Anden Pinsedag

24.5.21 | Johannes 3,16-21 | Af Tine Illum |

Helligånden – Guds billede i os

Det smukke tøj, som kongen gik med – fortalte den gamle lærer Scott – det var vævet på en særlig måde med guldtråd, der går igennem hele stoffet. Og hvis man ville fjerne guldtråden, så ville tøjet falde fuldstændig fra hinanden.
Det billede giver han videre til os for at sige noget om, hvad det betyder at være skabt i Guds billede, at få Helligånden, at være elsket. For Guds Ånd er en skabelsesånd, der fornyer og giver liv.

Det er fuldstændig grundlæggende i vores tro: at Gud skaber nyt med sin Ånd. Han har skabt os, villet os, elsker os. Hans Ånd er i os – og den vil forny og forvandle os. Vi skal flamme og lyse – og det, Gud vil, skal være vores åndedræt og blæses ud i verden.

Guds Ånd er blæst underfuldt ind i os sådan, at vi ligner Gud, og skal gøre det, han vil have gjort er den gyldne tråd, der holder os sammen som mennesker. Uanset om vi tror det eller ej – og uanset om vi tror det om andre eller ej. Hvis det billede og den Ånd ikke var der mere, ville vi ganske enkelt holde op med at være til. Og vi ville falde fra hinanden. Vi er holdt oppe og holdt i live af Helligånden.
”Mennesket er et guddommeligt eksperiment af støv og Ånd” siger den danske salmedigter Grundtvig.

”Vi er beæret – og bebyrdet med Helligånden”, er der en anden, der har sagt. At være skabt i Guds billede, at være elsket indtil døden af Hans søn, Jesus – at være bærer af Helligånden – det er en gave og en opgave. Og vel at mærke ikke noget, vi selv kan vælge. Det er ganske enkelt sådan det er at være menneske. Det er sådan det er at være en del af Guds åndedræt og en del af den kærlighed, han elsker verden med.
Vi er skabt i Guds billede og ligner ham, og med Helligåndens hjælp skal vi gøre Hans billede tydeligt i verden i det vi siger, og i det i gør.

Pinsen kommer på en måde sidst. Jul, påske og pinse – siger vi. Og det kan måske let få os til at tænke på en slags madpyramide med det vigtigste nederst, det midterste er også godt – men helst ikke for meget af det øverste.
Men pinse og fortællingen om Helligånden, der sætter sig på Jesus’ disciple og får dem til at tale om alt det, Gud er og gør, med ord som folk forstår – den er alt andet end usund pynt.
Pinsen er heller ikke luftig og uvirkelig. Helligånden er liv og livskraft. Den giver os plads i Guds historie og i verdens liv.
Den griber tilbage til dengang, vi blev til. Til det helt grundlæggende i vores liv. Det som gør, at vi overhovedet er mennesker: Guds billede og Guds ånd. Vores livs gyldne tråd. Fra evighed til evighed, siger vi tit i kirken. Fra før du trak vejret første gang – og længere end til den dag, du udånder.

Alt det Jesus siger og gør, gør han i Guds Ånd, siger han. Han viser og tolker, hvad Guds kærlighed er – og dermed viser han, hvem Gud er. Når vi lige i salmen ”Ånd over Ånder” bad Helligånden om at være Guds kærligheds tolk i vores hjerter, så kan det ikke siges mere præcist: Vi er gjort guddommeligt levende. I vores hjerte og i vores liv bærer vi Helligånden. Den er vævet gyldent ind i os. Også gennem os skal andre høre, se og mærke, hvem Gud er.

Helligånden er ikke noget, kristne ejer. Den kan ikke spærres ind i Den danske Folkekirke, eller trosbekendelser og dogmer. Den findes heller ikke kun i gode mennesker, som vi kan lide. Den er ALTID og hos ethvert menneske plantet dybere, end alt der er forvrænget og forkert. Enhver bærer Guds billede. Det er det vi mener, når vi siger, at ethvert menneske er helligt og ukrænkeligt.
Det kan vi ikke leve uden at høre – for hvordan skulle vi ellers leve de dage igennem, hvor forbitrelse eller fortrydelse farver det hele. Hvor vi i spejlet ser et monster eller en taber eller hvad ved jeg, som vi ikke kan holde ud at se.
Og det kan vi ikke leve uden at høre de dage, hvor vi fristes så ondt til at se andre som monstre.

De dage findes jo. Både hvor mit selvbillede forvrænges, og hvor jeg ser andre i et forvrænget lys.
For mennesker kan gøre umenneskelige ting. I det store og i det små. Forfærdelige ting. Også du – også jeg. Vi er en del af det. Og vi lever midt i det.
Og da har vi allermest brug for at høre det: Det er den her verden, Gud elsker grænseløst. Ikke bare os her, og ikke bare, når vi har en af vores bedste dage –  ikke bare os kristne, ikke bare dem, der kan sige trosbekendelsen uden at blinke og uden tvivl i hjertet, ikke bare folkekirkemedlemmer. Men verden. Onde såvel som gode. Også alle, der ikke er kristne.

Til hele verden bliver Jesus sendt. Hvor vi mennesker kan gøre så umenneskelige ting. Hvor så meget forunderligt dejligt og forfærdeligt grufuldt sker.
På korset beder Jesus for dem, der har tortureret og korsfæstet ham. De bærer stadig Guds billede og hans Ånd er stadig i dem. De er stadig i Guds kærlighed. De holdes sammen af en gylden tråd.

Det er grundlæggende for os: også dem som vi kalder umennesker er mennesker og skal behandles som sådan – ellers bliver vi umennesker.

Forfatteren Marylynne Robinson siger det så rammende ”For mig ser det ud til, at mennesker har tendens til at glemme, at vi skal elske vores fjender, ikke for at udfylde en grad af retfærdighed, men fordi Gud, deres far, elsker dem”

Guds billede kan forvrænges til det næsten ukendelige, men det kan ikke tages ud af et menneske. Ethvert menneske er dyrebart og helligt.

Du er ”altid allerede elsket”, sagde Peter Bastian. Det er Guds nåde. Det er hans kærlighed til verden, til dig og mig. Først og sidst. Det er den dybeste sandhed.
Den sandhed er blæst ind i dig, da du blev himmelsk skabt.
Den sandhed bærer Jesus Kristus ind i verden fra evighed til evighed.
Den sandhed manifesterer sig i levende fornyende pinseånd

Guds kærlighed er den gyldne tråd, som holder verden oppe og holder dig og mig sammen.

Samtidig en dom over alt det, der ikke er kærlighed. Og det er det mest provokerende ved Jesus – og i fortællingerne om ham. At han ikke går på kompromis med kærligheden – heller ikke når den er bøvlet eller urealistisk eller når han møder had og ydmygelse. Heller ikke, da han dør på et kors. For da sætter han os fri. Fri fra had og hævn. Langfredag og påskedag bliver verden ny. Gud er hos os som levende Ånd. Mørke og død fanges op af livets guldtråde. Hvert gråt øjeblik. Det hvisker himmelsk hjemligt gennem løvet. Det ånder pinseligt gyldent over støvet og i os, der er støv. Livgivende. Fornyende.

Så vær ny!

Amen.

Sognepræst Tine Illum

DK-6091 Bjert

Email: ti(at)km.dk