Gud frelser | Nytårsdag | 01.01.2025 | Lukas 2,21 | Lasse Rødgaard Lauesen |

I begyndelsen skabte Gud himmel og jord, det er den første linje i det, der også er blevet din og min fortælling. Hver gang Gud skaber, kan han se, at det er godt. Gud kan stadig få øje på det gode, selvom vi sidder og skutter os og ikke rigtigt har mod til at gå ind i det nye år. For begyndelser er gode, alt er på vej, men hvor er vi nu på vej hen? For ikke længe siden så jeg op mod himlen og opdagede en fugl. Jeg havde aldrig set den før, det lignede en due, men med lange halefjer. Og som Adam havde jeg også lyst til, at den skulle få et navn. Mens jeg Googlede, fløj den, men jeg fandt et navn: vandredue.

Evangeliet føjer på samme måde også et navn til det nye år nemlig: Jesus. Ikke mange linjer, men alligevel nok til at sætte året i gang, for det betyder, at Gud frelser. En del af os ville måske hellere blive i det gamle og velkendte, men som med alt andet der sker under himlen, har vi ikke et valg, verden bevæger sig, og vi må flytte os med. Under Guds himmel har menneskerne altid været på vej som Abraham, der blev sendt afsted mod et nyt land og et løfte fra Gud om, at det ville blive til en velsignelse. Vi er også på vej ind i det nye og ukendte, hver især bærer vi noget med fra det gamle år. Sidste år ved denne tid anede vi ikke, at vi skulle få den sorg, den skam, den frygt at bære på, men det fik vi så. Vi håber på, at ordene i dag vil være et lys på vores vej ind i mørket, så vi kan få mod til at gå ind i det nye år og faktisk kan bære det, der skal bæres.

Hvordan ser det nye år mon ud? Stiller vi spørgsmålet til dagspressen tegner det til at bliver endnu et annus horribilis, det lykkedes måske os at holde alt ved det gamle i det små, men på alle de store linjer ser det ud til at trække op til uvejr. Brændpunkter og bekymringer er der nok af, og så får vi tre linjer til at gå videre med.

Hvordan kalder Gud os ud af det mørke, vi på en eller anden måde er ved at få lagt ned over verden igen? Evangeliet zoomer ind på en lille familie og et barn, der ikke var som alle os andre. Jesus skal omskæres efter moseloven, en temmelig almindelige begivenhed, men også en måde at insistere på at der faktisk er en aftale mellem Gud og mennesker, en aftale om at mørket ikke må få os alle sammen. For Gud har lovet Abraham og hans afkom, at de vil blive velsignet. Jesus kom ud af et folk, der altid havde vandret på en knivsæg mellem frelse og fortabelse. Det var ved at gå galt mange gange, folk kunne ikke få børn, eller krig og landflygtighed var ved at tage livet af dem. Mørket kom tæt på, men på en eller anden måde vendte lyset altid tilbage, og det blev godt igen. Gud holdt sit løfte, og måske derfor gik de ikke helt håbløse rundt.

Håbet er ganske rigtigt ikke en strategi, for en strategi er langsigtet planlægning, der fører til et mål. Håbet er i stedet en måde at færdes mellem himmel og jord i troen på, at enden er lige så god som begyndelsen.

Der er også en aftale mellem Gud og os gemt i det navn, vi hører i dag. Jesus, der betyder Gud frelser. Hvordan skal det gå til? spurgte Maria, da englen første gang indviede hende i Guds planer. Det kunne ikke ske, men det skete, Maria blev gravid og fødte et barn. Det er 8 dage siden, at Gud blev menneske. Maria giver Jesus det navn, englen havde givet ham. Herren frelser, et løfte om, at lige meget hvor mørk, himlen bliver, vil lyset bryde frem igen. I det kommende år skal barnet vokse op i vores kirke og blive undsagt af alle og til sidste miste alt og først påskemorgen opleve frelsen. For Jesus fastholdt, at det er Guds ansvar at frelse ham og dermed også os andre. Det var i den tro, han kunne leve sit liv og gik rundt i en mørk verden uden at fortvivle.

Gud frelser, kortere kan vores tro heller ikke udtrykkes, og essensen af evangeliet træder frem. Vi har brugt tiden siden til at forstå, hvad navnet Jesus betyder for os, hvad det er for en frelse, der er beredt til os. Det har vi egentligt tænkt for længe og for småt om. For Jesus skulle jo ikke bare frelse os fra synden, men frelse verden og genoprette den så lyset kan fortrænge mørket.

Mørket har det dog med at komme snigende. I husker, at jeg fik øje på en mærkelig due, som jeg googlede til at være en vandredue. Den havde fået sit navn, men fortællingen om den læste jeg først senere. Der stod, at Vandreduen levede i Nordamerika, og Huron Indianerne troede på, at deres døde forfædre blev forvandlet til vandreduer. Der var mellem tre og fem milliarder af dem, og de kunne gøre himlen helt sort også ved højlys dag. Beretninger fra nybyggerne fortalte om flokke så store, at det tog flere dage at nå forbi. De skulle smage velsignet godt, og hvis bare man skød op i den sorte sol, kunne man få ram på flere på en gang. Det var verdens mest talrige fugl og så udbredt, at man ikke skænkede dem en tanke. Der var kun en af dem, der blev berømt. Martha hed den, for da duen døde i 1914, var den, det sidste eksemplar i verden, og så var arten udryddet, så det jeg så passede altså ikke. Det havde taget nybyggerne lidt over 100 år at fælde, så meget skov og skyde så mange vandreduer, at de blev udryddet. Der var ikke tale om særligt onde eller syndige mennesker, de var bare sultne, så sultne at der en dag manglede en fugl på himlen.

Deres historie kunne også blive vores historie, og den tro, vi samles om, er derfor ikke bare, at der er tilgivelse for deres gerninger, men at der også vil være en genoprettelse af alting også det, der mangler. Hvor mange har manglet vandreduen indtil nu? Jeg har ikke, men når jeg hører historien, mangler jeg den frygteligt og ønsker, at det faktisk var en vandredue, jeg så i min have. Det er en del af løftet, at vi får vandreduen at se, for i den verden, Gud kaldte frem, var der jo vandreduer.

Jesus frelser altså ikke bare synderen, men er verdens frelser, den, vi tror på, skal blive en velsignelse for alle slægter og genoprette verden. Vi har brug for frelseren, når mørket lukker sig om os, og vi tror, vi kan se jorden begynde at gå under. Gud frelser, med det håb kan vi nemlig begynde at lyse lidt op i mørket og glæde os til, at vi igen kan se vandreduer. Amen

Sognepræst Lasse Rødsgaard Lauesen

Paarup Sogn

DK 5000 Odense

Email: LRL(at)km.dk