Roserne vokse i dale

23. søndag efter trinitatis | Mark 12, 38-44 | af Eva Tøjner Götke |

Salmer: 745, 308, 437 (mel. CAaE); 652, 473, 598

Hele verden har været optaget af, hvem der skulle løbe af med valgsejren og blive USA’ s 46. præsident. Verdens mægtigste embede.

Milliarder af mennesker, voksne og børn, har fulgt med på deres telefoner. Set videoklip, hørt små valgtaler. Fulgt med i meningsmålingerne og optælling af valgresultaterne. Som var det en fodboldkamp. Det har på én gang været ramme alvor og ren underholdning.

For vi fascineres af magten. Vi fascineres af de rige. Vi fascineres af den stærke – mand. Også selvom vi også i denne valgkamp har set magtens sande ansigt. Det for enhver pris at ville sit eget. Vise sin styrke ved at nedgøre den anden.  Sætte sig selv i scene. Ikke tabe ansigt. Have ordet i sin magt. Fremfor alt. Styre medierne. De fortællinger, der skal frem i lyset og dem, der skal forblive skjult. Sandhed findes ikke. Det hele er spin.

Den verden er vores langt hen af vejen. Ikke kun storpolitisk, men også i det små, i det nære, i familien, på arbejdspladsen, dér hvor mennesker er sammen. Stræben efter magt og rigdom er med til at pervertere os – og pervertere vores verdensbillede.

Det er trist. Ligeså mørkt som den mørke november. Og det er kun til at holde ud at leve her, fordi der er små lyspunkter, der viser hen i en anden verden.

Og sådant et lyspunkt får vi at se i dag. Hvis ikke Vorherre var kommet til verden og havde åbnet vores øjne for det, havde vi ikke lagt mærke til det.

Jesus befinder sig i templet i Jerusalem. Mens de rige forsøger at overgå hinanden i at lægge flest penge i indsamlingsbøssen – for et syns skyld – gør Jesus disciplene opmærksomme på en enke, der i al ubemærkethed går hen og lægger to småmønter i. Ingen har set hende. Og hun handler heller ikke for at blive set. Men Vorherre ser hende.

Selvfølgelig har ingen værdiget hende et blik, for i vores verden regnes en fattig enkes ubetydelige bidrag ikke.

Men det gør det for Vorherre. For Vorherre måler med en anden målestok.

Enken har givet mere end alle de rige, der har givet af deres oveflod, forklarer Jesus disciplene. Hun har givet af sin fattigdom. Hun har givet af det intet, hun har. Hun har givet af sig selv.

Hun havde intet andet at give af, end sig selv. Om det så skulle koste hende de sidste mønter, ville hun også være en giver.

Hendes handling siger mere end mange ord. Hun er en lignelse.

Hun er en lignelse på den kærlighed, der mirakuløst sætter sig igennem i et menneske, der ikke har noget andet at give af.

Hun er en lignelse på den sandhed, at den største gave, er den, der er givet i fattigdom, af intet.

Havde Jesus ikke udpeget hende for disciplene, havde de ikke lagt mærke til hende. For det er de rige, vi fascineres af. Dem, der fører sig frem. Dem, vi gerne vil ligne. Det er deres liv, vi stræber efter: magt og indflydelse og anderkendelse. Dem, der er i stand til at skrive de store checks ud.

Men med Vorherre har verden ændret sig. Eller vores liv her i verden ændret sig. For med ham er hun blevet rykket frem i lyset. Hendes ydmyge offer. Hendes insisteren på at være en giver, selvom hun intet havde at give af.

Vorherre vil lære disciplene – og os – at blive opmærksomme på sådanne lyspunkter, dér hvor vi lever. For de findes. Og finder sted over alt. Mennesker, der lever i det stille. Som gør det for andre, som skal gøres, og som jeg ikke synes, at jeg har råd eller tid til.

Den største gave af dem alle er, at Vorherre holder sin kirke fast på sit budskab. Nemlig at pege hen på de lyspunkter, der forkynder trøst og håb og tilgivelse for al det hykleri og bedrag, som vi alle har lod og del i her i verden. Også kirken.

Den fattige enke er jo i den forstand en lignelse på Vorherre, der træder ind i vores verden, ydmygt, i al ubemærkethed, og giver sig selv, alt hvad han ejede, for at give os tro og vække os til live.

I ham ser vi sandheden om os selv i øjnene og får samtidigt blik for det, der kan redde os ud af vores fattigdom. Amen.

Sognepræst Eva Tøjner Götke

DK-5230 Odense M

Email: etg(at)km.dk