8. søndag efter trinitatis | 10.08.2025 |Matthæus 7,15-21; Jeremias 23,16-24; Romer 8,14-17 | Elof Westergaard |

Hvad der kommer af hjertet – og hvad der kommer fra Gud

Hvornår taler man ud af sit eget hjerte og hvornår er der noget større på spil? Og de to: ens eget hjerte og det, som er stort og sandt, som kommer fra Gud, er vel ikke nødvendigvis kun at betragte som modsætninger?

Indimellem bliver kontrasten sat hårdt op i det bibelske univers mellem Gud og verden, mellem lys og mørke, men virkeligheden er ofte mere brydningsfyldt og modsætningsfyldt, mere kompliceret end som så.

Tag nu f.eks. profeten Jeremias, som i den gammeltestamentlige læsning til denne søndag, siger, at vi ikke skal lytte til profeternes mund, samtidig med, at det er ham, en Guds profet, som siger det. Kan vi så stole på det, profeten Jeremias siger?

Vi skal lytte til de stemmer, der lyder. Men der vil også altid være brug for kritisk sans i den menneskelige verden. Stemmerne skal prøves.

¤

Profeten Jeremias er en sand profet, og han har meget på hjertet.

Jeremias sætter netop en skelnen op mellem det, som kommer fra menneskets hjerte og det, der kommer fra Guds mund.

Det, som kommer fra menneskets eget hjerte virker oftest autentisk på os, og er noget vi tænker positivt om; men profeten Jeremias, siger, at det ikke er nok, at det kommer fra hjertet. Og det har han ret i.

I den på en og samme gang meget følsomme og meget hårde tid, vi lever i, er det ikke nok at være i sine følelsers vold, bygge på det, som bor i menneskets eget hjerte. Der er brug for et blik større og rigere end mit eget, og ikke mindst en selvforståelse, hvor jeg ikke selv er udgangspunktet og verdens centrum.

¤

Det er netop også, hvad apostlen Paulus så fint, stærkt og vedkommende formulerer i sit brev til romerne på denne søndag:

Paulus taler for, at vi skal lade os drive af Guds ånd. Drevet af Guds ånd forstår vi os som Guds børn; og er vi Guds børn, er vi også arvinger.

Det er uhyre vigtigt, at vi forstår os som arvinger. En arving er en, som har fået noget givet, fået noget at passe på og værne om, bygge videre på og udvikle.

Et barn er desuden et menneske, som lever i en relation med andre. Og er arven givet os af Gud (da Gud er vores far) åbner der sig en stor og rig verden af denne gave. Her lærer vi, at der findes andet og mere end det, som vokser ud af mit eget hjerte.

Drevet af Guds ånd, som et Guds barn og arving bliver livet her mellem os mennesker pludselig til et mødested. Her mødes hjerterne, Guds hjerte og menneskets hjerte; her åbnes vores blik for, at der også er andre hjerter, som banker, andre sind og tanker, andre perspektiver og forståelser i verden. Her lærer vi:  Se op! Se til siden! Se ned! Du er del af et levende univers.

Evangeliet er således håbefuldt, kaster lys ind over nuet og dagene, som kommer, samtidigt med, at advarslen, som Jesus kommer med i dag, også stadig gælder: Tag jer i agt for de falske profeter.

Glædelig søndag!

Biskop Elof Westergaard
Korsbrødregade 7, DK-6760 Ribe
Email: eve(at)km.dk