Svar udbedes | 20. søndag efter trinitatis | Mattæus 22,1-14 | Af Poul Joachim Stender |

To skridt tilbage og ti skridt frem. Det lyder som en dans. Men ofte kan man ved at træde nogle skridt tilbage, gøre kolossale fremskridt. I øjeblikket er der mange danskere der føler, at livet er for hektisk. Mange zapper sig væk fra hinanden ved konstant at glo ned i en telefonskærm eller ind i en computerskærm eller ind i en tv-skærm. Og derfor kunne det være en ide, at man tog to skridt tilbage til den langsomhed, som prægede vort samfund for årtier siden og bestræbte sig på at være sammen med hinanden, ansigt til ansigt, og ikke gennem Facebook eller Instagram.  Eksperter advarer. Smartphones og tablets er dybt skadelige for vort familieliv. På mange måder er det to skridt tilbage at sidde i en kirke og lytte til tekster, der er 2000 år gamle og synge salmer der er 300 år gamle og se en mand eller kvinde gå rundt i kjole, der var moderne for 500 år siden. Men det man hører i kirken er to skridt tilbage til gamle værdier, men ti skridt frem til et liv med mere indhold.

Den tekst jeg prædiker over kaldes Kongesønnens bryllup. Og den handler bl.a. om dommedag og himmeriget. Gud er i øjeblikket reduceret til udelukkende at være en utrolig sød og forstående gud. Han sender os alle direkte ind til festen i himlen på samme måde som nogle danskere mener, at alle flygtninge i verden også skal have direkte adgang til varigt ophold i Danmark. Grænsen mellem evigheden og jorden er blevet som i Schengen-samarbejdet. Ingen paskontrol. Det vil være to skridt tilbage at tale om dommedag som den dag, hvor Gud skal dømme os for, hvordan vi har levet vort liv. Men det vil være ti skridt frem til et mere intenst liv her på jorden med hinanden. I øjeblikket har vi noget i Danmark, der kan kaldes containerbarmhjertigheden. Vi kan opføre os som et svin overfor familien ved at drikke godt igennem hele weekenden. Det er ok. Bare vi husker at give de tomme flasker til spejderne eller trykke på den knap i flaskeautomaten, der går til et godt formål. Vi behøver ikke besøge vor gamle mor på plejehjemmet. Det der er vigtigt er, at vi spiser økologisk og undgår at købe buræg. Vi kan fylde vort liv med mere og mere forbrug. Vi skal bare huske at aflevere vort gamle tøj i genbrugsbutikkerne, så de fattige i verden kan få glæde af det. Men ved at tage to skridt tilbage til tanken om en dommedag, hvor vi skal stå til ansvar for, hvordan vi har levet vort liv, tager vi ti skridt frem fordi vi, i vor dagligdag, kommer til at se os selv udefra med Guds kærlige øjne. Vi tror os i vor fulde ret. Men finder ud af, at det vi gør, ikke er i orden. Med andre ord: Vi bliver bevidst om os selv gennem dommedag og begynder derfor, forhåbentlig, at rette os ind. Genbrug er ikke bare at aflevere gamle aviser, tøj og flasker. Genbrug er i høj grad også at genbruge det dobbelte kærlighedsbud, om at elske Jesus Kristus og sit medmenneske som sig selv. Genbrug er også at genbruge det menneske man har giftet sig med og ikke straks udskifte vedkommende med en ny. Genbrug er også at Gud, efter vor død, genbruger os til festen i sit rige, hvis vi vil med til denne fest.

Nu er det sådan at ingen kommer med til det himmelske party i kraft af egne fortjenester. Jesus døde på et kors og opstod fra de døde for at give os adgang til festen. Kun han og han alene er vort pas, vort boardingkort, vor adgangsbillet til Guds rige. Det er Guds søn, der giver os de festklæder på, der omtales i fortællingen om Kongesønnens bryllup og ikke os selv. Vorherres område er ikke begrænset til de fromme, de dydige, de rigtige. Hans territorium er så stort, at der er plads til alle, der vil have med ham at gøre. Da en flok mødre kom til Kristus med deres børn, blev de holdt tilbage af disciplene, som ikke syntes, at børn hører med i Kristi cirkel. Men Jesus blev vred og sagde: ”Lad de små børn komme til mig”. Da en kanaanæisk kvinde vil have Jesus til at helbrede sin datter, forsøgte disciplene igen at holde kredsen lukket. Men Jesus åbnede cirklen og lod hende blive en del af hans rige. Guds område er enormt. Og vi vil blive forbavset over, hvem det er, vi kommer til at spise sammen med til det himmelske festmåltid ligesom mange vil blive enormt forbavset over at se os. Men hvis vi ikke vil med til denne fest, så at sige tager festklæderne af, skal vi heller ikke regne med at komme med. Valget er vort ligesom det også er vores valg om vi vil have fest i dette her liv på jorden. Vi følger en opstanden Frelser og det betyder, at han konstant kalder os ud af alle de grave vi kan ende i. Og vi kan ende i grave af travlhed eller bekymringer eller jag efter flere og flere penge. Alt for mange af os er døde, før vi er døde. Men der er også en fest før festen i Guds rige. Og denne fest og Gudsrigets fest kan vi være med til, hvis vi siger ja til invitationen om at deltage. SU kan betyde Statens Uddannelsesstøtte. Men det kan også betyder Svar udbedes. Og i dag betyder SU Svar udbedes. Tager vi imod invitationen til festen her på jorden og til festen i himlen eller gør vi ikke? SU! Amen.

Sognepræst Poul Joachim Stender
DK 4060 Kirke Såby
pjs(at)km.dk