Apg. 2,42-47 og Joh. 6,44-51

2. pinsedag 2022 | 06.06.22 | Apg. 2,42-47 og Joh. 6,44-51 | Af Anna Jensen |

Salmer: Helligånd tag mig ved hånden

Send os din Helligånd og gør os åbne for, hvad du vi sige til os. Sådan beder vi i indgangsbønnen til de fleste gudstjenester.

Helligånden er den som åbner os, den som gør os i stand til at modtage budskabet fra evangeliet. Med Helligånden ser vi verden i et andet lys, nemlig Guds lys. Med Helligåndens komme i verden er verden ikke længere et gudsforladt sted, men et sted hvor Gud lever og ånder med os. I Helligåndens lys får vi øjnene op for hvor smuk verden er. I tidernes morgen skabte Gud verden, han skabte vandet og jorden han skabte kvæg og alt hvad der går og rører sig på jorden, fisk i vandene og fugle i himlen og han så at det var godt! Han skabte de lyse nætter, han skabte årstidernes vekslen, han skabte blomster og bier som jo har sit eget formål, men som vi kan glædes og frydes over. Han skabte mennesket og blæste sin livsånde ind i ham, og Gud så at det var godt.

I sin godhed skabte Gud verden og han skabte mennesket. Men for at se Guds storhed, kræver det at vi ser verden i Helligåndens lys. Helligånden er altid det fælles, det arbejde på sine egne præmisser. Vi kan ikke bemægtige os den, ikke bruge dens kræfter til at fremme vores egen sag.

Kaj Munk skriver i sin pinseprædiken 1941 om et møde i april med proprietæren Store Lars, Lars har en nybygget gård og ovenikøbet sit eget elektricitetsværk, alt ser ud til at lykkes for ham. Kaj Munk sagde: Nå, Lars, nu er Lærkerne begyndt at synge.” Lars svarede “Det bliver aldrig Forår i År, så En kan komme i Jorden.” Kaj Munk mødte Lars igen en halvanden Måned efter: “Nå, så fik Du tilsået, Lars!” Lars svarede: “Ja, hvad kan det hjælpe? Det bliver jo hverken Varme eller Regn i År. Hele Arbejdet et spildt.”  “Gud vil give både Varme og Regn til den bestemte Tid,” svarede sognepræsten lidt kort for Hovedet. En uge efter, da Gud lod regnen falde fra sin Himmel til det danske Land, mødte Kaj Munk Lars igen. ”Nå, Lars, kan De så se, at Gud sørger for alting!” sagde Kaj Munk. Lars sparkede olm ud efter traktoren og svarede: “Så skulde han også engang imellem lade det regne med benzin.”

Når vi betragter verden i Helligånden lys, så har vi meget at frydes over. Men det sker at Helligåndens lys bliver væk for os. Vi arbejder og bekymrer os, og synes ikke at vi ser frugterne af vores arbejde. Måske ville vores liv være lettere, hvis vi dyrkede taknemmeligheden noget mere? På den anden side ved jeg det godt: ”Det er altid den utilfredse der bringer menneskeheden fremad. ” Det er den utilfredse, der vil ændre verdens gang. Den, der mener at nogle ting ville kunne gøres bedre, hurtigere, eller smartere opfinder nye løsninger og forbedrer verden derved verden. Traktoren var en revolutionerende opfindelse, der var med til at løfte landbruget. Vi ved i dag at benzin er en stor kilde til forurening og global opvarmning, men vi kan ikke undvære traktorer, derfor forskes der nu i brint- og eldrevne køretøjer som ikke er så ødelæggende for vores jord, altså en smartere løsning. Det er den, der har blik for verdens svaghed, der arbejder for at forbedre verden. Jeg drømmer om en verden hvor evangeliet kan udfolde sig frit. En verden hvor mennesker deler jorden ressourcer med hinanden, hvor nid og nag og kampen for rampelyset ikke findes, en verden hvor stres og velfærdssygedomme ikke findes – altså et Gudsrige på jorden.

Vi ønsker os alle en bedre verden, spørgsmålet er bare hvordan vi kommer derhen? Derfor har vi brug for Helligånden, brug for et nyt lys på vores liv.

