13.søndag efter trinitatis | 25.08.24 | Matthæus 20,20-28 | Af Thomas Reinholdt Rasmussen |

At tjene – ikke at betjene

For nogen tid siden var jeg til koncert med sangeren Allan Olsen af alle steder på Tolne skovpavillion. Det var jo det sted, vi tog hen i vores skoletid, og også Allan Oslen har skrevet om stedet.

Her indledte Allan Olsen med en sang om sin far. Hans far var postbud i staten. Man kunne tydeligt høre at det var både ærefuldt og væsentlig. Ikke alene var det ærefuld og væsentlig at han var postbud, for det er det, men det var også ærefuldt og væsentlig at være i statens tjeneste. Man udførte et hverv, der var mere end hvad man selv gjorde det til. Man var sat i tjeneste. Det var det afgørende for hans far.

I vore dage synes det som om, at det at tjene kun forstås som en del af restaurationsbranchen. At være tjener er at servicere de andre. At være tjener er at være under de andre. At tjene forstås som det at betjene.

Vi synes faktisk helt at have mistet blikket for at det at tjene også kunne være det at være sat tjeneste: sat i kongens tjeneste, i landets tjeneste, i rigets tjeneste eller måske bare samfundets tjener.

At være sat i tjeneste er noget andet en at betjene.

For se bare på det OL, der indtil fornyeligt har omgivet os. Sportsfolkene er der – efter eget udsagn – for deres egen skyld. Der er ikke en af dem, der siger, at de er i landets tjeneste, eller blot i sportens tjeneste, for at gøre den større.

Vi har glemt at være i tjeneste, og erstattet det med at være tjener, og det er der ingen, der vil være.

Derfor kniber det måske reelt med at forstå, hvad Jesus taler om til disciplene, når han taler om at være stor som den, der tjener. Vi ser måske en tjener i kjole og hvidt, og hører ikke ordene om, at man er stor fordi man er i tjeneste for noget større.

For der er forskel på at være sat i tjeneste og blot at tjene.

Jesus selv er sat i tjeneste. Han er direkte sat i tjeneste, og det han er sat i tjeneste af gennemskinner hele hans gøren og laden. Han er stor, som den, der tjener.

Jesus er sat i tjeneste af kærligheden, som gives af Gud fader. En tjeneste, som ikke efterlader nogen, men som netop tjener i en større tjeneste.

Og det er det, de andre disciple bliver vred over. De bliver vred over da de kun ser på tjenesten og ikke på tjenestens indhold. For indholdet er at sættes til side og gøres til intet.

Det er at være fælles om at være til på denne klode og i dette besværlige liv. For det at være sat i Jesu tjeneste betyder, at målet ikke mere er en selv, men er de andre. Det er at sætte sig selv til side, for at gøre de andre til det egentlige mål. For tjenesten i sig selv betyder, at ingen er ene, men alle er sammen om at sætte de andre højest.

For evangeliet til i dag handler ikke om forskellen på magt og tjeneste, hvor den sidste skulle være en mildere form for tilstedeværelse. Evangeliet til i dag handler ikke om, at magt er dårligt. Evangeliet til i dag handler derimod om to former for magt: den magt, der hersker og holder nede, og den magt, som sætter fri og leder mennesker ind i det nye rige.

Den magt, der er sat i Guds tjeneste.

Man er sat i kærlighedens tjeneste.

Forleden læste jeg noget om Luthers syn på dåben. Han skrev ligefremt, at når man var døbt, var det bedst at man så døde, for der var egentlig ikke mere at komme efter for mig.

Men for de andre var der alt at komme efter. Den døbtes opgave var den at udfolde kærligheden. Ikke for sig egen skyld, men for de andres skyld. Dåben satte den døbte i tjeneste: at udfolde kærligheden.

Og Luther har jo ret: alt er givet i dåben og der skal ikke mere til. Nu er man sat i tjeneste af Gud til kærlighedens gerninger.

For dåben er ikke blot og alene en omsorg. Det er også en tjeneste: når vi har fået alt, skal vi også give alt. Du skal leve for at udfolde kærligheden.

Det er at være sat i tjeneste. Og det var det Allan Olsen på et andet plan sang om, da han sang om sin far som postbud i staten. Det er det, vi skal fastholde, når vi taler om tjeneste. Hvis vi kun forstår ordet som det at betjene, så fanger vi ikke evangeliets pointe. Så bliver vi herre for hinanden, men der er kun én herre og det er Gud selv.

Vi er sat i tjeneste. I kærlighedens tjeneste, og mere er der egentlige ikke at sige om det, andet end at gøre det, og at undskylde, når det ikke lykkes.

Amen

—

Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen

Aalborg Stift, Thulebakken 1, 9000 Aalborg

Tlf. +45 98188088, E-mail: kmaal(at)km.dk