Det er igen den foretagsomme Marta vi møder i teksten til i dag. Hende vi kender som den, der gør sig uro og bekymringer om mange ting og som kan være tilbøjelig til at overse og glemme det ene fornødne. – Og vi møder søsteren Marie igen. Hun sidder inde i huset – og bliver siddende ! Sidst Jesus var på besøg, sad hun også – ved hans fødder og hørte på ham – mens Marta var den travle værtinde, der dækkede bord og lavede mad og sørgede for det hele indtil det blev for meget for hende – og hun brokkede sig over, at Maria aldrig lavede noget.

Og hvis vi læser frem i Johannesevangeliet – så hører vi om søskendeflokken en gang mere, da Jesus besøger dem på vej op til Jerusalem lige før påske. Den påske, der bliver Jesu sidste.

Også her bliver det fremhævet, at det var Martha, der sørgede for maden – og så står der –lidt pudsigt – at Lazarus var en af dem, der sad til bords med Jesus.

Ja, hvad ellers – det skulle vel bare mangle. Lazarus havde været død og han var blevet levende igen – og det var Jesus, der havde gjort ham levende – og nu holder de et festmåltid for Jesus. Skulle Lazarus så ikke være med ?

Pludselig kan man se familiemønstret for sig. Det må man vel kalde det, med de tre søskende, der bor sammen.

Martha er den altid energiske og organiserende og… bekymrede. Maria er den mere drømmende og tænksomme og nok lidt upraktiske – men så også mere sorgløs. Lazarus forsvinder mere eller mindre mellem de to søstre, der er stærke på hver deres måde.

De fylder vældig meget, Martha og Maria. Det er dem, der taler og sørger for tingene. Først hører vi slet ikke noget om Lazarus og da vi så hører om ham er han død – og søstrene fylder også her (måske naturligt nok) det meste af billedet.

Og hvad fylder de billedet med? – jo: beklagelser der kommer til at ligne bebrejdelser.

”Havde du været her, var min bror ikke død”. Sådan siger både Martha og Maria til Jesus, da han kommer.

Det slog mig, at en kollega gav sine overvejelser over teksten til i dag overskriften: knudekællinger.

Er Martha og Maria virkelig nogle knudekællinger og skulle det virkelig ligge mere til kvinder at ville kredse og kredse rundt om givne situation med et ” hvis nu”.. ? Hvis nu Jesus var kommet lidt før, så var det hele nok gået anderledes. De havde faktisk sendt bud til Jesus, at Lazarus var syg, og selvom Jesus også vidste, at Lazarus var død, havde han ikke haft så travlt med at komme.

Så meget ved søstrene ikke, og det kan lyde utrolig hårdt, men det er nok sådan, at de er nødt til at give slip på deres bror, for at han overhovedet kan få en mulighed for at leve.

Så hårdt det end er at skulle høre, at vi er Guds mere end vi er hinandens og mere end vi er vores egne for så vidt – så befriende er det også.

Da Jesus kalder på den døde Lazarus og får ham til at komme ud af graven – mener jeg, at der ligger ret meget betydning i at Jesus siger: løs ham og lad ham gå.

Lazarus skal godt nok rejse sig og komme ud – men det er de andre: søstrene og naboerne, der skal vikle ham ud af alt det, de har viklet ham ind i. Også inden han var død, virker det, som om andre havde bundet ham på hænder og fødder og dækket hans ansigt til. I fortællingerne har vi heller ikke kunnet se Lazarus. Nu siger Jesus, at de skal de give ham fri og lade ham gå.

Teksten er altså nok lidt mere kompliceret end som så.

Indtil nu har søstrene og naboerne mest været optaget af at få placeret skylden for Lazarus ’ død: Havde du været her…

Kunne han ikke have gjort, at Lazarus ikke var død…

Hvis og hvis………dette hvis, der gør alting uvirkeligt. Nu er Lazarus død – og da Jesus så vil gribe ind i den faktiske situation – ja så vil de heller ikke have det. Sådan mente de det heller ikke: han stinker allerede……

Men som Jesus forstår Guds liv er det konkret. Det liv og den dag vi står med i hænderne er det, det er. Det kunne selvfølgelig have været anderledes, hvis. Men det er det, det er.

Det er heller ikke det, det måske engang skal blive – Marthas svar: livet på den yderste dag.

Guds liv er nu, siger Jesus, det er det nærværende og det er den altomfattende virkelighed – og omfatter også døden som en del af livet.

Du ser det lige foran dig, siger Jesus til Martha. Jeg repræsenterer Guds liv, jeg er opstandelsen og livet, forstået som liv, der kan rumme døden og altså er større og stærkere end døden.

Men så længe I ikke virkelig tror, at livet er stærkere end døden – bliver I ved med at vikle livet ind med dødens bånd, så det bliver ufrit og bundet og blindt – sådan som I har viklet Lazarus ind både som levende og som død.

Men nu skal han befries – ikke så meget for hans egen skyld – men for at I kan komme til tro på, at det er Gud og Guds liv I ser i mig.

Sådan bliver Lazarus ved med at være et offer i sit liv: han blev usynlig i søskendeflokken – og da han bliver synlig efter sin død – bliver han offer for jødernes had mod Jesus.

Det sidste vi hører om ham er, at ypperstepræsterne beslutter, at de også vil slå Lazarus ihjel for på grund af ham gik mange jøder hen og troede på Jesus.

Lazarus, der aldrig kom til orde i sit liv – det fortælles kun om søstrene – Gud brugte alligevel hans liv og lod det skinne for andre……….. Gud give os at skinne så, som himmellys, skønt af de små.

Løs ham og lad ham gå………..gå da frit enhver til sit og stole på Guds nåde.

Amen.

Sognepræst Hanne Sander
Prins Valdemarsvej 62
DK-2820 Gentofte
Tel.: 39 65 52 72
e-mail: sa@km.dk