Juleaften

Juleaften 2021 | Af Laura Lundager Jensen |

En stjerne er en glødende kugle af plasma, der holdes sammen af tyngdekraften og er udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser. En stjerne skinner, fordi fusion i dens kerne frigør energi der transporteres gennem stjernens indre og derefter stråler ud i rummet fra stjernens overflade i form af elektromagnetiske bølger.

Udgangspunktet for dannelsen af stjerner er skyer af interstellar gas og hvis en sådan sky begynder at trække sig sammen på grund af de interne tyngdekræfter, så stiger tryk, tæthed og temperaturer. Er der brint nok, nåes det punkt, hvor de centrale dele er varme og tætte nok til at sætte gang i fusionsprocesser.

og en stjerne er født

Det meste af det lys, som vi kan se kommer fra stjerner.

….

Sådan forklarer videnskaben stjernernes sammensætning.

Men går vi ud en stjerneklar nat ved vi, at stjerner består af meget mere end kemiske processer samlet i en kugle af plasma.

Så ved vi, at stjerner består af drømme og længsler. Af storhed og poesi. Af alt det der gør verden stor og betagende og fylder os med ydmyghed.

Består af håb.

Og vi ved, at når stjernerne står sammen skulder ved skulder på himmelbuen, er det som et stjernetæppe, der har lagt sig varsomt omkring os, så vi tør begive os ud i livet, – gennem natten – frem mod morgensolen.

Og stjernernes magt over os er så stærk – at det kan ske, når skyer og tåge dækker stjernehimlen, at vi er tæt på at miste modet, miste drømmene, miste håbet.

Men enhver vinterdepression letter – i altfald lidt – en stjerneklar nat.

Derfor var det så vildt at se på stjerner under den værste Corona-nedlukning, hvor flytrafikken var standset – for pludselig var der kun stjerner – mit i den håbløse pandemi skinnede stjernerne særlig klart til os mennesker.

Og vi har brug for stjernehåbet, som en livsnødvendige sprække i virkeligheden der viser en vej udad – mod forandring.

Stjernehåbet holder os fast – på trods –

Holder os fast når død rammer – og vi på barnevis søger efter vores kære nattenhimlen

Holder os fast nu hvor stigende corona-smitte truer igen, og vi synes alt omkring os snævrer til.

Og Holder os fast så vi kan være tilstede og handle i en tid, hvor det kan synes umuligt at se ud af klimaproblemer som spænder klodens naturkræfter ud med tornadoer og oversvømmelser.

I en tid hvor vi har svært ved at overskue konsekvenserne af samfundsdigitaliseringen, der er ved at tage friheden fra os.

– I unge ser det måske særligt klart, fordi det er jeres fremtid det gælder.

……

Det meste af det lys vi ser kommer fra stjernerne siger videnskaben

Men det fanger noget i os – det fanger det lys, der allerede er lagt i os. Så det sker at når stjernelyset rammer os reflekterer vi der – som var vores hjerter stjernespejl.

Og håbet vokser.

Netop det er det julen vil fortælle os –

Og derfor er det stærkeste billede i juleevangeliet fortællingen om, at der – den nat Jesus blev født – blev tændt en ny stjerne på himlen – så stærk og så klar, at den kunne ses på hele nattehimlen.

Og folk spurgte om dem mon kunne være det deres elskede profet Esajas havde spået om, da han profeterede at:

– ”de der vandrer i mørkes skal se et stort lys. Et lys der skinner for dem der bor i mørkets land.”

Og de gik til dem, der kunne tyde både hellige skrifter og stjerner –

og dem der kunne det, begyndte at vandre – afsted mod stjernen – hele vejen til Betlehem.

For at følge lyset

For at følge drømmen

For at følge håbet – der den nat kilede sig gennem himmelsprækken ned til mennesker.

Drømmen om at lidt stjernestøv skulle drysse ind i verden.

Men da de kom frem, var det der mødte dem ikke en skat forenden af regnbuen, eller en kiste fuld af det fineste stjernestøv –

Det der mødte dem, var et lille barn, nyfødt, hjælpeløst, sultent måske – skrigende måske. Der lå i en kostald – i koens foderkrybbe endda – pakket i halm og strå og gamle klude – skrøbeligt og ubehjælpeligt.

Det lys de havde drømt om viste sig at være helt småt, næste undseeligt, næsten ingen ting –

Men kun næsten

for det magiske skete – at den stjerne de havde fulgt på himlen – havde fundet hvile i det lille barn

og stjernetyderne mærkede det –

Det de havde søgt efter på stjernehimlen

var pludselig der foran dem – helt og fuldt tilstede i øjeblikket

i det lille barn –

Og netop det er jul

fortællingen om, at den stjerne, der bærer drømmene, længslerne, håbet og modet i sig blev til julenat og nu fuldt og helt er tilstede hos os i verden – og her stadig næres af stjernerne på himlen.

Med troen på at der stadig er håb – som vokser og vækster også i vores liv.

Troen på, at der er noget godt lige foran os – som vi må række hænderne frem i mod og dele – I Osted kirke i dag, på Osted Fri og Efterskole i år

– i det liv i og vi lever i.

 

Troen på, at vi kan derfor kan klare os – også når det er svært – når presses udefra med krav og forventninger fra skolesystem og forældre, men måske også indefra – om at blive en stjerner på vores livsscener

Det, de tre vise videnskabsmænd så, da de knælede foran Jesus barnet, der lå i alt sin skrøbelige afmagt, var, at det var afmagten, som magt de kunne og skulle bringe ud til verden

Magten der ligger i stjernernes tegn til os på himlen, om at tage mod til at se stjernespejlet i hinandens øjne og hjerter – og se hvordan de får vores skrøbelige menneskelighed til at stråle

…..

En stjerne er helt sikkert lavet af gasser og samlet i en plasma

men videnskabens forklaringer står ikke alene

– heldigvis er stjerner gjort af håb og drømme og lys, der giver den, der har mod til at række ud efter dem – styrke til at gå med – ind i julen og ud i livet

Julenat blev en stjerne født – et lys blev tændt i mørket og mørket skal aldrig få bugt med det.

Det var det de vise mænd så i Jesusbarnets stjerneøjne – og det håb skal vi tage til jer i hjerterne.

Og husk

– Det meste af det lys, som vi kan se kommer fra stjerner

– men det der skinner stærkest, og smukkest og mest håbefuldt er de julelys vi tænder i hinandens øjne.

Glædelig jul. Amen.

 

Valgmenighedspræst  Laura Lundager Jensen
Langetoften 1, Osted
DK-4320 Lejre
E-mail: luje(at)kp.dk