Lukas 18, 1-8

9. søndag efter trinitatis | 14.08.2022 | Lk 18, 1-8 | Af Lasse Rødsgaard Lauesen |

Til en dåbssamtale sagde dåbskandidaten, en ung mand, hvad skal jeg gøre? Det spørgsmål er der blevet en hel prædiken ud af, for hvad skal vi gøre for at blive kristne? Til dåben er der egentlig ikke så meget at gøre, derfor var mit svar også: Stik dit hoved ind over døbefonten. En praktisk anvisning. Teologisk er der vel heller ikke så meget mere at gøre for os, for dåben giver gratis Guds nåde med syndernes forladelse og det evige liv. Efter vi havde øvet dåben, sagde den unge mand endda: Var det bare det? Og ja, egentlig er det bare det, når det kommer til Guds nåde, men der er jo alligevel mere til det. For hvad skal vi gøre bagefter dåben, så det bliver let for menneskesønnen at finde troen. For evangeliet ender jo på spørgsmålet om menneskesønnen kan finde troen på jorden? Lad os lave en to-do liste over, hvad der skal gøres, så vi fastholder troen efter dåben og Jesus kan kende os, når han leder efter os. Listen kunne den unge mand få med, så han kunne gå hjem fra sin dåb og vide hvad mere, der skal til. Det kunne også gå hen og blive en tjekliste for os gamle kristne. På min liste står der: Dåb, etik, kirkegang og bøn. Har I noget jeg skal tage med?

Dåben har den unge mand være igennem og en samtale med præsten om trosbekendelsen. Han fik også lektier for, han skulle slå op i salmebogen og læse Luthers lille katekismus. På dåbsdagen fik han en ny bibel af menigheden ledsaget af ordene om, at den kunne byttes, når den var slidt op.

Det næste punkt er den kristne etik, udtrykt i Jesu ord om, at du skal elske din næste som dig selv. Udmøntningen af den sætning i verden er til at få øje på, både i det enkelte menneskes liv og i samfundet som sådan. Hvis punkt et var dåben, så lad os gøre punkt to til etikken, fordi den er lige til at gå til. Her bliver kristendommen praktisk anvendelig og lige til at udføre, nemlig at hjælpe dem, der trænger. Etikken er ikke en mulighed, men et krav, du skal elske din næste som dig selv. Der skal elskes, også dem vi ikke elsker, skylder vi næsten kærlighed. Der er den kristnes kendetegn, fordi den efterligner den kærlighed, vi normalt har til vores egen flok. Disciplene samlede ind til enker og faderløse og Paulus rejste Romerriget tyndt og samlede ind til menigheden i Jerusalem. Derfor er næstekærlighed et godt tegn på, at vi er tro mod det, Jesus har lært os.

Punkt tre må så blive gudstjenesten, for her bringer vi vores krop tæt på Guds Ord. Troen kommer jo af det, der høres, så man bliver nødt til at gå i kirke, hvis man vil kalde sig kristen. Det har så den positive effekt, at menneskesønnen ikke behøver at lede alle steder for at finde troen, han skal bare starte i kirken. Sætter den unge mand sig på kirkebænken engang imellem, kan han også vinge det punkt af. Når den unge mand nu er her i kirken, kan han lige så godt tage de ti skridt op til alters og tage del i altergangen, for tilgivelsen er der brug for i livet mere end én gang. Tilgivelsen bliver gentaget hver gang vi får del i Jesu legeme og blod og bliver et med det. For Kristus døde for dig, ikke for sjov, eller for sig selv eller for sine venner, men han døde for dig. Og det betyder, at du er en del af det, han er en del af.

De første tre punkter er faktisk til at fikse, bliv døbt, gør noget godt, hvis ikke andet betal til en forening der gør det, og kom i kirke og gå til alters. Punkterne er nu på vores to-do liste og jeg tænker også menneskesønnen kan bruge dem, når han skal lede efter troen ved genkomsten. Nu kunne det være, at den unge mand kom tilbage og sagde, at alt det havde han gjort, men om der ikke var mere til det end det. Noget skjult som ville bringe ham endnu tættere på, at blive fuldkommen kristen.

Den skjulte del er bønnen, troens vejrtrækning. Der hvor den enkelte henvender sig til Gud med ønsker og behov længsler og drømme. Vi skal faktisk, siger dagens evangelium, altid bede uden at blive trætte. Og med bønnen skal vi være Gud til så meget besvær, at han hører på os. Bønnen er ikke en stil, der skal rettes i, men et forhold vi står i til Gud. En bøn er en samtale med Gud, udformet som en tak, en klage eller et ønske. I bønnen minder man sig selv om, at man hører til et sted og at man har en at klage til og klage over, en samtale der løfter livet på jorden op til himlen og tilbage igen. Det kan være befriende at bede, fordi man giver slip på ting ved at formulere dem og overlader dem til Gud, som Jesus i Gethsemane, når han sagde til Gud: Din vilje ske og ikke min. Jesus lærer os at bede til en personlig Gud i enerum, med ordene Fadervor, indleder han den bøn, der skal helgardere vores egne bønner for fejl og mangler. Vi skal være udholdende i bønnen og ikke blive trætte, siger Jesus i dag. Når vi bliver det alligevel eller sorgen stjæler vores ord har vi fadervor i baghånden.

Dåb, etik, gudstjeneste og bøn var min liste. Det er til at få øje på om det bliver praktiseret og gør dét det, så tror jeg menneskesønnen, når han kommer, vil opleve at finde troen på jorden. For vi er stadig tro mod det Jesus har lært os og forsøger at gøre netop det i den verden vi lever i. Folk bliver stadig døbt. Folk er stadig tro mod budskabet om næstekærlighed og de forsøger at bakse det på plads i en moderne verden. Folk er stadig tro mod deres kirke, kommer her for at lytte til Gud. Folk bliver ved med at bede og fremføre deres sag for Gud, for de tror stadig på ham og at han har magt til at gøre noget ved deres ønske. Og selv om vi fejler i punkt 2 etikken, punkt 3 gudstjenesten og endda punkt 4 bønnen, kan vi altid vende tilbage til punkt 1 Guds nåde, som vi fik i dåben, inden vi gik i gang med to-do listen. Det er det, der skal gøres og bliver gjort af den unge mand og os andre og derfor er det ikke er troen der mangler, når Jesus kommer igen. Amen.

Sognepræst Lasse Rødsgaard Lauesen

DK-5230 Odense M

E-Mail: lrl@km.dk