligt handler filmen jo om en tragisk ulykke hvor 1000 mennesker drukner, men det er ikke det, vi husker den for. Vi husker den, for den stærke skildring af kærligheden mellem de to unge mennesker Rose og Jack. Godt nok drukner helten Jack, men vi er ikke i tvivl om at kærligheden mellem de to er for evigt. Historien fortælles af den ældre Rose, som overlevede forliset. Hun fik efterfølgende et godt liv, og da hun til sidst ligger på sit dødsleje panorerer kameraet hen over hendes natbord. Her ses billeder af Rose siddende overskrævs på en hest, altså i mandestilling. På Titanic diskuterede Rose og Jack ridning, og Rose gav udtryk for at hun gerne ville ride i mandestilling, men turde ikke – for det gjorde pæne piger jo ikke. Mødet med Jack ændrede hendes liv, ja Jack er ligefrem årsagen til, at hun har turdet leve livet for alvor. Filmen ender måske lidt for patetisk med en scene, hvor Rose er ung igen og iført en hvid kjole går hen mod Jack som ventende står ved Titanics hovedtrappe. I døden fik de hinanden for evigt. Ægte kærlighed er nemlig for evigt.

Vores liv er forgængeligt, det får en ende. De fleste vil nødigt tænke på, at vi skal herfra, at vi skal tage afsked med alle dem vi holder af. I den buddhistiske tradition gælder det om ikke at binde sig til noget her i verden. Tanken er at jo mere man holder af verden, jo svære er det at komme herfra. Derfor gælder det netop om at frigøre sig fra verden, fra materien, så man kan gå ind til evigheden i ren ånd. I vores liv har vi mange ting vi nødigt vil undvære. Det kan være materialistiske; som smykker, møbler eller huse vi har et særligt forhold til, eller helt lavpraktisk; vaskemaskiner og biler som gør vores liv lettere. Men vi har også andre værdier vi sætter pris på, det kan være vores udseende, eller vores helbred. Det kan være vores frihed, vores mobilitet, eller vores venner og sociale relationer.  Det kan være kunst eller musik som vi nødigt vil undvære, men det som de fleste nødigst vil undvære er nærværet af andre. At der er nogle vi elsker og måske også nogle der elsker os. For kærligheden rækker ud over tid og rum. De fleste ting i vores verden er forgængelige, vi kan miste huset, vores arbejde, vores gode helbred, vi kan miste dem vi elsker, ja vi skal miste livet, men kærligheden, selve kærligheden varer ved.

I romaner og i filmen Titanic er kærligheden hævet over livet, den rækker ind i døden. Det fleste af os ved godt, at det måske ikke er sådan i virkeligheden, men vi vil gerne tro det. En ung kvinde havde fået uhelbredelig kræft. Som hun lå der afkræftet i hospitalssengen blev hun bitter på livet, hun ville ikke have kærlighed i evigheden, hun ville have den nu! Hun ville have sine elskede, sin mand og sine børn mens hun var i live, og ikke en drøm om et paradis engang. Måske derfor bliver vi så rørte af den romantiske kærlighed, fordi den netop rækker ind i evigheden og aldrig hører op. Den kærlighed Jesus rækker til os hører aldrig op. Den kærlighed er vi allerede omfattet af, og den får ingen ende. Ingen og intet, selv ikke døden kan skille os fra Guds kærlighed.

Når vi i livet tager afsked med dem vi elsker, hvad sker der så med kærligheden? Er den evig, eller går den mon over, kan kærligheden gå i sig selv?

Nogle forelskelser går over efter et stykke tid. Måske indså de elskende at de var for forskellige, at de aldrig ville kunne få et liv sammen. Måske dampede forelskelsen af, uden at efterlade kærlighed? Nogle par lever sammen i kærlighed igennem mange år, men selv efter 20 eller 40 år kan kærligheden være blevet slidt op og fordampet. På sin vis var det måske nemmere for Rose i filmen Titanic at elske Jack hele livet, for Jack var jo netop ikke en del af hendes liv. Jack var et minde hun elskede, Rose slap for hverdagens tommerum og slitage.

Alligevel fastholder vi at kærligheden er for evigt. Vores kærlighed er ikke evig, den er forgængelig lige som alt muligt andet i vores verden, men Guds kærlighed til os er evig! Intet kan skille os fra Guds kærlighed gennem Jesus Kristus. Vores kærlighed kan smuldre, selv den mest brændende forelskelse kan blive kold, men Guds kærlighed til os er evig.

Jesus var udmærket klar over, at vi mennesker ikke kan præstere den store evige kærlighed. Vi kan ikke være Gud tro og elske ham hele vores liv. Derfor beder Jesus for os i Johannesevangeliet i dag. Jesus beder om, at den kærlighed Gud elsker Jesus med også må omfatte os. Vores kærlighed kan ikke holde os fast ved Gud, selvom vi gerne vil det, selvom vi gerne vil tro det. Vi lader vores børn døbe, vi forsøger at være gode mennesker, vi forsøger at elske hinanden, at sætte os ud over os selv, men gang op gang fejler vi. Vi bliver smålige og rethaveriske, vi bryder vores løfter selv mod dem vi elsker, fordi vores kærlighed til hinanden er svag.

Men Guds kærlighed til os er stærk og evig. Han sendte sin søn til os, for at fortælle os om en kærlighed der er større end os, en kærlighed der rækker ud over vores eget liv og ind i evigheden. Intet kan skille os fra Guds kærlighed, hverken kræfter eller engle eller noget i det høje eller i det dybe. Der er trøst. Vi ved at vi skal dø, Gud lover at også vi er omfattet af Guds kærlighed, både i livet og i døden.

At vide sig elsket kan ændre et menneskes liv. Jacks kærlighed til Rose i filmen Titanic ændrede hendes liv og hendes syn på sig selv. Hun fik kræfter og mod til at leve det liv hun ville. I evangeliet om Zakæus, fortælles det at alt ændrede sig i Zakæus liv da Jesus ville spise middag med ham. Zakæus mærkede, at også han var omfattet af Jesu kærlighed, og det fik ham til at fravælge sit liv som tolder, han gav hele sin formue væk og fulgte i stedet Jesus. Disciplenes liv blev også et andet efter de havde erkendt, at de var elsket og omfattet af Guds store kærlighed.

Også vi er omfattet af Guds kærlighed. Altid, allerede elsket. Guds kærlighed til os giver kræfter og mod til at leve vores liv i kærlighed. Nu er det op til os, hvordan vi vil leve vores liv med den tro at hverken død eller liv, engle eller magter, noget i det høje eller dybe kan skille os fra Kristus Jesus, vores Herre.

Amen.

—

Sognepræst Anna Jensen

5230 Odense M

E-mail: ansj(at)km.dk