Kristi Himmelfart | Markus 16,14-20 | 29.05.25 | Af Sognepræst Anna Jensen, Odense |

Himmelforbindelse, må ikke fjernes

”Jordforbindelse, må ikke fjernes”. Sådan står der på et gammelt emaljeskilt på kældervæggen i præsteboligen. En jordforbindelse må ikke fjernes, hvis man vil undgå elektriske stød. Jordforbindelse er i vores forjagede verden blevet et positivt ord, hvis du har alt for travlt og er optaget af flygtige emner, kan det være et godt at gå en tur i skoven eller ligefrem få jord under neglene, når du dyrker din køkkenhave. Det store stort flow af ting, informationer, og emner vi skal forholde os til i vores verden, fremmedgør os, så vi mister kontakten til verden og os selv. Uden jordforbindelse bliver vi frit svævende.

Vi skal også passe på at bevare jordforbindelsen i dag, når vi læser Markus evangeliet. Kristi himmelfartsfortællingen er svævende, og i forhold til Markus evangeliet selvmodsigende. I påsken hørte vi om de tre kvinder, Maria, den anden Maria og Salome som havde købt velduftende salver og gik ud til graven. Til deres store bestyrtelse var graven tom, i stedet blev de mødt af en engel som fortalte dem, at de ikke skulle være forfærdede. Jesus var opstanden, ja han var gået i forvejen for dem til Galilæa.

Men det er ikke i Galilæa vi møder Jesus i dagens evangelium. Tre gange efter sin opstandelse viste Jesus viser sig. Den første gang var selve påskemorgen hvor Jesus viste sig for Maria Magdalene, efterfølgende fortalte hun det hele til disciplene, men de troede ikke på hende. Anden gang viste han sig for to af disciplene, mens de var på vej ud af landet. Jesu opstandelse fandt sted i Judæa, for at komme til Galilæa, skal man krydse igennem Samaria, men det er næppe det ”land” der hentydes til i evangeliet. Læser vi Lukasevangeliet møder de to disciple Jesus tæt på landsbyen Emmaus, som ligger 23 km fra Jerusalem. De to disciple fortalte også om deres møde med Jesus til de andre, men de andre ville heller ikke tro dem. Tredje gang, ”til sidst” som det står i søndagen evangelium, møder Jesus så alle elve disciple på én gang. Først bebrejder han dem deres vantro – hvorfor troede de ikke på kvinderne eller de to disciple? Så skifter hans tale karakter. Han giver dem en opgave, en mission: ”Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen,” dvs. for alle eller ethvert menneske. Den, der tror på det og bliver døbt, vil blive frelst, men den der ikke gør, vil blive dømt. Det er let at genkende dem, der tror på det, for der sker undere omkring dem.

At være frelst betyder at være sat fri. At være sat fri fra at skulle leve og overleve for sig selv, at være sat fri fra alle mørke kræfter. Den, der ikke tror på Kristus, er overladt til sig selv, til selv at skulle opretholde og finder vej i sit liv. Dommen er altså ikke, at man ryger i helvede som det er beskrevet hos Dantes, hvor man skal ristes over sagte ild, nej dommen er: at man er udenfor, at man ikke kender en far i himlen, som man kan holde sig til, når man gribes af rædsel, ensomhed eller utilstrækkelighed. Dommen er, at man ikke kender en Gud som man kan bringe sin tak til, en Gud hvor man kan komme med sine forhåbninger og bønner til.

Den der tror og frelses, vil derimod leve et liv i tæt samhørighed med Gud, både i dette liv og i det kommende.

Man kan genkende de troende, siger Jesus, for undere eller mirakler sker omkring dem. Han giver nogle eksempler: fx Dæmonuddrivelse, sådan som vi også så det i kap. 6 hvor Jesus gav disciplene magt over de urene ånder og i kap. 9 hvor disciplene ikke må hindre en anden mand i at udrive urene ånder, så længe han gør det i Jesu navn. Et andet eksempel er tungetale som også forekommer flere steder i Apostlenes gerninger og 1. kor. Eksemplet med at drikke dødbringende gift uden at blive syg er lidt mere kryptisk, der er ikke andre bibelske eksempler herpå, men at en from mand kan drikke gift uden at det skader, er blevet en del af legende kristendommen. Det sidste eksempel, helbredelse ved håndspålæggelse er almindeligt udbredt i biblen.

