Tredje søndag i fasten

Lukas 11,14-28 | af Laura Lundager Jensen |

Salmeforslag:

634: Du ved det godt mit hjerte

636: Midt i alt det meningsløse

Vore dæmoner – vore vaner

Vi mangler loftet

• i samtlige kælderrum, skuret, carporten er der ryddet, sorteret, kasseret.

På loftet står det stadig årtier af rod at få sat skik på.

Vi er ikke de eneste – hvis der er noget sted, der har været travlt i Covid-året er det på genbrugsstationerne. Rundt i landet står husene ryddede og prydede – Og de fleste er længere end vi er hjemme hos os.

Men Danmark er stadig lukket ned.

Og efter foretagsomheds- og oprydningsgenet er opbrugt og efter trangen efter vandreture, alternative mødeformer og virtuelle spilaftener er stilnet, er rastløshed, utålmodighed, kedsomhed og mismod flyttet ind.

Middagsdæmonen er flyttet ind – som den gamle ørkenmunk  Evagrios ponticus kaldte den.  Lidelsen der fik munkene til at sidde og spejde ugideligt ud af cellens kikhul for at se om, hvorvidt og hvor langt solen havde bevæget sig siden sidste kik. Ramt af udmatning og træthed og erfaringen af, at alt er meningsløst, og at ingenting alligevel nytter noget, indså de at middagsdæmonen havde indrette sig på det behageligste.

Utålmodighedens ulidelighed, Livsmodets modsætning.

I dette års fastetid – der i covid 19-tid kan siges snart har varet et år – er middagsdæmonen blevet kendt gæst og den har taget handlingslammelse med sig.

Evangeliets billede af at skure hus og rense ud i alle kroge efter mange års rod og gamle dæmonier, for så at opleve næste dæmonindvandringsbølge giver i år alt for god mening.

Vi kan ikke mere – Nyhederne er ulideligt forventelige, Face-book viser kun gentagelser – samme opskrift på surdejsbrød, samme islampe, samme solnedgang, samme erantis – delt fra alle og fra alle vegne af landet går igen, og uden det længere har effekt på glæden.

Evangelietekstens tale om dæmonbesættelse alt for aktuel.

Og jo så des mere påtrængende at forholde sig til.

Forholde sig til fastetidens opfordring til at tage kampen op mod dæmonerne –

Og: Forstået som alle dæmoner – fri os fra det onde-dæmonerne, led os ikke i fristelse-dæmonerne – alle dårlige vane-dæmoner, der over årene naturligt har fundet sig tilrette i sindets stuer, kældre og loftrum. Vaner båret af begærets sygelige trang til mere og flere og smukkere og dyrere. Hovmodets ønske om bedre og mægtigere. Vreden, misundelsen, dovenskabens besættelse.

Men mindst lige så vigtig er det at bekæmpe den dæmon, der ligger i kølvandet på dem alle– middagsdæmonen med sin tristesse og sin depressivitet. Den magt der måske er den farligste og mest ødelæggende af dem alle.

Men Jesus standser jo heller ikke sin fortælling efter en enkelt dæmonuddrivelse, men fortsætter med at fortælle den besynderlige historie om dæmonen, der efter at være uddrevet driver hjemløst rundt indtil den vender tilbage til sit gamle hus, den nu finder rengjort og prydet, klart til at modtage nye logerende. Og hurtigt finder dæmonen 7 andre dæmoner og flytter ind og gør manden til en sand dæmonisk rockerborg.

Sådan læst er dagens fortælling er en lang række af advarsler mod dæmoners bekvemmelige, besnærende tilbud, der virker enkle og indbydende, men samtidig og mindst lige så vigtigt understregningen af at det ikke er nok at føre korstog mod det onde – en anden magt må indsættes i stedet.

De gamle munke blev rådet til at gå ind i deres celler, for her i ensomhed af tage kampen op mod middagsdæmonen. Og ikke for at flygte, men for at holde ud i det man er og har. Ingen kan flygte for tomhed og mismod, lige så lidt som vi kan flygte fra døden. I stedet skal vi søge livet styrke og lade det sejre. Vi kan lade den opstandelse, der gjorde døden magtesløs, sejre. Vi kan lade sejre troen og tilliden til at kærlighedens magt overvinder tomhedens ensomhedens og mismodets magt.  Ikke den kærlighed vi elsker med, men den kærlighed vi er skabt i og elsket med, den kærlighed der var og som stadig er og vil os. Som munkene rådes vi til i fastetiden på den måde at søge vores celler. Ikke for at søge efter kærlighedens styrke i os selv, men for at tage i mod og lytte, når den kommer til os. Tage i mod og lade den flytte ind og udfylde os.

”Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!« siges der

– kun ved Vorherres vilje bliver livet væsentligt siges der.

At gøre rent i vores liv og rydde op på både det fysiske og det åndelige plan er evigt gavnligt. Og det er klogt at smide ud og erstatte og erstatte med mere bæredygtige materialer i alle former og betydninger – fysiske og åndelige.

Set sådan har Covid 19 haft en anden effekt – verden er sat på tænkepause. Sat på tvungen faste i isolerede 5 mands-celler.

Men verden har ikke godt af at blive der – vi har ikke godt af det – kun de færreste er skabt til at være ørkenmunke.

Derfor må vi bede til at fasten i år skal føre os til ordet, som det skal åbenbares til påske, men allerede lyder til os – på trods af skamskudte gudstjenesteformer. Lyder til os hver gang vi åbner vores hjerter for Guds vilje. Lyder og sender os ud af cellerne og ind i verden igen. For her at handle og række hænder ud, og plante smil og solskin og selvom erantishåbet har svare kår i år alligevel tale om forårshåb og stærens og lærkens ankomst.

Evangeliet i dag sætter os til at bekæmpe alt det, der truer livet i at udfolde sig. Og med alle former for våben – inklusiv afholdenhed, Ajax og vacciner. Ikke for at efterlade husene tomme og ryddede og prydede, men for netop at sætte Guds ord i stedet.

Ord der bringes til os, når vi mødes til gudstjenester og i fællesskaber eller sidder i stille bøn. Og ord der sætter os i stand til at handle i det liv, der har så meget behov for at åbne sig i håb og tro.

 

Der skal mod og styrke til at tilvælge det og kampen må stå i hver vores sjæls- og hjertecelle – men vi står ikke alene med det. Vi har Guds nådige ord og handlen i verden at læne os op af – og salige er de, som hører det Guds ord, bevarer det og handler efter det.

Amen

 

Valgmenighedspræst Laura Lundager Jensen
Langetoften 1, Osted
DK-4320 Lejre
E-mail: luje(at)kp.dk

 

 

(Laura Lundager Jensen, valgmenighedspræst. Osted Valgmenighed, langetoften 1, 4320 Lejre)