Misundelse – en af de syv dødssynder | Septuagesima | Mattæus 20,1-16 | af Preben Kræn Christensen |

Salmer 557, 448, 331 – 34, 439, 321, 473, 752, v. 4-5

Misundelse …. det er en af de 7 dødssynder. Misundelse – misundring. I kender den godt, gør I ik’? Den kan i den grad gnave sig rundt i ens legeme og i ens tanker. Så er man misundelig på naboens nye bil, så er man misundelig på at vennerne atter skal ud og rejse, så er man misundelig over at vennens kæreste er flottere end ens egen … hvornår har du sidst været misundelig og på hvem? På hvad?

Misundelses er et sammenligningshelvede hvor man stiller sig selv i centrum …

Man kan sige at det ville da være ulig skønnere hvis man kunne glæde sig over andres liv i stedet for at blive misundelig.

Vi vil i grunden alle sammen gerne indenfor – indenfor i varmen – indenfor på vingården. Vi vil hellere være inde i varmen end ude i kulden

Fortællingen om arbejderne i vingården handler om retfærdighed, om kærlighed, om at lade andre komme til, om at stille sig tilfreds med det man har fået og ikke hele tiden kigge over på den anden side af hegnet og tro altid er grønnere derovre. Det er det ikke! Jeg har været der….og jeg kommer der jævnlig … selvom jeg forsøger at stille mig tilfreds med det, jeg har fået! Om ikke altid at tro at det er quid pro quo altså noget for noget …

Jeg vil begynde med at fortælle om de brokkehoveder som først fik arbejde og sikkert har stået og hoveret og glædet sig over at netop de blev valgt til dagens arbejde. De var med andre ord de udvalgte! Heldigt for dem og ikke så heldigt for de der stod tilbage uden arbejde og med udsigt til endnu en dag uden indkomst. Hvad skulle der blive af dem? Det var før det kommunale sikkerhedsnet og de hjemløses venner eksisterede! Tja, uden hinanden er vi ikke så meget! Dér er der ikke meget sammenhold og solidaritet, der er ikke tale om at ”spille” hinanden gode, som de formulerer det under håndbold vm i øjeblikket! Hvis jeg har ret i, at vi alle gerne vil være en del af holde … det udvalgte hold… så er det på tide med et lille opråb i en tid hvor det mest drejer sig om selvpromovering, om selviscenesættelse og om at vise mere eller mindre tvivlsomme talenter, så har vi her med noget helt andet at gøre. Alle de der har arbejdet … selv de der kun har været på vingården 1 time…. fik en denar. Altså det samme som de der havde knoklet 12 timer. Retfærdigt?? Ja ingen får andet end hvad de er blevet lovet … ikke desto mindre fremturer de første … misundelsen står malet i ansigterne på dem, og vi kender det, jeg kender det. Og så er det vor Herre tørt spørger: er dit øje ondt, fordi jeg er god? Og ja, mit øje er ondt!  Tænker af og til og måske oftest på mig selv, også selvom jeg prøver at lade være.

Altså er du holdspiller eller har du nok i at pille dig selv i navlen – sørge for at du har dit på det tørre/den udvalgte!

Jesus’ indgangsreplik til os alle er:  Gå også I hen i min vingård. Det betyder – kom indenfor, gør det du kan, tag del i fællesskabet. Vil du derimod stadig ”hænge ud” – vil du udstille din kunst uden at skære dit øre af – vil du leve med din pubertetsdatter selvom hun eksproprierer badeværelset – vil du leve med den skyld og den samvittighed, der nu en gang er en del af tilværelsen, og vil du se verden som større end evindelige konflikter mellem kristendom og naturvidenskab.

Alle er inviteret indenfor i vingårde – og enhver med sine evner. Om tidligt eller sent – træd ind i livet og lad det åbne sig op i stedet for at lukke sig om sig selv.

Jeg fik som barn et mannakorn, som siden jeg fik det har været en fast følgesvend – en lille sentens fra Johannes evangeliet, som jeg tolker som grundlaget for livet – Jesus siger: jeg er kommet for at I skal have liv og have det i overflod, til det flyder over og spildes ned på alle andre.

Overalt i vores verden er der folk, der står på ”torvet og venter”. Unge mennesker der ødelægger deres liv, rockere der klipper fingrene af deres ofre, mennesker, der mister en ægtefælle ved en trafikulykke og føler skyld over det. Det er mennesker, der har levet med ar på sjælen, der er unge mennesker, der vokser op uden tro på fremtiden, og der er andre, der helt har opgivet livet i en moden alder. For dagens evangelium er der en løsning. Det er at tage imod livet – tage det der er dit – at se ud udad og ikke indad. Det er aldrig for sent, for når man bruger sit liv og spiller andre gode – vi har fået tilgivelsen, kærligheden, forsoningen … en denar, og vi får den ene denar her oppe ved alteret om lidt, hvor vi alle er kaldt ind.

Når vi rejser os herfra, så er det, som Jesus siger, at han var kommet, for at vi skal have liv i overflod, så det spildes ned på de andre. Ikke i misundelse men i glæde – at kunne glæde sig over at vi alle får den samme løn for forskellig indsats. For der er nok af tyve, ødelæggere, rockere, der kun tænker på sig selv når de stjæler, ødelægger og slår ihjel – på den måde mister man det liv, vi skal have i overflod. Så træd indenfor – og tag imod den ene denar og spil andre gode dermed. Amen.

Provst Preben Kræn Christensen
DK-6710 Esbjerg V

E-Mail: pkch(at)km.dk