Mark. 16,14-20

Kristi Himmelfartsdag | 18.05.2023 | Mark. 16,14-20 | Thomas Reinholdt Rasmussen |

Når man taler om tro, og om Gud og andre af de væsentligste emner i livet, så skal man tale til erfaring.

Så skal man tale til den erfaring og den erfaringsverden, vi er fælles om og om vi sammen kan forbinde noget med. Vi skal tale til erfaring.

Derfor er det lidt forstyrrende, at dagens tekster sprænger vores erfaringsverden. Selvom man har de bedste intentioner om at forbinde troen med vores erfaring og livsverden, så rummes det ikke af dagens tekster. De taler ud over vores erfaring, og taler om en kropslig himmelfart, der slet ikke kan rummes af vores begrebet og fælles rammer.

Derfor kan det i grunden være en forunderlig opgave at skulle tale i erfaring, når evangeliet til tider taler ud af erfaring, eller endog sprænger erfaring.

For problemet er vel også at hvis der kun tale til erfaring, så kan der i grunden intet nyt siges. Så er verden grundlæggende hele tiden den samme, og hvad kan evangeliet egentlig bidrage med, hvis det netop ikke er grænsesprængende og derved også sprængende af vores fælles erfaring.

Det er det, den første læsning til i dag peger på: at Jesus farer til himmels som sprængende af vores erfaringsverden, og for at pege på, at evangeliet er så langt større end vores rum og vores verden.

Evangeliet er på samme tiden i vores erfaring og er større end vores erfaring.

Derfor peger dagen i dag også på, at den kristne tro ikke er en sekt. Det kunne det jo godt have blevet til. Det kunne jo godt være bliver sekterisk med disciplenes egen verden i Jerusalem og deres hemmelige lære, men dette sprænger Jesus ved sin himmelfart.

Jesus bliver ikke for de frelste få, men for de fortabte mange.

Han bliver ikke for de særligt indviede, men for de almindeligt forvirrerede.

For himmelfarten taler jo netop om, at evangeliet er for alverden, og derfor lyder evangeliet fra Markus også, at vi skal gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Kristi himmelfart er der, hvor evangeliet bredes ud og rækkes ud i alverden. Og det er netop grænsesprængende!

Men når det bredes ud, så kan det heller ikke rummes i vores erfaring alene. Så er det ikke kun en del af vores erfaring, og kan ikke begrænses af denne. Så må vi acceptere at evangeliet er større end det, og taler til os gennem hændelser, der ligger uden for vores erfaring.

For evangeliet er i ordets bedste forstand grænsesprængende.

Men det betyder ikke at evangeliet er abstrakt. Evangeliet er konkret. Evangeliet er konkret i en abstrakt tid. For særligt vor tid er så utroligt abstrakt.

Hvis man ikke lige synes det – at vores tid er abstrakt – kan man jo kaste et blik på noget så almindeligt som de nye kommuners byvåben. Før kommunalreformen refererede de til noget konkret i byens historie og eller betydning. Nu er de abstrakte figurer uden umiddelbar mening. Og man kan ikke undlade at tænke på, om denne abstraktion er udtryk for en dybere abstraktion i selve konstruktionen.

Dette blot for at sige, at vi på mange måder lever i abstraktionernes tid. Se blot på internettet, der sprænger tid og rum.

Vi er mere og mere omgivet af det abstrakte og det ukonkrete og derved også det, vi ikke kan sætte i forhold til vores egen erfaring.

Og der synes dagen i dag – Kristi Himmelfart – at være et led i denne bevægelse, men det afgørende er jo, at himmelfarten i al dens sprængning af erfaring, er en tilbagevende til det konkrete. Jesus må væk, for at troen ikke bliver en sekt, men netop bliver for alle. Og alle skal inddrages, evangeliet skal prædikes for alskabningen.

Derfor er det det konkrete der peges på i dag: at Jesus Kristus er for alle, for gives til alle. At ingen er lukket ude for troen, for Jesus er ved himmelfarten ikke for fastholdere. Han er netop ikke lukket inde i en særlig kreds eller gruppe, eller i en særlig verdens opfattelse eller i en særlig tidsopfattelse, således at Jesus kun kan begribes i en særlig historisk kontekst.

Jesus er ved himmelfarten konkret til stede for en enhver i hvilken som helst tid og i hvilket som helst rum.  Jesus er ved himmelfarten ikke bundet af en særlig tid eller en særlig erfaring, Jesus er ved himmelfarten konkret til stede i det rum og i den tid, der er vores.

Derfor sprænger troen her al erfaring og al erfaringsrum: for ikke at bindes til en særlig tid eller et særligt rum. Og for at kunne bindes til vores tid og vores rum.

Kristi Himmelfarts storhed er at Jesus Kristus nu kan være sandt til stede i det liv, vi lever med hinanden. I den nadver, vi sammen deler, og i det ord, vi sammen hører.

Her er Jesus Kristus sandt tilstede med din nåde, fred og kærlighed. Virkeligt og sandt tilstede med Guds nåde og Helligåndens fællesskab. Kun ved at forlade tid og rum i Jerusalem, kan Jesus være tilstede hos os.

Det er storheden: virkeligt tilstede i den kærlighed, der bærer verden. Amen.

Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen

Thulebakken 1

DK-9000 Aalborg

E-Mail: trr(at)km.dk