Lukas 2,21

Nytårsdag | 01.01.23 | Lukas 2,21 | Af Lasse Rødsgaard Lauesen |

Godt nytår – lad os begynde med det ønske. Et ønske eller måske snarere et fremtidshåb. Håbet om at det må blive et godt nytår for dig, for mig for alle mennesker, der slider med, at få verden til at blive et godt sted at bo.

Vi kan ikke spå om fremtiden, året er jo ikke rigtig blevet til endnu. Vi skal lige tage det på os og vænne os til at skrive 2023. Hvad skal året hedde? Bliver der en særlig overskrift? Og vigtigere kommer jeg selv til at skrive den? Eller bliver den skrevet for mig? Det vi kan hjælpe hinanden til at tro er, at det der kommer til at ske, har noget med Gud at gøre.

Naivt måske med alle de konflikter og katastrofer, der puster enhver i nakken. Det kan vi ikke lukke øjnene for, men nogen skal jo ønske godt nytår og lyse mørkt op. Det kunne godt være, det er det, vi skal gøre.

De kristne har altid været gode til at finde lyset selv på de mørkeste steder. Gode til at håbe, også der hvor alle andre syntes, det var håbløst. For Kristne håber ikke på, at mennesker holder op med at slås, at ondskaben forsvinder, eller at en fiks opfindelse klarer klimakatastrofen.

Vi håber på Gud og tror med hinanden på, at han på trods af mørket er det lys, der kan frelse os fra alt det, der kan ske og gå galt i den tid, der kommer. Lad os med hinanden tro på, at det bliver et godt nytår. Fortsætter vi i den tro, kunne det måske blive til virkelighed.

Fremtidshåb må der være plads til, for ellers ville det meste af det, vi gør, jo være helt håbløst. Måske også lidt taknemmelighed for det vi trods alt tager med os fra 2022. Et nyt år har ikke uendelige muligheder, for det ligger jo i forlængelse af alt det, der går forud.

Der er dog håb for, at der i 2023 er uanede muligheder, som ingen af os kan forstille os lige nu, at noget kan og vil blive bedre, så 2023 bliver et godt nytår for alle mennesker.

Et nyt år og et nyt barn har det tilfælles, at det ikke rigtigt er blevet til endnu. Det lever i håbet om, hvad det kan blive til i fremtiden, med det bedste fra fortiden.

Derfor opkaldes de fleste børn også efter bedsteforældre, en person de godt må blive lidt ligesom. Det ukendte får det bedste af det kendte og trygge med sig og vokser op i håbet om, at blive lidt lige som én verden allerede elsker.

Du er måske også opkaldt efter én, du godt må ligne. Et håb om at det kommer til at gå dig lige så godt. Der skal faktisk en hel del fremtidstro til at få et menneske til at vokse op.

Ordene om Jesu omskærelse er et billede på, hvad vi gør, når der kommer et nyt menneske til verden, vi giver vores tradition videre. Det, vi tror på, er sandt, og det vi håber på. Josef og Maria får Jesus omskåret, og dermed giver de deres tradition videre. Og Jesus bliver fuldgyldig Jøde med del i den gamle pagt mellem Gud og Abraham. Navnet, Jesus skal bære, var det ret almindelige drengenavn på hans tid yehovah. Der betyder Jahve frelser (altså Gud).

Det ikke så almindelige var, at navneforslaget kom fra en Engel og ikke fra hans forældre. Hans navn skulle huske os på, at vi ikke kan frelse os selv, det kan kun Gud gøre.

Jesus voksede op og blev voksen, og i alt, hvad han gjorde, var Gud med. Hans liv blev så forbundet med Gud, at hans tro blev vores tro. For Gud møder os i ham i øjenhøjde og tager sig af dagligdags problemer som sygdom og nød. Det blev Jesus mission at lære os, hvordan Gud frelser.

Gud ved og kender til alt det, der ikke er godt og alt det, der kunne blive bedre. Også den lidelse og død, der ikke står mennesker bag. Det er med håb om at blive frelst fra alt det, der tager håbet fra os, at vi bevæger os ind i det nye år.

Den der har læst forud i historien vil vide, at Jesus giver os en ny måde at forbinde vores liv med Gud. En aftale der ikke bare gjaldt jøder, men alle mennesker på hele jorden og gav os mulighed i dåben for at forbinde vores liv med hans.

Vi bliver faktisk døbt i Jesu navn, så vi kan lægge hans navn til vores, for han tror på os, så vi kan tro med hinanden.

I 2022 var jeg i kirke i Norge, der har de en kirkegænger, der er meget opmærksom på nye. Også da jeg var der. Han kom hen til mig efter gudstjenesten og sagde: Tak fordi du tror med.

Tak fordi du tror med.

Det var en tradition, at han sagde det til de nye om søndagen, forklarede præsten. Jeg har tænkt over de ord en hel del siden, så det var godt, han sagde dem. Det var ikke: tak fordi du tror, eller tak fordi du kom i kirke, men tak fordi du tror med. Der skal flere til at tro, fællesskabet skal bære troen frem i verden. Det er hårdt arbejde at gøre ønsket om et godt nytår til et håb, man også kan leve med.

Det er ikke nok at tro for sig selv. Vi bliver nødt til at tro med hinanden og blive stærke i hinandens tro. Min tro lever af jeres, både jer der er kommet i dag, men også alle dem, der har været og lagt deres liv til rette efter at være tro mod Guds planer for verden.

Tak for at du tror med på evangeliet om, at Gud og verden har noget med hinanden at gøre. og at det er Gud, der frelser os fra alt det, der truer vores liv. Og tak for at du tror, at det vil bliver et godt nytår, så det ikke bare er tomme ord, men et håb vi kan dele med hinanden.

Godt Nytår!! Amen

Kære Gud

Tak for at du har skabt mig ud af intet. Her kommer jeg i kirken med en kuffert med alt det ragelse, jeg har samlet op. Jeg ved det godt, det meste skal i småt brandbart. Lad mig stille kufferten i våbenhuset og tro med på evangeliet om, at du har styr på verden, også når jeg ikke kan styre den. Send dit lys ind de mørkeste steder, og lad mig gå herfra og være tro mod din udlægning af verden. Lad håbet om et godt nytår blive til virkelighed, det er i sidste ende dit ansvar, at frelse verden. Amen.

Sognepræst Lasse Rødsgaard Lauesen

DK-5000 Odense

E-Mail: lrl(at)km.dk