Brødet fra himlen – og vores nød | Midfaste | Johannes 6,23-35 (37) | af provst Preben Kræn Christensen |

Salmer: 10, 255, 189 – 418, 390

Gad vide hvor vi i dag havde været, hvis ikke det havde været for kristendommen. For vi er kristne – kristne helt ind til benet. Kristne med hud og hår. Til dagligt tænker man måske ikke over, at vi tænker, handler, føler, udtrykker os, som vi gør, ene og alene fordi vi er kristne. Dagligt får vi ”brød fra himlen”.

Hvordan hænger det nu sammen tænker man så? Eller man kunne spørge som skaren i dag: ”hvornår er du kommet hertil?”

Sådan spørger vi, når vi bliver presset i livet – når tilværelsen ikke lige går, som vi har planlagt det. Eller vi kunne spørge: hvor er nu Gud henne midt i vores krise, hvor epidemi, lukkede grænser og ængstelse fylder vores liv? Men Han er her! Kristus er det vejr, vi trækker, den næring vi lever af – han er livets brød! Og det regner ned fra himlen dag og nat.

Det gode er Guds – det gode hører Gud til – det drejer sig altså ikke så meget om, hvad vi kan gøre, men hvad Gud har gjort og gør! Det handler om livets brød! Og dette brød er ikke af den slags der klæber og klistrer sig til ganen.

Livets brød er Guds gave til os – livets brød er Guds godhed, som den er beskrevet med Jesus, med det han sagde, med det han gjorde, med det han tålte, med hans død og opstandelse. Det er dette brød, vi får lov til at sætte tænderne i – få del i. Og det uanset dine egne fortjenester eller mangel på samme. Guds brød er liv her og nu – og til evig tid. Den er både for de gode og for de onde, unge og gamle – der er ingen smålighed, når han lader brødet regne nedover retfærdige og uretfærdige. Brødet og kærligheden er svaret fra Gud på vores bønner.

Den usynlige Gud er allevegne – midt i livets krambod og vores uenighed om, hvad godhed og kærlighed er, der er Guds rige – der bliver vi rakt livets brød.

I forhold til omverdenen kan vi sagtens slå store brød op, men når det gælder forholdet til Gud, så er det ham og ham alene, der bestemmer og rækker os brødet og giver os del i ham og hans rige. Med modtagelsen af hans brød får vi samtidig syndernes forladelse, og tilgivelsen kan vi passende række videre til vores næste.  Og det er hvad der netop er brug for i disse tider, hvor vi skal stå sammen, selvom vi af sundhedsmæssige hensyn er nødt til at stå i behørig afstand fra hinanden. Vi kan gøre noget, og vi skal gøre noget! Som Løgstrup skrev i sin disputats i sin tid: mennesket har kun brug for tre ting her i livet, og det er brød, vand og kærlighed! Brød og vand i denne kontekst siger sig selv – bordet og badet – og begge dele er udtryk for at Gud handler. Udtryk for Guds kærlighed!

Fortællingen om livets brød vil ikke kaste vrag på vores menneskelige gøren og laden, men fortælle, at vi har en stående invitation til et sted, som giver næring og kærlighed. Det fortæller, at der er en mening med vores liv, som er større end den vi selv kan konstruere. Det er et fællesskab, som er større end dem, vi vælger og skaber. Der er et sted, hvor vi kun kan komme tomhændede. Et sted hvor vi kan få alt for intet, hvor vi ikke skal sulte eller tørste.

Set i lyset af og glansen fra Guds virkelighed – Guds rige – bliver vores verden og vores hjerter grumsede og farveløse. Hjertet længes efter noget andet, det er da også, derfor vi spørger igen og igen: hvad skal vi gøre for at gøre Guds gerninger? Og igen og igen får vi svaret: ”Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.”

Stol på Gud og lad hans være magten. Magten til at gribe ind i vores liv medtilgivelse, nåde og kærlighed

Himlen magter det vi ikke kan magte – himlen magter det umulige. Og det skal vi lære at elske, for det ligger i bund og grund udenfor vores natur. Men vi ville ende i kulde og ensomhedens intethed, hvis ikke Guds søn går ud af den grav, som også vi lægger ham i, for at række os livets brød. Dér kan du gøre et: Tag imod! Dagligt får vi brød fra himlen. ”Herre, giv os altid det brød!” Amen!

Provst Kræn Christensen
6710 Esbjerg V

E-Mail: pkch(at)km.dk