Blive en del af festen | skærtorsdag | 02.04.2026 | Joh 13,1–15 | Lasse Rødsgaard Lauesen |

Blive en del af festen

For gæsten begynder en fest allerede med forberedelsen. Det starter med duften af parfume og festtøj, der stryges og gøres klar. Der er overvejelser om, hvordan vi passer ind i festen: Er vi nu for meget eller for lidt? Passer vi til selskabet? Hvordan kommer man hverken for sent eller for tidligt?

Vel ankommet skal der hilses på alle de andre, drikkes velkomstdrinks, og derefter finder vi vores navn på bordkortet og sætter os, hvor vi nu skal. Indbydelse, festtøj, gave, håndtryk til alle, finde sin plads – har jeg glemt noget? Gaven nå ja den har jeg afleveret. Har man husket alt, og har man fundet sin plads, handler det bare om at blive en del af festen.

For et par fester siden havde jeg en borddame, en noget ældre kvinde, som skjulte alderen med stærke farver og meget guld. Jeg havde forberedt et par emner, der kunne starte en samtale, men hun tog ordet lige efter, jeg havde rykket stolen ud for hende: „Hvis du vil vide noget, skal du bare spørge mig,“ sagde hun. Jeg behøvede ikke spørge, for derefter fulgte en ganske underholdende fortælling om alle de renvaskede og nystrøgne mennesker, jeg lige havde givet hånd.

I ly af festens dårlige akustik fortalte min borddame om fjendskaber, utroskaber, skilsmisser og småforbrydelser – alle mennesker, der ved første øjekast lignede helt tilforladelige personer. Men med hendes fortælling i baghovedet gav bordplanen god mening. Hun lod sig kun knap afbryde af taler, der roste værten ved hjælp af anekdoter, som hun syntes at kende bedre end den, der holdt talen.

Bordet fanger – siger vi på dansk – og jeg blev i den grad fanget med min borddame og en sandhed, jeg måske helst havde været foruden. Værten må da have vidst, hvem der gemte sig bag de velduftende og nystrøgne mennesker. Eller var det netop derfor, de skulle med – fordi det var i hverdagen med små uvenskaber og skilsmisser, at de havde deres liv sammen.

Nu tager vi skridtet fra bordet til evangeliet. Sådan ser en fest ud i dag, hvor bordet kan fange os, men også på Jesu tid, hvor bordet fangede ham sammen med de 12 disciple, selv om de lå ned dengang.

Jesus er værten, der ved en hel del om dem alle. Han ved, at det vil blive den sidste fest, at Judas vil forråde ham, og at Peter ikke vil kendes ved ham. Han ved, at de ofte misforstår ham eller gør det forkerte. Alligevel binder han sin kjortel op og går i gang med at vaske deres fødder inden måltidet. Han gør dem til en del af festen på trods af alt det, han ved om dem.

Den fest, Jesus og disciplene holder, er jødernes påske – Pesach, der betyder “forbi gang”. Dødsenglen gik forbi deres dør, fordi der var blod på deres dørstolpe, mens jøderne sad fanget indenfor. I dag går Gud ikke forbi vores dør, men inviterer os med til en fest, hvor vi bliver en del af ham.

Det er egentligt underligt, at disciplene havde slæbt alt deres skidt med ind til måltidet og ikke havde vasket sig først. Og nu gør Jesus det beskidte arbejde for dem. Det rør også Peter der forundret udbryder: „Herre, vasker du mine fødder?“ Måske er det fordi, vi ikke kan rense os selv, hverken parfume eller strygejern kan fjerne alle historierne.

Jesus lader sig fange af bordet og bliver. Selvom han ved besked om alt, tjener han de mennesker, der vil fornægte og forråde ham, og vasker deres fødder. Og stiller du spørgsmålet: „Herre, vasker du mine fødder?“ vil svaret være ja. Du får del og bliver en del af festen. For Vi kan ikke rense os selv, der skal noget udefra til for at sætte gang i festen igen. I livet med hinanden renser ord som „undskyld“ eller „tilgiv mig“ det, vi ikke selv kan, så vi kan deltage i festen igen. I kirken er det at gå med uvaskede fødder til nadverbordet og alligevel få del i tilgivelsen.

Det er derfor, det er skærtorsdag – fordi Jesus har magten til at vaske os rene for det skidt, vi ikke selv kan slippe af med. Det er kærlighed i praksis: at elske mennesket bag alt skidtet og holde af det på trods af alt, der skiller os. Han giver os et eksempel på, hvordan vi kan få gang i festen igen den dag, han ikke er der mere. Når det bliver vores tur til at være værter, skal vi vaske verdens skidt af på hans vegne. Som han siger: „Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.“

Vi skal blive til festen omkring bordet med hinanden – også på trods af fornægtelse, forræderi og alt det, der kan gøre livet svært. Det er tilgivelse, og sådan kan vi få gang i festen igen. Det er os, det handler om. Vi får vasket det, vi ikke selv kan slippe af med. Når vi går fra nadverbordet og ud i vores eget liv, er invitationen stadig den samme: Du behøver ikke være perfekt, du behøver ikke have styr på alt, du behøver ikke have renset dine fødder først. Jesus har allerede gjort arbejdet. Han har renset det, vi ikke selv kan slippe af med, og han viser os, hvordan vi kan elske hinanden på trods af alt. Så tag imod hans invitation, tag plads ved bordet, stik fødderne frem, tag del i kærligheden og bliv en del af festen.

Amen.

Sognepræst Lasse Rødsgaard Lauesen
sognepræst i Paarup
lrl@km.dk