Fastetiden – hvad vi kan undvære og hvad vi vinder ved det | Fastelavn 2021 | Mattæus 3,13-17 | af Poul Joachim Stender |

Den kristne faste begynder så småt i dag. En antifest, en alvorstid, er blevet indledt, hvor Jesus i kirkeårets gang bevæger sig langsomt mod sin korsfæstelse og opstandelse. Det er en periode på 40 dage op til påsken, hvor man kan prøve at vurdere, hvad der er kommet til at præge ens tilværelse. Er der nogle ting der gør, at fokus er blevet rettet så intenst på et eller andet, at det er begyndt at gå ud over vore medmennesker?

Fasten handler om at dreje kontra. Altså at gå i den modsatte retning af de ting, der tager for meget plads og dermed begrænser os. Eller sagt på en anden måde: Hvad er det, vi skal dø fra en lille smule for både selv at kunne leve mere helhjertet og give andre mennesker mere liv og glæde?

Graverne har de sidste par dage gået og beskåret præstegårdens lindehæk. De siger, at den efter beskæringen vil blive smukkere, fordi den får mere lys og luft. Sådan er det vel også med os mennesker. Hvis vi ikke beskærer os selv, luger det overflødige og unødvendige væk, får vi ikke udfoldet det potentiale, den skønhed, den kraft, der er i os.

Det er op til hvert enkelt menneske, hvordan man gerne vil faste. Det afhænger af hvad der i ens liv har fået et unødvendigt overtag. Hvis man er den type der sladrer meget i krogene på sin arbejdsplads om sine arbejdskolleger, kunne det være en fin ide, at tage 40 dages pause fra sladderen. Det vil ikke kun gøre en til et mere troværdigt menneske. Ens kolleger vil uundgåelig føle sig bedre tilpas.

For mange mennesker fylder sundhed enormt meget. Vi fråser i fitness, wellfare og sund mad som aldrig før. Problemet med denne dyrkelse af sundheden er at den er så enormt rettet mod en selv, at man taber fokus på sine medmennesker. Det kunne være interessant i fasten at lægge sundhedsdyrkelsen på hylden og bruge den tid man bruger på sit helbred, på at gøre noget for andre end sig selv. I et vidunderlig bibelcitat står der. ”Han skal vokse, vi blive mindre”. Det er ny form for slankekur der går ud på, at vi taber os ved at slippe egoismen og selvoptagetheden og give Gud og mennesker mere plads i vores tilværelse. Vestens største problem er ikke fedme. Vesten største problem er vores overvægtige egoer.

Det er en kendsgerning at vort liv i øjeblikket bevæger sig fra skærm til skærm. Vi er meget tid ved computerskærmen, så er vi bøjet over skærmen på vor mobiltelefon og til sidst suget fast til fjernsynsskærmen. Fasten kunne være en god anledning til at øve sig i 40 dage på at trappe sit forbrug af skærme ned og bruge denne tid til at se ind i sit medmenneskes ansigt.

Man kan selvfølgelig også faste fra den mad man plejer at spise. Vi moderne mennesker spiser konstant. Flere og flere går i øjeblikket rundt med en vandflaske i hånden, som om man ikke kan bevæge sig uden at komme til at lide af væskemangel. I fasten kan man sige farvel til kødet, mælkeprodukterne, alkoholen, brødet. Man vil opdage hvor lidt man i grunden behøver at spise og hvor meget overskud man får til Gud og sin næste, når for meget mad ikke længere tynger ens krop og sjæl.

Hvad er det så for noget vi kunne få øje på, hvis vi prøvede at komme fri er det, der har taget overhånd i vor tilværelse? I teksten i dag bliver Jesus døbt i Jordan floden og fra himlen lyder en røst, der siger: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag”.  Dåben er ikke noget Guds søn foretager sig for at få det bedre med sig selv eller for at finde sit indre sande jeg. Han lader sig døbe fordi han er åben for evigheden. I samme øjeblik han stiger op af Jordan floden, hører han evighedens kærlighedserklæring. ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag”. Hvis vi kunne få blikket vendt bort i 40 dage fra alt det, der blokerer for det evige, ville vi døbte kunne høre den samme røst sige til os: ”Du er mit elskede barn. I dig har jeg fundet velbehag.” Og vi ville kunne leve fremover med den gode fornemmelse, den tro, den tillid, at der en Gud, der har velbehag i os og som altid vil være ved vores side.

Gud i vold. Amen.

—

Sognepræst Poul Joachim Stender

DK 4060 Kirke Såby

pjs(at)km.dk