Vore sandslotte – og Guds evighed

6. søndag efter trinitatis – 19.7.2020 | Mattæus 19,16-26 | af Lasse Rødsgaard Lauesen |

En uge før sommerferien havde han sammen med sin storebror lavet en plantegning af sandslottet. Lige så snart de fik ferie, skulle de køre i sommerhuset og så kunne de komme til stranden. Da de var fremme, løb de derned og fandt det perfekte sted til sandslottet. De gik straks i gang med skovle og spande, der blev lavet mure og hegn, tårne og spir. Rundt om det hele gravede de en voldgrav og fandt et stykke drivtømmer, som blev brugt som vindebro. De andre strandgæster gik i en stor bue udenom, for de kunne godt se, at det var stor ingeniørkunst, de havde gang i. En ældre dame, der luftede sin hund gav dem penge til en is, hun syntes de havde bygget et meget imponerende sandslot, men sagde, at man skulle passe på, ikke at komme til at falde i det.

Det blev sandslottet, som de altid ville huske og bære med dem som et barndomsminde. Murene var stivede med pinde og sten, storebroren havde sagt, det ville stå i 1000 år, det var der garanti for. Om aftenen udtænkte de, hvad de skulle lave den næste dag. Ekstra tårne og spir, flere soldater og huse, det skulle sikres, så ingen fjende kunne bryde ind og intet kunne undergrave murene. Om morgenen løb de derned, mens solen var ved at stå op, med en skovl i hånden og tusinde nye idéer. Der var kun et lille hul i sandet tilbage. Mens de stod der, kom damen med hunden og bad dem dække resten til. Da de gik i gang, fandt de drivtømmeret og nogle af skallerne, der havde dækket sandslottet. Inden middag havde de fået bygget et nyt sandslot.

Hvor mange sandslotte har der ikke været i verden? Selv i dag, lige nu, bygges der sandslotte over hele jorden. Du har måske også et sandslot inden i dig og har som de to brødre stillet dine sandslotte op på stranden. Børnene bliver ved med samme begejstring. År efter år bygger de sandslotte, mens vi voksne ved, at ingen af dem kan modstå tidevandet. Om den unge mand fra evangeliet også har bygget sandslotte, kan vi kun gætte på. Jeg tror han har, for han bærer også følelsen af, at tingene let forsvinder.

Sandslotte er jo ikke det eneste, der med tiden forsvinder, listen er lang. Måske er vi også ved at forsvinde og efterlader os kun en fordybning i sandet eller måske mindre. Det billigste du kan købe, ja kronen i din lomme er mere evig end dig. Selv sandet holder længere, end du gør, alligevel er det alt det andet, der for os ser ud til at forsvinde. For vi bærer også hver vores evighed i os – sandslottet fra sommeren, hvor vi lod os opsluge af legen og drømmen om, at vi nu havde bygget det ultimative sandslot, der med garanti kan modstå ethvert angreb.

Den unge mand, vi møder i evangeliet, kan ikke være helt ung mere, for han har fornemmelsen af, at det hele forsvinder. Derfor spørger han Jesus, hvad godt han skal gøre for at arve evige liv? Evigt liv betyder, at tingene holder, så vi kan bygge videre i morgen. Evigt betyder, at vi ikke altid skal skærme os mod det uforudsigelige. Det var den unge mands drøm, at få sikkerhed for evigt liv og selvfølgelig kende prisen. Derfor spørger han Jesus, der har adgang til den evige Gud, om hvad han skal gøre for at arve evigt liv. For mens vores liv ser ud til at forsvinde som sandslotte på stranden, er Gud evig.

Svaret til den unge mand er, at han skal holde budene. Det gør han allerede, derfor spørger han nu om, hvad han mangler. Jeg tror, han gør det, fordi han ikke rigtig kan mærke, han ejer det evige liv. Han har ikke den der sikkerhed, som ville betyde alt for os, hvis vi havde den. Jesus svarer ham, at hvis han vil være fuldkommen sikker, skal han sælge alt hvad han ejer og komme og følge ham. Det er der, som enhver har regnet ud, ikke meget garanti i. Jesus er væk inden for et år og efter ham, er det disciplene, der begynder at forsvinde. Den unge mand vælger at gå bort og sætter sin lid til det han har og kan. På den måde bliver han en kamel, der bærer sin sikkerhed på ryggen med sig gennem livet. At opgive alting og følge Jesus var trods alt, at miste det liv en unge mand gerne ville have til at fortsætte i al evighed. Det ufuldkomne er faktisk for de fleste af os det egentlige liv, der hvor vi nyder trygheden i vores hjem eller et godt sandslot. Der er ingen sikkerhed for, at det kan fortsætte, men vi har lært, at vi kun overlever ved at bevæge os. Derfor lykkedes det ikke Jesus den dag, at bringe det evige liv og den unge mands liv sammen. Den unge mand bliver ved sit liv og sit sandslot, de fleste havde nok heller ikke betalt prisen for at blive fuldkommen og byttet, det der er livet, til et liv i hælene på Jesus.

Det evige kan ikke begribes eller gribes med tanken, fordi vi mennesker er en bevægelse i forandring. Det er ikke muligt, at få fat i det evige liv eller frelsen ved hårdt arbejde, som vi kender det fra vores eget liv. Det er faktisk hele umuligt at få fat i det ved at gribe ud efter det. Vi kan ikke begribe det og måske netop derfor er det kun muligt for Gud. Det er i hvert fald hvad Jesus siger til sine disciple, da de er ved at fortvivle: ”For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt. ” Sætningen erstatter fortvivlelsen med et håb om den mulighed, vi mennesker ikke har. For Guds mulighed er evigheden, hvor alting før eller siden bliver muligt også at få den unge mands liv og det evig liv til at finde hinanden. Sætningen giver også håb til de to drenge, der står, ved det der før var et sandslot, for os er det umuligt, at få noget til at vare, men for Gud er det muligt.

Vi mennesker går stadig rundt i den ufuldkomne verden og opfører vores sandslotte. De fleste af os starter som drengene forfra, når et sandslot er skyllet bort. Det er tro at bygge, selv om vi ved, at tidevandet kommer og det hele forsvinder. Det forsvinder ikke til ingenting, for troen er ikke på intet, men på at Gud har et mål og mening med det hele. Svaret til den unge mand, drengene på stranden og os der er kommet i dag er, at Gud er det evige iblandt os, der garanterer, at verden er, som den skal være, selv om livet som sandslottet er væk i morgen. Amen.

Sognepræst Lasse Rødsgaard Lauesen

DK-5000 Odense

E-Mail: lrl(at)km.dk