Matthæus 21,1-9

Første søndag i advent | 27.11.22 | Matthæus 21,1-9 | Af Elof Westergaaard |

Et nyt kirkeår begynder i dag. Søndagens tekst er Jesu indtog i Jerusalem, og hans indtog skal vi i dag høre

som et indtog ind i menneskers verden, ind i vores tid, huse og byer.

   Indtoget i Jerusalem og hyldesten af ham skal vi se som et udtryk for den glæde, vi skal møde Gud med. Han har sendt sin søn til verden, har mødt os i kød og blod og lader sin ånd være midt i blandt os. Så frem med instrumenterne! Spil og syng, glæd dig!

*

I forrige uge døde Mehran Karimi Nasseri.

Jeg kendte ham ikke, men da nyheden kom, havde de fleste af os nu nok alligevel hørt om ham.

Nasseri var fra Iran, og han ankom i 1988 som flygtning til Charles de Gaulle lufthavnen i Paris. Han skulle egentlig kun mellemlande, ville videre til England, men han mistede sine papirer og havnede derved i et limbo, hvor han ikke kun komme videre. Han slog sig da ned i lufthavnen, og han kom til at bo på dette transitsted i mange år. Han boede i 18 år i afgangsterminalen, fik mad af personalet og læste og skrev. Hans liv blev endda filmatiseret. Til sidst fik han opholdstilladelse i Frankrig, men han ønskede at komme til England. Kort før sin død vendte han tilbage til lufthavnen, hvor han nu også døde forrige uge. Lufthavnen var blevet hans hjem.

Nasseri var en blandt millioner af mennesker i transit, uden et hjemland, en flygtning på vej, som så undervejs midt i den hårde verden finder en bænk, et sted, et hjem, på trods.

Der er imidlertid også noget andet i Nasseris historie, som rammer mig, og hvor han med sit lufthavnsliv spejler noget i vores tid. Jeg tænker på det,  at vi mennesker i dag altid synes at være på vej, i udvikling og indvikling. Vi synes til stadighed at må leve i en slags transit. Menneskets urolige hjerte, selvrefleksionens skyggeside, det aldrig at give sig selv hvile og ro og i stedet altid sige ”videre og videre”, kræve mere og mere af sig selv og den verden, vi lever i.

   Nasseris historie er så samtidig fuld af håb: Selv i denne verden, hvor alle er på vej, nogle til Frankfurt, New York, Johannesburg eller er på vej efter kufferten og ud gennem tolden til bilen, er det muligt, selv i denne bevægelige verden at finde et hjem. Der skal ikke så meget til, viste Nasseri os med sit liv og ved, det, at han fandt sig et hjørne i en lufthavn og gjorde den til sit hjem.

*

Et nyt kirkeår begynder i dag, og denne nye begyndelse sammen med beretningen om Jesu indtog i Jerusalem er med til at lægge et ekstra lag til vores liv. Kirkeåret og Jesu indtog i Jerusalem er med til at tegne et billede af os som andet og mere end mennesker på vej, i evig transit. Hvad Jesus viser os, og hvad folkets hyldest dengang er med til at tydeliggøre, er at Gud møder mennesker lige her, midt i verden. Jesus er håbets mand, for så vidt vi i ham møder et menneske, som slår følge med os. Han overlader os ikke til selv, men følger med ind, går ind i vores byer og hjem. Jesus bringer os her Guds forsonende kærlighed og håbet om tilgivelse. Det er slut med at gå alene på vores vej.

Glædelig advent

Biskop Elof Vestergaard

Ribe – Dänemark

Email: eve(at)km.dk