#ThemToo | Neujahr | 01.01.2026 | Matt 6,5-13 | Poul Joachim Stender |

 #ThemToo

Præsident Donald Trump er blevet verdenskendt for meget. Blandt andet sloganet: America first.  Det var vi i Danmark dybt forarget over. Men da vaccinerne mod Corona i sin tid skulle skaffes hjem, tog vi præsidentens slogan til os. Denmark first. Så kom #Me-Too-bevægelsen, der i det ydre var og er et opgør mod sexismen. Bevægelsen har været en nødvendig protest mod udannede mænds og kvinders opførelse. Men samtidig har den også levet op til sit navn #Me-Too. Bevægelsen har handlet om folks personlige krænkelser i en kultur, hvor vi trods kristendommens indflydelse og appel om at tilgive hinanden, fortsat lever livet efter en omskrivelse af Donald Trumps slogan: me first. I Fadervor beder vi. ”Forlad os vor skyld, som vi forlader vores skyldnere”. Guds tilgivelse ligger under vores liv som et fundament. Han tilgiver os.

Derfor burde vi forsøge at tilgive hinanden. Også i disse #Me-Too-tider, hvor det virker som om tilgivelsens mulighed ikke eksisterer. Nu går vi ind i 2026. Det vi kan ønske for det nye år er, at der kommer en bevægelse der hedder #ThemToo. I det nye år burde det være de andres krænkelser og ikke vores egne krænkelser vi først og fremmest skal fokusere på. Når vi i Fadervor beder: ”Din vilje ske”, er det fordi vi ønsker at Guds vilje må slå igennem i os og hos os. Og Guds vilje er at vi skal være mere optaget af ham og vores medmennesker end os selv.  Eller sagt på en anden måde. ThemToo, de andre, frem for #Me-Too, mig selv.  Kvinderne i Afghanistan under det nye Taliban styre har det forfærdeligt. Der er ingen kvinder i landets ledelse. Kvinderne må ikke dyrke sport. De skal ledsages af et mandligt familiemedlem på rejser over 72 km. Hvorfor lige 72 kilometer? De afghanske kvinder skal offentligt går klædt i burka. De må ikke medvirke i tv-dramaer.  Alt tyder på at højere uddannelser ikke vil blive tilladt for kvinder.  Danske kvinder har været gode til at råbe op, når det drejede sig om egne krænkelser eller manglende rettigheder. Men hvor er kvindernes røst, når deres medsøstre krænkes brutalt i Afghanistan, i Mellemøsten, i arabiske lande?

Et andet eksempel er forfølgelsen af kristne. Langt over 275 millioner kristne forfølges. Vi sørger i Danmark for at ingen bliver krænket religiøst. Religionsfrihed er grundlæggende. Hvad med de mennesker rundt omkring i verden der kan risikere henrettelse, hvis de konverterer til kristendommen eller bliver erklærede ateister? ThemToo! For nogle år siden forbød den hindu-nationalistiske regering i Delhi, Indien, at der måtte gives støtte til en kristen velgørenhedsfond stiftet af Moder Theresa.  Hvorfor blev den forbudt? For at chikanere det kristne mindretal.  Men herhjemme er tavsheden isende om disse forfølgelser, og det skyldes formodentlig endnu engang at #Me-Too er vigtigere end ThemToo.  Folk hidser sig op over hvis der er kristendomsundervisning i folkeskolen, men tier når kristne dræbes på grund af deres tro i udlandet. Når vi i Fadervor beder Kristus om at fri os for det onde, er det ikke udelukkende det onde der kan ramme os selv. Vi beder også for at andre mennesker med Guds og vores hjælp må undgå at blive ramt af det onde.

For eksempel må vi i øjeblikket bede for jøderne.  Det gav dårlig smag i munden da partiet Frie Grønne skammeligt under kommunalvalgkampen i Danmark havde valgplakater oppe med teksten: Befri København fra zionismen.  Når Frie Grønne vil ’befri København fra zionismen’, er det umuligt at se det som andet end et slet skjult forsøg på at veksle den stigende antisemitisme til stemmer ved kommunalvalget. Havde der bare være nogle plakater oppe hvor der stod: Befri København fra jødehad. Det er en kendsgerning at vi i Danmark har bevæbnet politi foran jødiske skoler. Det er også et faktum at jøderne ikke kan gå med Davidsstjernen om deres hals eller bærer en kipa på hovedet uden at bliver overfaldet.  Sidste eksempel på åbenlyst jødehad er skyderiet under den jødiske lysfest chanukah på Bondi Beach i Sydney, Australien. 16 blev dræbt.  Efter skyderiet meldte jeg mig samme dag i min afmagt over jødeforfølgelserne ind i Dansk Zionistforbund, der arbejder for at jøder på lige fod med alle verdens andre befolkninger har ret til et hjemland, hvor det jødiske folk kan leve efter sine kulturelle, historiske og religiøse traditioner. Nytårsforsætter er utroligt uambitiøse. De ti mest populære er: Vægttab. Mere motion. Rygestop. Få en kæreste. Drik mindre alkohol. Arbejde mindre. Stoppe neglebidning. Se familien noget mere. Stoppe med at bande og drikke mindre kaffe. Men tænk hvis vi kunne have følgende nytårsforsæt. ThemToo, de andre, frem for #Me-Too, mig selv.  Lad os sige til os selv  nytårsaften eller nytårsmorgen: I det nye år vil vi bestræbe os på at sætte Gud og vores mennesker foran os selv. ThemToo frem for #Me-Too. Det vil være et nytårsforsæt som ikke kun vil gavne vores nærmeste. Det vil være godt for hele verden. Blandt andet de afghanske kvinder og de forfulgte kristne og jøderne. Men det vil også være gavnligt for os selv.  Desværre er det svært at sætte Gud og sin næste før sig selv. Er vi heldige kan det måske lykkes et par gange i løbet af 2026. Vi er mennesker. Og af den grund beder vi i Fadervor Gud om, at han vil lade sit rige komme til os og vi slutter bønnen med ordene ”For dit er riget og magten og æren i evighed”.  Vi kristne har det håb, at Kristus skal komme tilbage til os og oprette sit rige. Og den dag det sker skal døden ikke være mere, heller ikke kvindeundertrykkelse, heller ikke forfølgelser, heller ikke sorg, skrig og pine og krænkelser der fører til #Me-Too sager.  Den dag vil kærligheden få det sidste ord. Men når det er sagt, betyder det ikke, at vi ikke lige nu bør bestræbe os på at sætte kærligheden så højt, at vores medmennesker bliver vigtigere end os selv. Eller sagt med et slogan som burde være sloganet for 2026. ThemToo i stedet for #Me-too. Gud i vold og velsignet nytår.

Amen.

Poul Joachim Stender
Kirke Saaby/Kisserup
pjs(a)km.dk