Det stjålne billede | Midfaste søndag (tysk: Laetare) | 15. marts 2026 | Joh 6,24-37 | Laura Lundager Jensen |

Kan I huske det store altertavlemaleri fra 2014 i Ølstrup kirke, hvor et maleri af Emil Nolde blev stjålet.

Det blev de sure over i Ølstrup, ikke mindst fordi det var et fint billede – vurderet til 10 mill. Kr. Og det var da også frækt. Tænk tyvene var bare gået ind i den ulåste kirke ved højlys dag og havde skåret lærredet ud af alterrammen, rullet det sammen og var gået.

Og jeg kan godt forstå de blev kede af det Ølstrup – hvis de havde mistet noget til 10. mill. Jeg kan også godt forstå det for Nolde er jo en berømt kunstner, man kan være stolt af at have et maleri af som altertavle, men  jeg kan især forstå det, hvis menigheden i Ølstrup, var glade for billedet, glade for farverne, glade for budskabet, dybden, tanken der var lagt ind i billedet, glade for, at de ejede et billede, der søndag efter søndag som en ekstra stemme talte med ind i gudstjenesten, et ekstra kapitel til prædiken eller et smukt appendix til salmerne. Men det stod der ikke noget om i Politiken. Der stod at maleriet var vurderet til 10. mill kr – og det er sørme mange penge.

Historien bag maleriet er i øvrigt fin. Emil Nolde er jo blevet en af vores berømte kunstnere, som vi ganske vist deler lidt med Tyskland, dels fordi han er fra Niebøll syd for grænsen, og jo også fordi han sympatiserede ret meget med nazismen, selvom de ikke sympatiserede med hans kunst. Men da han blev dansk gift og også senere blev dansk statsborger, og senere berømt kan vi godt være stolte af ham.

Og netop det, at han blev dansk gift er en del af fortællingen. For Ada der var skuespillerelev i københavn, kom fra Ølstrup hvor hendes far var provst. Og i taknemmelighed over at Nolde måtte få provstens datter havde han malet og skænket billedet til altertavlen til kirken i 1904.

Og for ham var det en stor gave. Det fortælles at han i starten af 1900- tallet var ramt af en dyb depression, der bl.a. han ført ham ind i ret komplicerede religiøse spekulationer, efter hvad jeg kan forstå. Han kommer ud af en stærk missions baggrund, som havde præget ham gennem hele hans barndom og ungdom, og ser man på hans religiøse billeder i øvrigt er farverne og aggressiviteten – er man ikke i tvivl om han har kæmpet om noget.

Billedet i Ølstrup er lidt anderledes – det er et af hans tidligere billeder og ikke så farverigt. Det forestiller fortællingen om Emmaus. Fortællingen om dengang 2 disciple efter påske havde givet sig på vej mod byen Emmaus, hvor de havde forstået de skulle møde den opstandne Jesus. På vejen havde de fået følge med en fremmed mand, som de havde fortalt om alt det de havde oplevet i tiden de havde haft med Jesus. Og det de oplevede på den rejse var, at alt det de ikke kunne forstå af det Jesus havde gjort og sagt, i det de fortalte det til den fremmede og i det den fremmede spurgte til det, pludselig fik mening for dem. Og det fine ved fortællingen var så, at da de nåede Emmaus og satte sig til bords med manden, tog han brød og vin og velsignede det, og pludselig så de at det var Jesus selv de havde vandret med.

Emil Nolde har i Ølstrup malet scenen hvor Jesus bryder brød og vin i Emmaus. Han sidder i midten omgivet af et stærkt næsten hvidt lys, og de to disciple sidder på hver side af ham, den ene lyttende med ansigtet vendt mod ham, den anden med hovedet bøjet. Og selvom det farvemæssigt ikke er nær så vildt som andre af Noldes billeder, er der en kolossal styrke i billedet. Man er ikke i tvivl om at forståelsen – forklarelsen er tilstede netop ved det måltid og i det lys – det er som at synge ”lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind”. Sådan synes man vorherre selv er i det lys.

Og det fine er så at dugen på bordet, hvor vin og brød står dækket, nærmest folder sig helt ud af billedet og ned på det egentlig alterbord, så menigheden når de går til Alters i Ølstrup sidder til bord med Jesus og disciplene i Emmaus. På den måde har Nolde både malet fortælling, men også fortalt Ølstrup – og provsten ind i kristendommen. Det er ganske flot –

Problemet var kun at menigheden i Ølstrup faktisk oprindeligt ikke kunne lide billedet – det hang der fra 1904 til 19 og blev så skiftet ud med at andet billede i 20 år. Og blev først i 1939, da Nolde var blevet berømt hængte de det op igen. Nu er det altså 10 mill. Værd – det var i alt fald overskriften i politiken i 2014.

