3. søndag efter helligtrekonger | 22.01.2023 | Mattæus 8,1-13 | Poul Joachim Stender

I vores midsommervise, ”Vi elsker vort land”, synger vi: ”hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde/ dem vil vi fra livet med glædesblus holde”.  Gud ske lov er forestillingerne om hekse og trolde forsvundet. Og alligevel har vi i vores 2.169 sogne dæmoniske kræfter. Nutidens hekse og trolde er fortvivlelse, ensomhed, sorg, misbrug, åndelig fattigdom. Jeg tror ingen som os præster ser, hvor hårdt livet er for nogle mennesker, og hvor meget glædesblus der mangler i vort land. For nyligt fik vi i Kirke Saaby en hjertestarter. Og i Kisserup, mit andet sogn, har vi også fået en hjertestarter. Og går man ind på hjemmesiden hjertestarter.dk kan man se, at der næsten er ligeså mange hjertestartere som der er sogne.  Det er fantastisk, at der er en mulighed for at redde liv selv i den yderste krog af Danmark. Men allerede i 1100-tallet placerede man overalt i landet en masse hjertestartere. Det var alle de middelalderkirker, der skød lige så hurtigt op som hjertestarterne i øjeblikket fordeles rundt omkring i landet. I dag kan man gå ind på sogn.dk og se, hvor den nærmeste middelalderlige hjertestarter ligger. Det var nemlig meningen med opførelsen af de mange kirker, at de ikke kun skulle fortælle om Guds bankende hjerte for os mennesker. Når man gik i kirke skulle ens kolde stenhjerte blive vækket til live igen gennem forkyndelsen, så det begyndte at slå for Gud og medmennesket. Eller som profeten Ezekiel siger i Det gamle Testamente: ”Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød” (11,7).  Der er ingen tvivl om, at det er kristendommen, der står bag den enorme omsorg vi har i Danmark for vore medmenneskers fysiske velbefindende. Gennem lignelsen om den barmhjertige samaritaner lærte vi af Jesus, at vi skal tage os af den nødlidende. Og af den grund har vi et godt sundhedssystem og hjertestartere og alt muligt andet. Når spedalskheden, som vi hører om i dag, er på kraftig retur, skyldes det netop kristendommens krav om, at vi skal tage af os af den nødlidende.  Men ikke desto mindre har hver by stadig sin heks og hvert sogn sine trolde i form af fortvivlelse, ensomhed, sorg, misbrug, åndelig fattigdom. Og man kan undre sig over, at vor tid er så ensidigt fokuseret på, at bare mennesker har det fysisk godt, er vort samfund vellykket. Men det er ikke nok med boliger uden skimmelsvampe og hurtig adgang til læger og hjertestartere. Det er ikke nok med sund mad og gode forsikringer og mulighed for uddannelse og ordentlig pension. Vi har også brug for mening, forståelse og et sted, hvor vi kan gå hen med vor afmagt.

I evangeliet om den spedalske og officeren og hans tjener ser vi to eksempler på, hvor folk søger hen med deres afmagt. En spedalsk henvender sig til Jesus for at blive hjulpet i sin enorme lidelse og det samme gør en officer, hvis tjener ligger for døden. Jesus er for dem en hjertestarter, en akut hjælp, et alarmopkald.  De tror fuldt og fast på, at han kan skabe liv.  Og det gør han også. Derfor er det vigtigt at vi, for at holde de moderne hekse og trolde borte fra vores byer og sogne, også har et åndeligt sted, hvor vi kan få sat vore hjerter i gang igen, så vi kan mærke livet bruse i os. Og sådan et sted er kirken.  Det nytter ikke, at vort samfund tror, at det kun er velfærd og tryghed vi mennesker har behov for. Vi har også brug for at høre og mærke, at Guds hjerte banker for os og vi har brug for at få sat vore egne stenhjerter i gang, så de kan blive kødhjerter, der slår for Jesus Kristus og vore medmennesker og livet. Når et hjertestop indtræder, er det som oftest ikke som vi ser på film, hvor hjertet lige med et stopper med at slå. Hjertet vil i langt de fleste tilfælde flimre et stykke tid efter hjertestoppet indtræder. Det som hjertestarteren gør, er at afgive et elektrisk stød i hjertet, som kortvarigt bringer denne hjerteflimmer til ophør. Hjertestarterens stød er livsvigtig, fordi det giver hjertet den nødvendige ro, så det kan begynde at slå effektivt igen.

Når vi søger op til kirken med al vor flimrende uro i hjertet, med al den afmagt som vi kan opleve i vor tilværelse, vil Guds ord kunne give os den ro, som vi har brug for.  Nadveren indledes med ordene. Opløft jeres hjerter til Herren. Ja. Lad os det. Løft vore urolige, flimrende, angste hjerter til Herren. Giv os, Gud, ro, velsignelse, fred, salighed. Ord er mere magtfulde end vi regner med. Det viser evangeliet 3. søndag efter helligtrekonger. Jesus helbreder ikke officerens tjener ved at røre ham.  Han siger blot: ”Gå, det skal ske dig, som du troede”.  Ordet skaber, hvad det nævner.  Officerens tjener blev rask. Når det i bibelteksterne og salmerne og velsignelsen og under nadveren lyder, at Gud er med os, er han hos os. Når han tilsiger os vore synders forladelse, er vi renset, rene og parate til at begynde på en frisk. Når han siger til os:  bekymrer jer ikke, læg jeres byrder på mig, får vort flimrende hjerte ro. Ord er magtfulde. Derfor må vi være forsigtige med dem. Vi er hinandens hjertestartere.   Men ord kan vi nedbryde, kvæste og slå ihjel. Men med varme, kærlige, velmenende, eftertænksomme ord, kan vi give liv til hinanden. Vi er 5,6 millioner danskere. 5,6 millioner potentielle hjertestartere fordelt over hele landet. Gud i vold. Amen.

—

Sognepræst Poul Joachim Stender
DK 4060 Kirke Såby
pjs(at)km.dk