Hvis… | 7. søndag efter trinitatis | 03.08.2025 | Lk 19,1-10 | Af Anne-Marie Nybo Mehlsen |

Der blev set op til Zakæus den dag, hvad han ellers ikke var vant til.

Han var mere kendt med at blive overset, ugleset, – og afmålt. Det er ydmygende at blive ”set an” som i udmålt oppefra og ned, –  eller værre: fra fødderne og op. Vi reagerer instinktivt på det og bliver usikre, skamfulde eller bare arrige over sådan en gang arrogance. Men sikkert er det, at det gør noget ved os.

Vi har det bedst med at blive set i øjenhøjde, nogenlunde øjenhøjde, ansigt til ansigt. Barndommens erindringer vidner om, hvordan vi gik rundt i knæhøjde og så op til alting, stole, borde, dørhåndtag, butiksdiske, – og mennesker ikke mindst. De fleste børn bliver gode til at klatre op og vil prøve på det af samme grund. Vi, som er voksne, skal ned på hug eller løfte barnet op, hvis vi vil i øjenhøjde, – og hvis vi vil give barnet udsigter.

Zakæus er ikke et barn. Han er overtolder i et besat land, og det er ikke nogen ærværdig beskæftigelse. Romerne opkrævede told og skatter som besættelsesmagt og udnævnte gerne de besattes egne landsmænd til at udføre det beskidte job. Beskidt var det, for med trusler og overmagt kunne tolderne opkræve told plus det løse, nemlig deres egen betaling for arbejde. Romerske soldater tog ikke blidt på den, der ikke betalte.

Det er desværre ikke uaktuelle billeder, vi får på nethinden af toldopkrævning og magtanvendelse på må og få….

Vi er allerede forargede, ligesom mængden. Forargelsen går igen og igen, når de mennesker, vi burde kunne anse og skulle have respekt for i kraft af deres hverv, viser sig at være korrupte, uhæderlige og kriminelle. En syndig mand!

Zakæus er der i det mindste stil over. De løfter, han udsteder, da han bliver set af Jesus, er i bedste storsvindlerstil. Zakæus må være styrtende rig, hvis han efter at have givet halvdelen af, hvad han ejer til de fattige, vil give firedobbelt tilbage…, hvis han har presset penge af nogen. Han, som har pengeafpresning som fuldtidsbeskæftigelse. Han siger: hvis.., som om han lige må hjem og se efter i regnskaberne, hvis der var et regnskab at se i. Momssvindel, skattesvindel, selskabstømning, sort arbejde, doping, menneskesmugling og menneskehandel, – verdens liste over snyd og bedrag er lang.

”Hvis jeg har gjort mig skyldig i uregelmæssigheder eller noget, der kan give anledning til misforståelser..” Sådan formulerer nutidens store og små svindlere sig gerne i nyhederne, når der bliver spurgt til deres affærer.

Hvis…

Hvis der er nogen som helst lighed, hvis vi på nogen måde kan give anledning til sammenligninger med Zakæus. Hvis…?

…Nej, næppe, usandsynligt, vi er trods alt ærlige folk!

Det skulle helst heller ikke blive historien om, hvordan Jesus indirekte belønner svindleren ved at lade fem og syv være lige i sidste ende og sætte sig til bords med hvem som helst. Det var jo præcis det, der gjorde skaren så forarget. Der må være en grænse, en blonde imellem det gode selskab og det mere end blakkede? Eller hvordan?

”Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte”, siger Jesus og sætter sig til bords hos den, ingen vil have med at gøre. Jesus sætter sig til bords med os og alle vores hvis’er.. alle de mange mellemregninger og undskyldninger, vi bruger for at skjule svagheder og forbrydelser.. For vi ved jo godt, når vi gør os skyldige overfor næsten og den kærlighed, der fordres.

Jesus ser et menneske, som rækker arme op for at blive løftet. Mennesket, der som et barn er klatret op i et træ for at se. Se ham, om hvem det siges, at han gør syge raske, opvækker døde og tilgiver syndere; han, som ser i øjenhøjde og taler ligeud. Han, i hvis kærlige blik kilden til al ny begyndelse vælder frem. Jesus sætter sig til bords med syndige mennesker – os, for at begynde noget nyt, for at lægge gammelt bag os. Der kan måske repareres på skaderne, måske husker vi kun alt for godt og har ingen anledning til at sige hvis.., men kun et hjertens ønske om at kunne hele det brudte.

Lykkens pamfilius er vi, hvis vi formår, hvis der er noget at gøre, der hjælper på det, vi forbrød. Så er det bare med at komme i gang! Men hvad med alt det, der ikke står til at redde, al god vilje til trods. Ny begyndelse, stik modsat sort håbløshed. Ny opgave. Gave. Dit liv, din næste givet tilbage til dig. Af ham som sidder til bords, sætter sig i øjenhøjde, løfter os op som børn.

At det nye er alvor, at der vitterligt er opbrud i det er uomgængeligt. Det kommer af at være hos Kristus. Stig ned fra dit træ, Zakæus, kom frem! Der er én, der vil dit selskab; én, som gerne vil se dig opmærksomt og dele dit brød, dine vilkår. Det forandrer dig faktisk, når det sker. Du bliver en anden i længden af gudstjenestens bevægelser. Amen.

Sognepræst Anne-Marie Nybo Mehlsen
DK 4930 Maribo
Email: amnm(at)km.dk