Jeg kom til at tænke på historien, da jeg sad med teksten til i dag. For på en eller anden måde er det samme tema der er på spil – temaet mellem forkyndelse og tro – og en prissættelse på 10. mill kr. Det vender jeg tilbage til –

Fortællingen til i dag er fortællingen om Jesus, der sørger for at flere tusind mennesker bliver mætte af fem bygbrød og 2 fisk, så en hel folkeskare af jøder begynder at tilbede ham, med det resultat at Jesus – dybt uretfærdigt – bliver sur på dem.

På mange måder er det jo et fantastisk mirakel – og man kan ikke fortænke jøderne i de tænker ”at han sandelig er profeten, der skal komme til verden”. Men Jesus kan altså på stemningen høre at de vil gøre ham til konge – høre at det nu er ved at opstå en stemning, der vil arbejde på en samfundsomvæltning, hvor han skal sættes i spidsen for det nye folk. Og ikke alene kan det blive ret livsfarligt især for Jesus – hvad det jo netop også gør, men det er heller ikke det han vil.

Senere i Jerusalem siger han til Pilatus – ”mit rige er ikke af denne verden” – og da han direkte spørger Jesus, om han er jødernes konge svarer han ”det siger du – ikke jeg.”. Jesus er ikke kommet for at blive en del af den verden, der allerede er, men for at vise at der er et andet gudsrige – der kan trækkes på og trækkes ind i.

Jesus kan se at alle der nu er begyndt at følge ham, vil have mere – vil have ham som deres leder, fordi han er klog og helt sikkert også fordi han kan skaffe dem mad. De ville gøre ham samfundsnyttig, bruge ham – gøre ham til konge. De har endeligt fundet det der er godt og det der er sandt – og nu vil de bygge samfund på det – det smukke skal omsættes – så det får værdi.

Det vil Jesus ikke – han vil ikke omsættes til almindelig verdens orden. Hans rige er netop ikke af denne verden. For det han er kommet for at sige og vise er at der er noget og at der skal være noget i denne verden der ikke er at denne verden – noget der griber og viser at noget større og sandere og smukkere ligger til grund for alt det vi lever af. For vi har brug for, at der er et rige, vi ikke kan bruge eller opbruge – brug for at der er noget, der kan berige det liv vi lever, men ikke kan omsættes til moral eller magt, retfærdighed eller penge.

Kristendommen skal ikke være samfundet. For samfundet bliver nødt til være indrettet efter en logik, en fornuft, en fælles menneskelig vilje. Men guds rige bygger på tro og tillid til, at der på tværs at ret og vrang og falsk og sandt og straf og tilgivelse, er en sandhed og en kærlighed der rummer os.

Og det handler om meget mere end, at Jesus kunne gøre tegn og give mad til alle – meget mere end daglig overlevelse. Troen kan ikke værdisættes – men den kan deles mellem os – på en sådan måde at 2 fisk kan give forståelse og fællesskab til 5000 mennesker. Eller på en sådan måde som et lys der strømmer ud af et alterbillede i i kirke ved Ringkjøbing, kan indbyde til tro og tillid når vi bænkes ved alterborde og deler vin og brød både med hinanden og dem fra Emmaus.

Måske var det derfor jeg blev så irriteret over i artiklen fra Politiken, der stod ikke at den fantastiske fortælling om Emmaus var forsvundet fra Ølstrup kirke, men at menigheden havde miste et maleri vurderet til 10 mill kr.

Men måske synes jeg – eller det jeg gerne ville sige er, at Nolde med sit maleri havde forstået noget – forstået at fortællingen om Jesus, som den måske kun kan forkyndes gennem rigtig god kunst, er fortællingen om ham eller den, der byder os indenfor – og dækker bord for os og taler med os  så vi endelig fatter at verden har godt af, at ikke alt kan værdisættes, men i stedet kun lever af det liv, der opstår når brød brydes og vin velsignes og vi får øjnene op at Vorherre heldigvis ikke er i alt det vi dagligt vurderer og omsætter og giver samfundsværdi – men i stedet er i det lys, det lysvæld, der til os i verden og giver energien og lysten og glæden til at være for hinanden.

I 2019 blev maleriet fundet igen og hjemført. Så nu kan kirkegængere i Ølstrup atter se invitationen i Emmaus – men man kan håbe at de man nu ikke kun ser de 10 mill men nu i afsavnets baglys netop også ser invitationen til at få øje for Guds rige som pibler frem allevegne helt umuligt at værdisætte og helt umuligt at undvære.

Amen.

Laura Lundager Jensen

Valgmenighedspræst i Osted

luje@kp.dk