Taknemmelighed | 14. søndag efter trinitatis | 21.09.2025 | Lk 17,11-19 | Poul Joachim Stender |

Taknemmelighed

Hvor gik Nora hen? I skuespillet ‚Et Dukkehjem‘ af Henrik Ibsen forlader kvinden Nora sin mand og børn for at realisere sig selv. Man ser hende forsvinde og tilskuerne sidder tilbage med spørgsmålet: Hvor gik Nora hen?  I dag har vi hørt fortællingen om de ti spedalske, der blev helbredt af Jesus. Vi ved at en af dem gik hen og takkede Jesus for sin helbredelse. Men hvor gik de ni andre hen?  Det afleder spørgsmålet: Hvor går vi hen når noget stort og smukt er sket i vores liv? Hvor mange ud af ti danskere siger Gud tak? Vi har i dag i kirken et forældrepar, der har fået et velskabt barn. Hvem har de valgt at sige tak til? Lejre kommune? Statsminister Mette Frederiksen?  Hinanden? Det tomme intet? Nej, de er gået til kirken for at sige tak til Gud for deres vidunderlige søn. De har bragt deres lille dreng hertil for at gøre ham til en del af kristendommen og give ham en verden, der er så stor, at den omfatter både himmel og jord.  Det kan godt være at mange føler at der ikke er noget takke for. Der blev ikke vundet en million på lørdagens lottokupon. Karrieren blev ikke hvad den burde have været. Kroppen smerter et eller andet sted. Intet har man fået. Alt har man knoklet for. Men det passer ikke. Vi har fået så uendelig meget af Gud og blot det at vi i dag kan sidde i live i kirken og synge og modtage nadveren og senere i dag måske gå ud i skoven og spise solvarme brombær er en gave fra evigheden. Mærk efter hvad du føler, bliver der sagt. Men ofte mærker vi for meget efter hvad vi føler i stedet for hvad andre føler. Følelser kan ikke bruges til alt. Når folk siger: ”Min mavefornemmelse siger mig”, mener de som regel, at deres følelser siger dem at de skal gøre sådan og sådan eller mene sådan og sådan. Men det er ikke altid vi skal lytte til vores mavefornemmelse. Den kan tage forfærdelig fejl. Måske skulle vi prøve at føle mindre og så mene mere forstået på den måde, at vi sætter os ind i de fakta der er om forskellige forhold og så ud fra det, ikke bare vores følelser, danner os en mening.

Det gælder også vores forhold til kristendommen. Nogle føler at det ikke er noget for dem med al det Jesus snak. Men hvis vi sætter os ind den kristne tro, fakta, kendsgerninger, kan det være vi kommer til at have en anden mening.  Spørgsmålet er om det samme ikke gør sig gældende med taknemmeligheden.  Hvis vi satte os ind i fakta, kendsgerninger, vedrørende vores liv, vores land, vores situation og ikke kun lyttede til følelserne, ville vi være mere taknemmelige end vi er. Det går bedre end vi tror. Tag et stykke papir og skriv alt det gode ned i livet og alt det dårlige i livet. Listen med gode ting i livet vil, hvis man ønsker det, bemærk det, hvis man ønsker det, være den længste. Det er ikke lykken der gør os taknemmelig. Det er taknemmeligheden der gør os lykkelig.

Den helbredte i evangeliet, der takkede Jesus for sin helbredelse, må have set livet som en gave, en udvælgelse, og ikke som en rettighed. Han er en person, der som livsattitude har besluttet sig for at være taknemmelig. I Mattæusevangeliet står der. ”Søg, så skal I finde”. Hvis vi søger længe nok efter fejl hos hinanden, skal vi nok finde dem. Mærker vi længe nok efter i vores indre efter angst og uro og stress, skal vi nok finde det. Men vi kan også gøre ordene positive. Hvis vi søger efter noget at være taknemmelig for, dukker det op. Vi har i evangelieteksten et eksempel på en mand, der var blevet helbredt for en voldsom sygdom af Jesus og bagefter søgte efter Guds søn for at sige ham tak. Og han fandt ham og takkede ham inderligt for sin helbredelse.

Taknemmeligheden er blevet moderne. Vi opfordres til at sige tak for at være raske, tak for vores elskede, tak for en god høst, tak for at komme helskindet gennem dagen. På taknemmelighedskort kan vi opremse ting som vi er taknemmelige for. Psykologien har stjålet kirkens arvegods, men udeladt Kristus. Problemet er, at der bliver takket ud i et tomt intet, ligesom vi må formode at de ni spedalske, der blev helbredt, også har takket for deres helbredelse ud i tomt intet. Men da ordet tak kommer af ordet tanke, er meningen at tanken skal lægges hos giveren af alle gode gaver. Og søger vi i de bibelske skrifter eller i kirken efter hvem vi skal sige tak for al det gode i vores liv, hvem vi skal lægge tanken hos, kan vi finde svaret. Det er Jesus Kristus.

Jeg indledte med at spørge. Hvor går vi hen og takker for det store i vores liv og jeg afslutter med at spørge: Hvor går Jesus Kristus hen?  Simon Peter spørger Jesus: Herre, hvor du går hen. Og svaret er. Kristus går hen til os.  Kristus går altid hen til os. Han vil hjælpe os, beskytte os, opmuntre os. Han er ved vores side og hvis vi vil se det, er vi ikke i tvivl om hvem vi skal takke for alle gode gaver. Gud i vold. Amen.

Sognepræst Poul Joachim Stender
DK 4060 Kirke Såby
pjs(at)km.dk