Efter at Jesus på Kristi Himmelfartsdag var taget tilbage til sin himmel ventede disciplene 10 dage i Jerusalem, på det som Jesus havde lovet dem, nemlig Helligånden. Kraften fra det høje. På pinsedagen, altså 50ens tyvende dagen efter påske kom Helligånden som et vindstød gennem huset og den fyldte hver enkelt af dem og gav dem kræfter og mod til at gå ud og forkynde det glædelige budskab at Gud er nær os, at Helligånden er for alle. Derefter drog nogle af disciplene ud i alverden og begyndte at missionere. Andre blev i Jerusalem og byggede der en menighed. Menigheden holdt fast ved apostlenes lære, de fortalte alle fortællingerne om Jesus, hvad han havde sagt og gjort, de holdt fast ved bønnerne- og det som i den tidlige kristendom kaldes brødets brydelse. Altså de brød brødet. Når jeg bruger det udtryk, er konfirmanderne ved at dø af grin, de har aldrig hørt udtrykket at bryde brød. At bryde brød er et symbolladet udtryk. Det betyder ikke, at de kristne ikke fik andet at spise end tørt brød, det betyder at de spiste sammen. I næsten ethvert mellemøstligt måltid indgår brødet som en hovedbestanddel. Man skærer ikke brødet i skiver som vi har for vane og dynger det til med pålæg og pynt, nej man brækket brødet af og dypper det i tilbehøret. De første kristne brød brødet sammen, betydningen er dybere end hvis de blot spiste sammen. Ordet lever stadig i vores nadverritual: I den nat tog Jesus et brød, brød det, gav sine disciple og sagde: Tag dette og spis det, dette er mit legeme som gives for jer. Vi spiser brødet for at blive mætte i maven, for at få ny energi til vores krop, men Jesu brød er ikke kun til den fysiske fordøjelse, nej det er også til at mætte sjæle med. ”Jeg er livets brød. Jeg er det levende brød som kommer ned fra himlen, den der spiser af det brød, skal leve til evig tid.”

Når vi spiser af livets brød, sættes vores tilværelse i et andet perspektiv. Livets brød rækkes os ved nadverbordet, men det rækkes og også dagligt, for Helligånden lever og ånder i os. Livets brød er ikke det fysiske måltid, men den næring vi modtager fra Helligånden. I Helligåndens lys kan vi se verden i Guds lys.

Helligånden er ikke sådan at styre. Nogle gange kunne vi godt ønske at vi var lidt mere beåndede, at vi kunne se de store perspektiver, når vi går og sparker til jordknoldene på marken og ikke rigtig synes, at vores arbejde lykkes. Vi kan bede til Gud, om at han vil åbne himlen og sende gaver, benzin og andre fornødenheder ned til os, men når vi beder om sådanne gaver, er det os der prøver at styre ånden, i stedet for at stille os til rådighed for ånden. Helligånden strømmer frit. Vi kan ikke bruge den til vores egne formål, til at fremme vores egen sag, for Helligånden er altid en fælles ånd, den arbejder for fællesskabet mellem Gud og mennesker.

Jens Christian Grøndahl skriver i sin roman ”Et andet lys” om den unge cellospiller Samuel der som 19-årig er ekvilibrist på sit instrument. Han kommer på konservatoriet og er suveræn, blændende og hjerteløs. En dag får de besøg af en gæsteprofessor fra Spanien, Pablo Casal som spiller Bachs solesuiter for cello. Da Samuel bliver bedt om at prøve kræfter med en suiterne, leverer han et virtuost bud på en fortolkning hvorefter professoren venligt lægger en arm på Samuels skulder og sagde: ”Hvem spiller du for?” Samuel så forvirret op og mødte de olivengrønne øje, ”Du spiller for dig selv. Følg musikken” sagde professoren, ”du behøver ikke at piske den frem”. Og derefter satte professoren buen til instrumentet og spillede nogle takter af det stykke, som Samuel var hvirvlet igennem som en stor knude af sammenbidt vilje til at imponere. Professoren fulgte musikken, åbnede sig for den og lod den strømme uhindret igennem. Da gik det op for Samuel, at han havde brugt al sin øvelse og koncentrerede energi på at bemægtige sig musikken og gøre den til sin, i stedet for at tage imod den og dele den med andre.

Helligånden er vores hjælper, vores guide, men altid på sine egne præmisser, vi kan ikke gøre den til vores, vi kan ikke bruge den til at fremme vores egen sag. Helligånden arbejder altid for et fælles bedste, for at forene Gud og mennesket, at vi må blive ét, ligesom Gud faderen og sønnen er en. Altså må vi gøre som Pablo Casal, åbne os for den, lade den gennemstrømme os og dele den med andre. Først da kan vi se verden i et nyt lys, i Guds lys.

Vores far i himlen, Tak for det fællesskab du kalder os ind i, tak for mennesker at dele smil og tanker med. Lad din ånd åbne os for dig så vi går frem mod dig rige hvor du bliver alt i alle.

Vi takker dig for sommeren som kommer, for de friske grønne løv, for fuglene der synger dine lovsange ud. Tak fordi du er hos os i din ånd, både i svære tider og når livet lykkes. Vær med de syge, giv nyt håb til de ensomme og fattige. Lys i mørket. Vær med dem som har mistet én der holder af eller som på anden måde bærer sorg i hjertet.

Jesus Kristus, tak for dåbens nådegave, hvor du lover os at være med os alle dage, tak fordi du er i det daglige brød, tak for alt godt der rækkes os af din hånd. Lær os at dele med hinanden, værn vores klode når vi i vores dumhed bruger løs af ressourcerne, vær barmhjertig når vi svigter dig, og de mennesker du har givet os at leve med. Vær med vores dronning og hele hendes hus, vær med politikerne og alle som har magt betroet, at de må tjene dig og os alle. Gud Helligånd vi beder for kirken her i vores sogn, den danske Folkekirke og den kristne ud over hele jorden. Gud, lad sit rige komme, også her i vores kirke.  Amen.

___

Sognepræst Anna Jensen

5230 Odense M

E-mail: ansj(at)km.dk