Da Jesus havde givet denne afskedstale til disciplene, når vi frem til selve himmelfartsbegivenheden. Den er ikke beskrevet i store ord, helt nøgternt fortælles det at Jesus bliver taget op i himlen og han satte sig ved Guds højre hånd. Kunstnere har gennem tiden beriget os med billeder af himmelfart og tronbestigelse, vi ser det for os. Markus slutter sit evangelium med at disciplene gjorde som det var blevet dem pålagt, de drog ud i alverden. Hvor blev jordforbindelse og Galilæa af?

Jesus mødte ifølge Markus evangeliet altså ikke disciplene i Galilæa, men måske er den afslutning på evangeliet vi læser her i kirken i dag slet ikke den originale? Vores bibel er oversat ud fra en sammenlæsning af en masse forskellige skrifter. Et af skrifterne, Codex Bobiensis har angivet en anden slutning, flere af skrifterne har angivet begge afslutninger. Så måske slutter evangeliet på påskedag sådan her: altså englen havde forkyndt for kvinderne at Jesus var opstanden, ”…og de gik ud og flygtede fra graven for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange. Men alt hvad der var blevet dem pålagt, meddelte de kort til dem omkring Peter. Men derefter udsendte også Jesus selv fra øst til vest ved dem det hellige og uforgængelige budskab om den evige frelse.”

I denne her slutning kommer Jesus kommer ikke til syne igen efter opstandelsen og det er en vigtig pointe: Det er ikke disciplene der blive udsendt, men evangeliet der udsendes ved dem.

Den længere slutning som er Kr. himmelfarts teksten i dag, tyder på, at man har haft nogle ender, der skulle nå sammen. Scenen med Maria Magdalene der mødte Jesus påskemorgen kendes også fra Johannesevangeliet. De to disciple der mødte Jesus i en anden skikkelse mens de var på vej, kendes fra Lukas, ligesom selve himmelfartsscenen kendes både fra Lukas og Apostlenes gerninger.

Hvordan bevarer vi nu jordforbindelsen i dette her? Hvad er op og hvad er ned? Ja, når vi samles her i dag på Kr. himmelfarts dag, så er det ikke at Jesus fór til himmels som en anden nytårsraket vi fejrer, men betydningen af himmelfarten. Vi fejrer at Jesus kom til jorden, blev et menneske som vi, døde på korset for os, og dernæst fór til himmels, for derved blev Jesus selv vores himmelske forbindelse. Igennem Jesus får vi både indblik og afgang til Guds riget, Jesus ikke bare åbner døren for os, nej han er selve den himmelske forbindelse.

”Jordforbindelse, må ikke fjernes” står der på skiltet i kælderen. Nej det duer ikke, at vi er frit svævende som heliums ballon, der er stukket af fra Tivolimanden, der skal være en snor i os. Der skal være en jordforbindelse som holder os fast på vores jordiske ophav, at vi er skabning. Men der skal også være en himmelforbindelse, som fortæller os at mennesket ikke kun er jord. Vi er frikøbt, dyrekøbt, af Jesus og som Guds evigt elskede børn har vi plads i Gudsriget. Vi er støv og ånd, vi er liv og blod. Glæden, freden, lyset, troen, håbet, kærligheden er med Jesu blevet en del af vores liv. Himlen er åben for os.

I kælderen, tæt på jorden hænger skiltet. Jeg ønsker mig et modsvarende skilt som skal hænge helt oppe under præsteboligens tagryg: ”Himmelforbindelse, må ikke fjernes!”

—

Sognepræst Anna Jensen

5230 Odense

Email: ansj(at)km.dk