Markus 2,1-12

19.søndag efter trinitatis | 15.10.23 | Markus 2,1-12 | Thomas Reinholdt Rasmussen |

Den lamme på båren – og barnet ved døbefonten

En af de evangeliske beretninger, der stod klarest for mig, da jeg var barn, var den beretning, vi lige har hørt om den lamme i Kapernaum.

Handlingen er skildret af Markus på fornem vis. De mange mennesker, der stimler sammen omkring Jesus for at høre hans forkyndelse. De må have stået tæt – som sild i en tønde. Og her i denne tætte mængde lyder så Ordet til dem. Ordet fra vor Herre selv. Ordet om Guds rige, om fred, om frihed og om glæde.

Men pludselig – midt i denne gudstjeneste, som vor Herre selv holder – som han holder alle andre gudstjenester i sit navn – nærmer der sig fire mænd med en lam på en båre. Manden på båren er lam. Han bliver båret til Jesus. På samme måde som Forældre bærer barnet til dåben. Som barnet, der trygt stoler på, at forældrene vil det dets bedste, således må den lamme stole på, at de fire mænd udføre deres bedrift til hans bedste. Og bedriften er fantastisk. Midt i Jesu tale til skaren – midt i den myndige gudstjeneste – brydes taget igennem, ja, forestil jer, at taget her i kirken blev gennembrudt, fordi folket ville ind. Men de fire mænd nedbryder alle barrierer og alle hindringer, og gennembryder taget, og fører på den måde den lamme til Jesus. Som forældrene til barnet, der skal døbes ankommer med barnet til Jesus ved dåbens vand, således ankommer mændene med den lamme til Jesus i huset.

Også standses vi brat i bevægelse …

For der står at Jesus så deres tro.

Men der har jo intetsteds i foregående være talt om tro. Hvem ville tænke på tro i den forbindelse? Ville man ikke tænke på udholdenhed eller måske påtrængenhed? Således ville vi vel tænke i den situation, men Jesus ser deres tro, ligesom han ser den tro, vi har, når vi kommer ned børnene til døbefonten. Han ser troen, hvor vi måske kun ser ankomsten. Men det er det, det handler om.

En tro, der kun bliver synlig ved at Jesus ser den.

En tro, som kommer den lamme til gode.

En tro, som kommer barnet ved dåbens vand til gode.

Hvad Jesus gør mod den lamme er at give hans liv en ny bevægelse, en ny retning. I stedet for først at rette på hans ydre skavank: at han er lam, så sætter Jesus ham i det rette forhold til Gud: Jesus giver ham synderens forladelse.. Og syndernes forladelse er ret begyndelse. Men hvad er så synd?

Ofte hører man jo folk sige, at de ikke kan se sig elv som syndere. De gør, hvad de skal, og de passer deres ting i livet, og betaler enhver sit. De synder i hvert fald ikke. Til dem kan man jo kun sige, at det lyder da godt, og at de endelige skal blive ved med deres gode kurs. Men stadig har vi ikke sagt bare et ord om synd. Vi har sagt noget om moral og umoral, hvilket er nok så glimrende at holde sig for øje, men synd kan ikke bare oversættes til umoral og dårlig opførsel. For synd er noget andet. For hvis synd bare var lig med umoral og dårlig opførsel, kunne vi bare strenge os an, og Jesu død på korset vil da blot være en død for de umoralske og for de svage, hvorimod alle de andre, der ikke havde brug for korset, kunne pænt hilse på den korsfæstede frelser, mens de gik en bue uden om korset. Nej, synd er noget andet.

Ordet synd kommer – siges det – af ordet sund som i Øresund. Øresund skiller Sjælland og Skåne. Imellem Sjælland og Skåne er der et sund – en adskillelse. Imellem Gud og os er der ligeledes et sund – en adskillelse. Imellem Gud og os er der synd. Synd er ikke at tro Gud.

Og synd kan erfares. Det kan erfares som en splittelse i en selv. En splittelse mellem det, man er og det man ønsker at være. Synd erfares som en stadig uro. Synd erfares som hverdagens skyld overfor hinanden. Synd erfares som livets grundlæggende uoverskuelighed. Synd erfares som den evige uro i kroppen. Synd erfares som oplevelsen af ikke at slå til og følelsen af ikke at høre til noget sted. Synd er ikke at høre til. Synd er ikke at høre. På samme måde som Sjælland ikke hører til Skåne. Og syndens udtryk i livet er hovmod, løgn og svaghed.

At være under syndens magt er ikke at høre til og at være nomade i livet. Synd er ikke at have det sted, hvor man høre til. Og syndernes forladelse er at bygge bro over det adskilte. Syndernes forladelse er at bygge bro mellem os og Gud, og det kan kun den store brobygger Jesus Kristus. Ved syndernes forladelse som lød til os ved dåben, lyder det: du har et sted, hvor du hører hjemme. Du har et sted, hvor du kan begynde ret i livet. Og det sted er hos din Gud og Fader, ham, der råder over livet og døden. Ham der aldrig forlader dig, men sørger for, at din synd forlader dig.

Synderens forladelse er det første i livet. Det spæde barn ved døbefonten får ikke først et langt foredrag om hvad synd er. Her lyder umiddelbart, som det også lød til den lamme: dine synder er dig forladt!

Tydeligere kan det ikke siges, at synd ikke blot er umoral, for barnet handler jo hverken godt eller ondt, men kan kun modtage i tro og tillid på samme måde som med den lamme, og hvad barnet ved døbefonten og den lamme på båren har modtaget var fællesskab med skaberen selv. Fællesskab gennem Jesus Kristus.

Den lamme på båren modtog FØRST syndernes forladelse, fordi det er på synderens forladelse, at vi lever vores liv. Dernæst, og det er dernæst, helbreder Jesus den lamme. Helbredelsen bliver tydeliggørelsen af tilgivelsen. En synliggørelse vi mennesker altid har brug for, fordi vi har så svært ved at tro.

Ja, livet leves på synderens forladelse, så vi må udbryde med folkeskaren: aldrig har vi set noget lignende! Aldrig har vi set noget lignende, når livet leves i frihed og glæde på syndernes forladelse. Aldrig har vi set noget lignende, for det er tegnet på en ny vej. En vej ud af mørket. Aldrig har vis et noget lignende, for Gud vover her med evangeliet om Jesus Kristus med syndernes forladelse en ny begyndelse med vores liv. Og denne nye begyndelse med syndernes forladelse er det glædelige budskab, som vores liv bygger på, og som opbygger det dag for dag ind til vi, når Herren vil, træder ind hans lyse himmerige, for aldrig har vi set noget lignende. Amen.

—

Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen

Thulebakken 1

DK-9000 Aalborg

E-Mail: trr(at)km.dk